NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Det EU, som nu fylder 50 år, opfattes af mange danskere som noget ret fjernt, uforståeligt og uvedkommende. Men i virkeligheden er fællesskabet en meget nær og håndfast del af vores hverdag.
EU har for eksempel
- indført forbud mod tobaksreklamer,
- tilladt farvestof i yoghurt og tilsætningsstof i foder,
- tilladt at madvarer bliver tilsat vitaminer og andre stoffer – at de beriges, som det kaldes,
- vedtaget forhøjelser af prisen på hvede og mælk,
- bevilget nødhjælp til ofrene for et jordskælv i Latinamerika og indgået en fiskeriaftale med Senegal,
- stemt sammen med USA i FN om en resolution mod terror og givet USA fuld støtte i krigen mod Taliban-styret i Afghanistan.
EU har i dag større betydning for danskernes hverdag end Folketinget. Sådan har det ikke altid været.
EU startede som et fælles marked, og der kunne kun vedtages fælles love, hvis alle lande var enige. I dag vedtager EU love med flertalsbeslutninger, og vi får flere love fra EU end fra det danske folketing. EU repræsenterer os oftere i udlandet, end vore egne myndigheder gør.
Traktatens mål var, at man i løbet af 12 år skulle skaffe et fælles marked for industri- og landbrugsvarer. Men den sigtede videre end det. I indledningen stod der, at fællesskabet skulle fremme »endnu snævrere forbindelser mellem de stater, som det forener«.
I de franske og engelske udgaver af traktaten brugte man ordet »union«, som oversat til dansk kan betyde både sammenslutning og union.
Forud for den danske folkeafstemning om EF-medlemskabet i 1972 blev ordet union oversat til sammenslutning. Lovgiverne frygtede, at ordet »union« ville øge modstanden mod dansk medlemskab, fordi der dengang var en udbredt modvilje mod tanken om, at EF skulle beskæftige sig med andet end handel og økonomi.
Rom-traktatens visioner om et snævrere samarbejde fik stor betydning for udviklingen i EU.
De var styrende for EF-Domstolen i Luxembourg, som betragtede det som sin opgave at give fællesskabet så meget magt som muligt. På den måde blev grunden til den politiske union allerede lagt i 1957 – 35 år før den blev en realitet.
På Kreta blev Europa mor til Minos, der senere blev konge på Kreta.