Det mener landene om EU’s fremtid
En gennemgang af de enkelte EU-landes holdning til EU-forfatningen.
Af Staffan Dahllöf
11. februar 2007
Belgien:
Forfatningen er god nok, men der er brug for opklarende tilføjelser.
Lande som har ratificeret det gældende forslag skal nødigt igennem den proces igen.
Bulgarien:
Ingen debat udenfor de akademiske kredse. Tidligere EU-minister, nu kommissær Meglena Kuneva, har talt for en »mini-traktat« eller Nice plus, altså en mindre forandring af den gældende traktat.
Cypern:
Ingen større debat om forfatningen, forholdet til Tyrkiet er det alt andet overskyggende politiske tema. Støtte både til den nedfrosne forfatning, og til andre tænkelige forslag.
Danmark:
Forfatningen er god, men vil ikke kunne vedtages som den er. Statsminister Anders Fogh Rasmussen har luftet mulighed for en skrabet udgave, men han har også afvist botanisering i det nedstemte forslag. Ifølge Fogh må Holland og Frankrig spille ud med hvad de vil. Beslutning om folkeafstemning eller ej vil være afhængig af hvad nye forhandlinger måtte komme frem til. SF, og til dels RV vil have folkeafstemning, uanset forhandlingsresultat.
Estland:
Forfatningen skal vedtages med så få ændringer som muligt. Ingen støtte til »udvandede«, løsninger.
Finland:
Støtter forfatningen som det finske parlament, Riksdagen, ratificerede i december sidste år. EU-entusiasmen i den finske befolkning er lav, men uden at det afspejles blandt de førende partier. Præsidenten Tarja Halonen har kritiseret Finlands ratificering som hun mente vil kunne skade EU’s troværdighed.
Frankrig:
Meget uklart, udgangen af forårets præsidentvalg bliver afgørende.
Den borgerlige kandidat Nicolas Sarkozy har foreslået en »mini-traktat« som vil kunne godkendes af det franske parlament uden en ny folkeafstemning. Sarkozy vil at EU får en fast præsident, en udenrigsminister, og en Kommission hvor ikke alle lande deltager. Socialdemokraternes Ségolène Royal har få kendte synspunkter i sagen. Men hendes parti og andre dele af den franske venstrefløj går ind for større vægtning af sociale hensyn, og genforhandling af det politiske mandat til Den Europæiske Centralbank (ECB). Partiet tog i efteråret en beslutning om at et nyt forhandlingsresultat skal til folkeafstemning; det har Royal senere tilsluttet sig.
Grækenland:
Grundlæggende forfatningsvenlig, men uden klare markeringer eller omfattende hjemlig debat.
Holland:
Afviser at sende den nedstemte forfatning til ny folkeafstemning. Ministre har talt til fordel for »projekter« og »resultater«, i stedet for at fokusere på institutionerne. Endnu ingen konkrete udspil. Valget i november gav stor fremgang til EU-kritiske partier, men en ny koalitionsregering er dannet udenom kritikerne.
Irland:
Støtter det forfatningsforslag som blev forhandlet på plads under det irske formandskab i juni 2004. Irsk grundlov stiller krav om folkeafstemning ved traktatændringer. Mindre ændringer nu, som vil kunne følges af flere ændringer senere, er et uønsket perspektiv.
Italien:
Ønsker at beholde så meget af forfatningsforslaget som muligt. Premierministeren, den tidligere kommissionsformand Romano Prodi er bange for at nye forhandlinger vil føre til at opnåede resultater går tabt. Udenrigsminister Massimo D‘Alema har peget på følgende forhandlingsresultater som han mener, må ligge fast: En EU-præsident, en udenrigsminister, et bindende rettighedskatalog, og udvidet brug af flertalsafgørelser.
Letland:
Støtter forfatningsforslaget, afviser »mini-forfatning«, men er ikke kommet med egne udspil.
Litauen:
Var først til at ratificere forfatningen som regeringen nødigt vil se lavet om på. Ifølge opinionsmåling tror 30 procent af befolkningen at den vil træde i kraft.
Luxembourg:
Regeringen støtter forfatningen ligesom et flertal i befolkningen, 56,5 procent mod 43,5 procent nej i folkeafstemning 2005. Premierminister og EU-veteran Jean-Claude Juncker (kristendemokrat) kritiserer lande som ikke selv har ratificeret forfatning, men som kommer med gode råd til lande som har. Udenrigsminister Nicolas Smit (socialdemokrat) er mere tilbøjelig til at acceptere en slanket løsning.
Malta:
Har ratificeret forfatningen, men regeringen kan gå med til en mindre omfattende løsning.
Polen:
Ser gerne en genforhandling som bedre tilfredsstiller polske magtinteresser i Ministerrådet, da Polen bliver dårligere stillet med forfatningen end med den gældende Nice-traktat. Gentager tidligere forslag om at skrive Gud eller de kristne værdier ind i forfatningen eller en ny traktat. Polens ledelse, tvillingerne Jaroslaw (premierminister) og Lech (præsident) Kaczynski er EU-skeptikere, men går på enkelte områder, som forsvar og energipolitik, ind for et tættere samarbejde end i dag.
Portugal:
Foretrækker forfatningen som den er, men kan tænke sig undtagelser for lande som ønsker det. De kommende forhandlinger vil finde sted under portugisisk formandskab i efteråret og da vil Portugal få en nøglerolle som forhandlingsleder.
Rumænien:
Chefforhandleren for Rumæniens EU-medlemskab har kaldt det utopisk at tro at forfatningen kan reddes, og talt for nye forhandlinger på et nyt og mindre omfattende niveau. Ingen debat af betydning om sagen.
Slovakiet:
Støtter forfatningen, men kan tænke sig at diskutere andre løsninger som en ny »mini-forfatning«, eller traktatændringer i forbindelse med en optagelse af Kroatien som EU-medlem.
Slovenien:
Har ratificeret forfatningen, men holder lav profil i forventning om at få rigeligt at lave som formandsland i foråret 2008.
Spanien:
Stærk støtte af forfatningen som er blevet godkendt i folkeafstemning. Vil nødigt gå med til en skrabet eller slanket version og mener at nye udspil må komme fra landene med ratificeringsproblemer.
Storbritannien:
Ingen synderlig interesse i at få forfatningen vedtaget, heller ingen interesse i at foreslå alternativer. Storbritannien har det fint i skyggen af det franske og hollandske nej. Tiltrædende premierminister Gordon Brown menes at støtte så få forandringer som muligt, med forhåbning om at kunne afvise krav om en britisk folkeafstemning.
Sverige:
Den nye borgerlige regering er ligesom socialdemokraterne for forfatningen, men regeringen holder lav profil. En planlagt ratificering i Riksdagen er blevet indstillet i forventning om at der nok kommer noget nyt på bordet på et senere tidspunkt.
Tjekkiet:
Udtalt skeptisk holdning. Præsident Václav Klaus mener at forfatningen er unødvendig. Jan Zahradil, udpeget som regeringens kontaktperson (»sherpa«), beskrives som førende EU-kritiker. De tjekkiske socialdemokrater er mere forfatningsvenlige, men Tjekkiet tegner til at blive en hård nød at knække for forfatningsvennerne – se også artikel på anden plads.
Tyskland:
Officiel EU-politik er koncentreret om at få løbet en ny forhandlingsrunde i gang så snart det franske præsidentvalg er overstået. Tyske politikere gør nu en dyd ud af ikke at melde ud med præcise ønsker som vil udgøre en risiko for forhandlingerne.
Der er dog et bredt tysk ønske om en forfatningstekst, om en ny stemmefordeling i Ministerrådet, om øget magt til Parlamentet, om at gøre kataloget over grundlæggende rettigheder retligt bindende, og om en opklaring af kompetencen mellem EU og medlemslandene.
Disse tyske standpunkter er også de knager som hele forfatningsdiskussionen er blevet hængt op på. Det var Tyskland, og ikke mindst den daværende udenrigsminister Joschka Fischer, som tog initiativ til at Nice-traktaten skulle efterfølges af noget andet og mere, efter de kaotiske forhandlinger i den franske by i december 2000.
Ungarn:
Støtte til det eksisterende forfatningsforslag. Omfattende genforhandling er uønsket og urealistisk. Hvis genforhandling alligevel bliver aktuelt, ønsker Ungarn en gentagelse af modellen med et fremtidskonvent.
Østrig:
Dele af forfatningen må genforhandles, bare ikke det hele. En udtrukken proces risikerer at bringe hele EU-samarbejdet i fare.
Den østrigske fagbevægelse argumenterer til gengæld for en omfattende genforhandling med en ny og anderledes vægtning på beskæftigelse og sociale hensyn. En ny mini-traktat vil ikke skabe den nødvendige tillid til EU, ifølge fagbevægelsen.
Hovedkilde: EU-25/27, Watch No. 4, January 2007