Den danske holdning for åben dør

Hvad Danmark skal mene og stemme i EU bliver lagt fast hver fredag formiddag ved et rundt bord på 2. sal på Christiansborg. Sådan da, og i princippet.
Af Staffan Dahllöf
10. juni 2007

Justitsminister Lene Espersen bruger sin mest beroligende tone:

»Vi har netop fået præciseret at fornægtelse af Holocaust kun kan straffes hvis det sker i en truende sammenhæng. Forslaget vil ikke medføre krav på dansk lovændring,« understreger hun.

Socialdemokraternes EU-ordfører Svend Auken lyder ikke helt overbevist:

»Den her slags love er bekymrende. Næste gang må man ikke sige noget om Armenien, eller om Darfur. Måske tør man ikke engang sige hvad man mener om Dansk Folkeparti,« siger han. Det bliver der grinet lidt af rundt om bordet. Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt trækker også på smilebåndet.

Replikkerne falder i værelse 2-133 i Folketinget på Christiansborg.

Justitsminister Lene Espersen fremlægger dagsordenen for det ministerrådsmøde hunskal deltage i den kommende uge.Et af punkterne er det kildne forslag til en EU-lov om bekæmpelse af racisme og fremmedhad. Det handler blandt andet om hvad der må ytres om historiske begivenheder. Det er Svend Auken, men også Morten Messerschmidt og Enhedslistens Line Barfod kritiske over for.

Alle kan lytte med

Der er også andet at tage stilling til. Lene Espersen har 15 punkter på sin dagorden. Alene notatet, som kortfattet gør rede forhendes sager, fylder 140 sider. Og så har integrationsminister Rikke Hvilshøj syv-otte sager at fortælle om til det samme rådsmøde. To og en halv time senere er turen kommet til fødevareminister Hans Christian Schmidt.Han skal blandt andet have et mandat til hvordan han skal stemme for at redde den truede ål.

Det, som gør mødet i Folketingets Europa-udvalg unikt, er ikke at de folkevalgte politikere sætter rammerne for hvad ministrene skal sige og stemme på EU¥s rådsmøder. En lignende ordning findes i Finland, og til dels i Sverige. Men det danske Europaudvalg mødes som det eneste af slagsen for åbne døre. Hvis bare man har meldt sin interesse dagen før, så kan hvem som helst lytte med.

Som dronningen i statsrådet

De åbne møder er nyt siden efteråret 2006. På det tidspunkt blev det også besluttet at udvalget skulle have tidligere information om kommende sager. Svend Auken havde et halvt år tidligere kritiseret udvalgsarbejdet. Det var blevet til en formalitet:

»Folketinget kommer som regel først ind i processen når afgørelsen for længst er truffet. Vores deltagelse minder mere og mere om dronningens i statsrådet,« skrev Auken i en kronik. Den tidligere indblanding indebærer mere papir. Samtidig er også Kommissionen blevet flittigere til at udsende dokumenter om hvad der er på vej.

»Det skaffer os mere arbejde, men det har vi selv bedt om. Vi har bl.a. flere høringer med de enkelte fagudvalg. Kommissionen lægger nu stor vægt på fristerne, og vi gør os umage for at overholde høringsfristerne.Sommetider mener vi dog ikke rigtig noget, nærmest et »nå«,« siger Europaudvalgets formand, den radikale Elisabeth Arnold.

Mere ballade, mindre substans

Venstres EU-ordfører Charlotte Antonsen var skeptisk, både over for at Europaudvalgetskulle tidligere ind i EU-lovgivning, og til de åbne udvalgsmøder.

»Min skepsis er blevet bekræftet. Det er vanskeligt at tage stilling på et tidligt stadie, og det giver problemer hvis oppositionen ikke er sin opgave voksen. De åbne møder har givet mere ballade og mindre substans,« siger hun, men vil alligevel ikke gå tilbage til lukkede døre: »Nej, i det store hele er det ok med åbenhed.«

Rune Lund, EU-ordfører for Enhedslisten, er mere positiv:

»En klar forbedring at vi er kommet tidligere ind,« siger han og nævner kulturminister Brian Mikkelsens meget foreløbige meldinger om hvad han skulle sige til EU-regler for reklame-tv.

»Det gav os en mulighed for at påvirke inden det hele var gjort op på forhånd. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har også måttet opleve at tage til rådsmøde om arbejdstiden med et andet mandat end han havde ønsket,« siger Rune Lund.

Embedsmænd går i gang

De nye principper indebærer ikke at de danske parlamentarikere er med helt fra start – sådan som den tyske Forbundsdag er stillet i udsigt (se nedenfor).

Mange forhandlinger starter i Rådets ar-bejdsgrupper i Bruxelles, længe inden en sag er nået til Ministerrådet. Og det sker uden at Europaudvalget først har givet sin mening tilkende.

Den udmøntning af de nye principper blev udvalgsformand Arnold enig med udenrigsminister Per Stig Møller om sidste sommer. Kun hvis Ministerrådet og EU-parlamen-tet forbereder en forkortelse af beslutnings-processen er regeringen forpligtet til straks at tage udvalget med på råd.

»Det er bare ikke hvad vi var blevet enige om. Vi skal være med inden den danske holdning er slået fast, også hvis det sker flere år inden det afgørende rådsmøde. Det har vi gjort formanden opmærksom på. Det må vitage op igen,« siger Rune Lund.

Hvordan gik det så med justitsministerEspersens 15 dagsordenspunkter?

Svar: Det gik som det skulle. Det var på intet punkt et flertal som havde en anden mening end ministeren efter hendes beroligende udlægninger.

Ikke denne gang.

---

Tyske politikere får mere at vide

Forbundsdagen, det tyske parlament, er på vej til at overhale det danske Folketing og Europaudvalget indenom, med hensyn til indsigt i EU-sager.

De tyske parlamentarikere vil nemlig have alt til gennemsyn – herunder rapporter og forhandlingsoplæg fra Ministerrådets mange arbejdsgrupper.

Hvordan det fungerer i praksis er det endnu for tidligt at sige noget om, rapporterer Folketingets EU-oplysning. Men den nye aftale mellem den tyske regering og Forbundsdagen fremstår som mere vidtgående, sam-menlignet med hvad den danske regering er forpligtet til at sende af interne og fortrolige dokumenter til Folketinget.