Vil Europas borgere have resultater eller demokrati?

TANKER EFTER TOPMØDET. EU-topmødet den 15.-16.juni erklærede at EU i den forlængede tænkepause skal koncentrere sig om at levere resultater til borgerne. Men hvad er det for en demokrati-forståelse, som ligger bag »Resultaternes Europa«? Sagen er at kun hvis styreformen har demokratisk legitimitet, vil borgerne acceptere både populære og upopulære EU-beslutninger.
Af DRUDE DAHLERUP
1. juli 2006

Tony Blair siger det. Anders Fogh Rasmussen siger det. Kommissionsformand Barroso siger det også. Og nu har endog EU’s statsministre samlet til topmøde 15.-16. juni 2006 givet udtryk for det samme. Efter det franske og hollandske nej er EU ude i en reel ’forfatningskrise’. Tvivlrådigheden er stor. Derfor skiftes retorikken nu til at EU først og fremmest skal skaffe resultaterne til sine borgere: »delivery of concrete results«. Der er imidlertid grund til at se lidt nærmere på det demokrati-syn, som talen om Resultaternes Europa afspejler.

Her er et centralt citat fra topmødets konklusioner:

»Efter det sidste års tænkepause bør arbejdet nu koncentreres om at frembringe konkrete resultater og gennemføre projekter. Det Europæiske Råd tilslutter sig en tilgang i to spor. På den ene side bør de muligheder, der ligger i de eksisterende traktater, udnyttes bedst muligt med henblik på at levere de konkrete resultater, borgerne forventer.«

Det andet spor beskrives som udarbejdelsen af den rapport om forfatningsforslagets fremtid, som skal fremlægges i foråret 2007(1).

Minder om Ludvig den fjortende

»….levere de konkrete resultater, som borgerne forventer«. Hvorfor føles denne sprogbrug så forkert? Man kommer umiddelbart til at se Louis XIV eller Christian IV for sig. Forfatningen og dens spilleregler for den Europæiske Union er forkastet, så giv borgerne kager i stedet, så vil de måske holde sig i ro… Sagen er jo at alle disse statsministre sagde ja til et forfatningsforslag, som blev forkastet i to lande og som uden tvivl ville være forkastet i endnu flere, hvis ikke folkeafstemningerne i Danmark og evt. England var blevet aflyst. Hvordan kan disse herrer og én dame da påstå at de ved hvad vi borgere ønsker?

Samtidig har topmødet bestemt at der i anledningen af 50-året for Rom-traktaten skal konstrueres en deklaration om Europas værdier og ambitioner, som regeringslederne højtideligt skal skrive under på. Jeg tror mange vil tænke som jeg: Not in my name!

Afpolitisering

Der er reelt tale om en afpolitisering. EU vil levere resultater – men hvilke resultater? Det er, Mr. Barroso og Hr. Fogh Rasmussen, ikke muligt for jer at levere resultater, som alle borgere synes går i den rigtige retning. Man kan måske komme i tanke om enkelte emner, som alle vil slutte op om. Men på de fleste politik-områder brydes meningerne. Diskussion og meningsudveksling er demokratiets væsen. Somme tider vinder man, somme tider taber man. Nogle befolkningsgrupper taber oftere end andre, forstås. Og særligt i EU’s lukkede beslutningsprocesser.

Det er nemlig kun, hvis man opfatter de politiske institutioner som legitime at man som borger er villig til at acceptere endog beslutninger, som går én imod. Kun hvis beslutningerne er taget under demokratiske former, efter afvejning af forskellige interesser og efter offentlig diskussion af alternativer, har beslutningerne legitimitet i befolkningen. Og det er her hunden ligger begravet. Derfor kommer man ikke uden om at diskutere EU’s demokratiske underskud.

Historisk set har befolkningerne i Europa aldrig været så veluddannede. Alligevel nærer EU-eliten en dyb betænkelighed ved at inddrage borgerne i beslutningerne. Det er paradoksalt.

Hvad er der galt med resultater?

Der er naturligvis ikke noget galt med at levere resultater. Men er det det eneste borgerne vil have? Og hvis borgerne ingen indflydelse har, hvem skal så tolke deres ønsker, hvem skal veje de forskellige interesser mod hinanden? Da kommissionsformand Barroso var i Danmark i maj talte ham om Kommissionens nye beslutning af 10. maj 2006, som netop handler om at levere resultater gennem »a citizen’s agenda, delivering results for Europe«.

Hvilke resultater er det, der skal markedsføres? Ja, netop markedsføres, for dette lugter af spindoktor. EF/EU har eksisteret siden 1957, og først nu skal det handle om resultater. Det hænger formentlig sammen med at det ikke længere går at basere projektet på en drøm om en bedre fremtid – »en stadig snævrere union«.

Barroso ved, hvad danskerne ønsker

I sin tale til det danske Folketing 19. maj i år tager kommissionsformand Barroso folkehøringen i Odense som udtryk for danskernes mening – akkurat som Anders Fogh Rasmussen gør det. Barroso sagde: »Det vigtigste resultat af den dialog er at danskerne ikke ønsker mindre Europa. Tværtimod forventer de et Europa som arbejder, et Europa som opfylder deres behov – et »Resultaternes Europa«(2).

Hvorfra ved Barroso og Anders Fogh, hvad danskerne mener? Nu fik vi ingen folkeafstemning og derfor ingen folkelig diskussion om EU. 500 nok så almindelige borgere kan aldrig være lig folket. Demokrati er samtale – først og fremmest mellem borgerne indbyrdes. Det er her meningerne dannes. Meningsdannelsen sker gennem dialog, og derfor har meningsmålingerne altid været så dårlige til at finde folkeviljen om EU-spørgsmålet, som for de fleste er et hvilende spørgsmål indtil debatten starter ved køkkenbordet og på arbejdspladserne.

At forsøge at føre fokus over på konkrete resultater, som forventes at få folk til at elske Unionen, er reelt et afpolitiserings-forsøg. Ærlig talt, hvis det alene er resultaterne, som tæller, og hvis den politiske elite ved, hvad borgerne ønsker, så kan vi vel lige så godt starte rejsen tilbage til den oplyste enevælde.

Kronikken er tidligere bragt i Tænketanken Ny Agenda

1. Formandskabets konklusioner fra topmødet 15-16. juni 2006. Findes på dansk på udenrigsministeriets hjemmeside, www.um.dk

2. Tale på engelsk af José Manuel Barroso, formand for EU-Kommissionen: A Citizens Agenda – Delevering Results for Europe. Folketinget 19. maj 2006.