Endeløse taler prægede mødet

Efter at EU; er blevet udvidet til 25 medlemmer, tales der nu så længe at Jacques Chirac opfordrer til begrænsning af taletiden.
Af Marc Beundermann og Sven Skovmand
10. januar 2007

Situationen er kendt fra mange møder. Folk taler og taler uden at sige noget væsentligt – fordi der ikke er nogen begrænsning af taletiden.

Denne situation kom også i høj grad til at præge det netop overståede topmøde, hvor 25 landes ledere hver skulle komme med deres uforgribelige mening om den i øvrigt temmelig indholdsløse dagsorden.

Det blev skarpt kritiseret af den franske præsident Jacques Chirac. Efter mødet fortalte han journalisterne at han havde rådet Angela Merkel – der skal lede møderne i første halvdel af 2007 – til at hun indfører tre minutters taletid.

Han opfordrede hende også til at anskaffe en klokke til at afbryde de snakkesalige med.

Chirac stod ikke alene med sin kritik. Den slovakiske statsminister Robert Fico foreslog at man fik en debat blandt de nye medlemsstater om, hvordan man kunne få møderne gjort mere effektive.

Også den polske præsident Lech Kaczynski var irriteret. Han udtrykte forbløffelse over at man lod hele 54 mennesker diskutere, hvordan man skulle formulere resultatet af mødet.

Dette dokument kunne man efter hans mening lige så godt overlade til embedsmændene.

Hverken Fico eller Kaczynski havde tidligere deltaget i et topmøde.

---

Fogh gik sin vej

Jacques Chirac kritiserede topmødets form. Det gjorde Anders Fogh Rasmussen ikke. Til gengæld gik han sin vej fredag formiddag – inden mødet var slut.

Selv ikke de mest erfarne iagttagere kunne huske at de nogensinde havde set en dansk statsminister gøre sådan, skriver dagbladet Politiken.

Foghs begrundelse var at han skulle hjem for at byde den nye familie- og forbrugerminister Carina Christensen velkommen.

Og Fogh var ikke ene om at forlade mødet i utide. Det samme gjaldt den britiske premierminister Tony Blair, der skulle nå et fly til Tyrkiet.

Ved, de ikke kan blive enige

På et tidspunkt, hvor EU befinder sig midt i en traktatkrise og har store problemer med optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet, skulle man ellers tro at de 25 landes stats- og regeringschefer havde nok at tale om.

Det har de også, de ønsker bare ikke længere at gøre det på topmøderne, mener Marco Incerti, analytiker i tænketanken Centre for European Policy Studies. Han siger til Politikens Martin Aagaard:

»Stats- og regeringscheferne taler mindre om de store filosofiske spørgsmål, fordi de ved at de ikke kan blive enige. Og de ønsker ikke at udstille deres interne uenigheder«, siger han.

Aftaler på tomandshånd

Den manglende tro på at de fire årlige sammenkomster i Bruxelles kan bruges til at løse de store spørgsmål om EU’s fremtid, har ført til at regeringscheferne laver mange flere aftaler på tomandshånd i hovedstæderne, siger Marco Incerti.

Senest har den finske statsminister og nuværende EU-formand, Matti Vanhanen, afholdt såkaldte bilaterale møder med regeringskollegerne for at finde ud af, hvad de vil med den kuldsejlede forfatningstraktat.

Et af disse møder under fire øjne afholdtes i tirsdags i København, hvor statsministeren fik besøg af den tyske forbundskansler Angela Merkel, der overtager formandsposten fra Vanhanen 1. januar.

»Det, Fogh og Merkel aftaler på mødet i dag, kommer måske først til udtryk om tre eller seks måneder«, siger Marco Incerti til Politiken.