ARTIKLER


Den vestlige del af Tyrkiet er dynamisk

Men den østlige del af landet har svært ved at følge med. Og striden med kurderne øger problemerne.
Af Sven Skovmand
3. december 2007

Sammenlignet med Danmark er Tyrkiet et fattigt land. Den årlige indkomst pr. indbygger var i gennemsnit 32.000 kroner i 2005 – mindre end 10 procent af hvad den var i Danmark.

Men det giver et forkert billede af Tyrkiet. For nok er landet fattigt, men det er samtidig dynamisk. Den årlige vækst er på 7-8 procent, og den tyrkiske industri klarer sig fint i konkurrencen.

Tyrkiet har således en eksport, der – når man ser bort fra olien – er omkring ti gange så stor som eksporten fra lande som Iran og Egypten, der har lige så mange indbyggere.

Det velordnede Istanbul

Samtidig er Tyrkiet på mange måder et velordnet samfund.

Den største by, Istanbul, er på blot 50 år vokset fra Èn million til over 11 millioner. Alligevel er den rimelig godt forsynet med offentlig service. Selv de fattige kvarterer har vand, elektricitet og kloakker, og de har en hel anden karakter end de slumbyer man for eksempel finder i Egyptens hovedstad Kairo.

Trafikken er naturligvis et problem, ikke mindst fordi al trafik over Bosporus skal gå ad to broer. Der arbejdes i øvrigt med en jernbanetunnel under strædet. Den skal være færdig i 2009 og forventes at koste cirka 15 milliarder kroner.

De to mål kan dog blive svære at nå. For Istanbul er bygget oven på det gamle Konstantinopel, og arkæologiske udgravninger giver stadige forsinkelser – og fordyrelser.

Fattigdommen findes mod øst

Men ikke alle tyrkere har glæde af det økonomiske opsving. Det findes først og fremmest i den vestlige og centrale del af Tyrkiet, mens de østlige egne halter bagefter.

Ifølge Mellemøstinformation for november 2006 fra Syddansk Universitet var den gennemsnitlige indkomst i det vestlige Tyrkiet cirka 60.000 kroner, mens den i landets østlige del lå på omkring 5.000 kroner.

Forholdene forværres af striden med kurderne, der i mange år har skabt uro i området og skræmt investeringer væk.

Den store korruption

Et andet problem for Tyrkiet er den store korruption. Ifølge Transparency Internationals oversigt over bekæmpelse af korruption var Tyrkiet nummer 65 på listen i 2005. Landet blev af EU-landene kun overgået af Polen og Rumænien, der var henholdsvis nr. 70 og 85.

Den tyrkiske regeringschef Erdogan har flere gange sagt at han vil bekæmpe korruptionen. Men opgaven er ikke nem.

60 medlemmer af det nu afgåede tyrkiske parlament var således tiltalt for korruption.


Fakta om Tyrkiet
  • Tyrkiet dækker et areal på 781.000 kvadratkilometer og er dermed dobbelt så stort i udstrækning som Tyskland.
  • Befolkningen er på cirka 75 millioner mennesker, og landet har dermed en befolkningstæthed der svarer til Danmarks. 65 procent af befolkningen bor i byer.
  • De største byer er Istanbul med over 11 millioner, hovedstaden Ankara med cirka 4 millioner, Izmir med 3 millioner, Bursa med 1,7 millioner, Adana med 1,5 millioner og Konya med 1,4 millioner. Den største kurdiske by Diyarbakir har knap en million.
  • De tyrkiske kvinder får i gennemsnit 2,2 børn hvilket svarer til forholdene i Danmark i 1960'erne. På grund af tidligere tiders mange fødsler er der dog en årlig befolkningstilvækst på omkring 1 procent.