Fire dage der rystede EU

I de første dage af 2006 lukkede Rusland for gassen til Ukraine. Ukraine havde modsat sig en kraftig forhøjelse af priserne, og Rusland svarede ved at dreje på hanerne. Episoden varede kun fra den 1. til den 4.januar, men det var tilstrækkeligt til at hensætte EU i choktilstand. Rørledningen gennem Ukraine førte nemlig til Europa, og her opstod hurtigt mangel på gas i Ungarn og Polen.

Krisen flyttede en fælles energipolitik for EU højt op på den politiske dagsorden. Kommissionen kastede sig hurtigt over udfærdigelsen af forslag til strategi for forsyningssikkerhed, og den franske præsident Chirac meldte i en tale fra en fransk militærbase den 19. januar 2006 at en stærk fælles sikkerhedspolitikmåtte være en hjørnesten i at sikre Europa »strategiske forsyninger«.

Mens emner som liberalisering af det europæiske og det globale marked, diversificering af energiimporten og energi-kilderne, samt investeringer i infrastruktur, har vist sig relativt ukontroversielle, er der stor uenighed om de mere sikkerhedspolitiske aspekter.

Polen foreslog tidligt i 2006 en slags NATO-pagt mellem EU og USA, som skulle sikre gensidig solidaritet i tilfælde af energikriser, herunder terrorangreb på energi-infrastruktur eller mangel på energi som følge af politiske kriser andre steder. Forslaget fik støtte fra bl.a. Tjekkiet, Ungarn og de baltiske lande, men blev afvist af Frankrig og Tyskland, der så forslaget som et forsøg på at udelukke Rusland.

Forslaget faldt, men ambitionen på lang sigt er stadig at finde en fælles altomfattende strategi. I et dokument fra Kommissionen og den udenrigspolitiske koordinator Javier Solana hedder det at »udviklingen af en fælles ekstern energi-strategi, som inddrager alle politiske aspekter, vil styrke Unionens kollektive eksterne energiforsyning. Den vil også hjælpe EU med at få en mere effektivstrategi over for store eksterne energi-leverandører, som skader de grundlæggende markedsforhold«.