Folkekrav om mærkning af ufarlig mælk

En million EU-borgere kræver en udvidet gen-mærkning af kød, mælk og æg selv om der ikke er et eneste modiceret gen i varerne. Så hvorfor dog det? Eller hvorfor ikke?
Af Staffan Dahllöf
31. marts 2007

Gen-debatten er betændt, men den er også forvirret.

Det kritiske spørgsmål er ikke om der er gener i vores mad. Det er der, i tusindvis. En enkelt gærcelle indeholder 6.000 gener, afsnit af de lange DNA-molekyler som findes i alle levende organismer.

Et lidt mere relevant spørgsmål er derfor om de gener vi får ind med maden er teknisk forandrede, eller modificerede, gener. Og hvis de er, har det så nogen betydning?

Et helt aktuelt spørgsmål er hvilken betydning det har hvis maden er lavet af dyr som selv har fået genmodificeret mad.

En million navne

Risici og fordele ved GMO (genetisk modificerede organismer) har været politisk sprængstof i mange år.

I februar i år overrakte Greenpeace og en række andre organisationer en opfordring til EUës sundhedskommissær Markos Kyprianou om udvidet mærkning af GMO-produkter.

Opfordringen var bakket op af én million indsamlede underskrifter – så mange underskrifter fra borgere i EU som ifølge den foreslåede EU-forfatning skal kunne udløse en politisk reaktion fra Kommissionens side.

Kravet fra organisationerne og de kritiske borgere er at alle levnedsmidler, som er blevet fremstillet ved hjælp af GMO, skal mærkes, også dem hvor der ikke er nogle modificerede gener i selve produktet.

Ikke i produktet

De gældende EU-regler fra 2003 siger at varer som for eksempel madolie, cornflakes, og ketchup, lavet af henholdsvis genmodificeret raps, majs og tomater, skal mærkes hvis der er mere end 0,9 procent GMO i selve produkterne.

De regler er der forholdsvis stor opslutning bag, om end GMO-kritikere vil have en lavere tærskel end 0,9 procent.

De nye krav fra Greenpeace og andre går på mærkning af animalske produkter – kød, mælk og æg – hvor dyrene har fået GMO-foder, men hvor dette ikke kan spores i kødet, mælken og æggene.

»Værktøj for Greenpeace«

Simon Barber, direktør for sammenslutningen af bioteknikvirksomheder EuropaBio, afviser mærkningskravene som ubegrundede:

»Det giver ingen mening at mærke varer som er helt identiske. Der er ingen forskel på kød fra dyr som har spist GMO-soja og dyr som har fået andet foder. Krav på mærkning af animalske produkter er kun et værktøj for Greenpeace som er modstander af selve genteknologien.«

Den påstand er Dan Belusa, kampagnemedarbejder hos Greenpeace i København, i og for sig enig i.

»99 procent af al GMO som bliver solgt i Europa er dyrefoder, men det bliver skjult for forbrugerne. Når jeg er GMO-modstander, så har jeg min miljøhat på. Andre kan være modstandere af religiøse grunde, på grund af patentsystemet, eller på en ren mavefornemmelse. Men folk skal kunne vælge fra,« siger han.

»Hidtil forskånet«

Argumenterne for at mærke kød, mælk og æg fra dyr som har fået GMO-foder er altså ikke at det handler om sundhedsfarlige varer.

Således skriver Greenpeace om sundhedsrisici ved GMO:

»Vi er hidtil blevet forskånet for sikre tegn på at gensplejsede fødevarer er direkte farlige at indtage. Men gensplejsede afgrøder, og dermed gensplejset mad, kan indeholde gensekvenser, der producerer uforudsete nye proteiner, hvilket kan medføre allergiske reaktioner«.

»Men det omhandler GMO-majs, ikke mælk fra dyr som har spist GMO-foder,« siger Dan Belusa.

Og så er det at Simon Barber, EuropaBio, konkluderer:

»Der er ingen begrundelse for at mærke varer forskelligt hvis varerne ikke afviger fra hinanden.«

Nye vanskeligheder

Til gengæld er der rigtigt mange andre argumenter for og imod GMO hvor industrien og dens kritikere er godt og grundigt uenige. Det fremgår af gennemgangen på disse sider.

Da EuropaBio ikke mener at GMO-kritikerne har argumenterne i orden, spørger NOTAT om ikke der kunne være en pointe med en mærkning af animalske produkter alligevel, sådan at folk kunne vælge positivt at støtte den gode teknologi:

»Sådan kunne man godt argumentere, men det ville på den anden side skabe nye bureaukratiske vanskeligheder i hele detailhandelskæden, siger Simon Barber.«

---

Hvad er GMO?

GMO (Genetisk Modificerede Organismer) er planter, dyr eller mikroorganismer hvor en eller flere gener er forandret ved et teknisk indgreb, til forskel fra de spontane forandringer i organismen, eller forandring fremelsket ved traditionelt avlsarbejde.

Genmodificering er også blevet kaldt for genmanipulering og gensplejsning.

Hvorfor laver man GMO'er?

For at give organismere egenskaber som de ellers ikke har. Genteknologien gør det muligt at overskride grænserne mellem arter i naturen. For eksempel er der brugt gener fra ishavsfisk i forsøg på at lave planter som tåler frost.

Ved såkaldt indesluttet brug bliver GMOëer brugt til at producere medicin eller enzymer, men selve organismerne, oftest bakterier eller gear, forlader ikke den indelukkede fabrik – med mindre der sker et utilsigtet uheld.

Det er den bevidste udsættelse af GMOëer i naturen som er kontroversiel.

Hvilken slags GMO'er bliver sat ud?

Typisk planter som soja, majs, bomuld og raps. Genmodificering bruges mest til at skabe modstandskraft mod bestemte sprøjtemidler – den modificerede plante overlever sprøjtning men alt andet dør. Andre ønskede egenskaber er modstandskraft mod skadedyr, modstadskraft mod svampe eller øgede muligheder for at modstå tørke.

Hvad er problemet?

Ifølge industrien er der ingen problemer. GMOëer er resultat af en teknologisk udvikling som ikke kun gavner industrien, men også landbruget, forbrugerne, miljøet og samfundet i det hele taget.

Ifølge kritikerne er der betydelig usikkerhed med hensyn til sundhed, miljø og i sidste ende magten over maden.

Er det sundhedsfarligt?

Industrien: Nej. Der findes et eksempel på modificeret soja som kunne forårsage allergi, men den blev standset før den kom på markedet. Der er ingen sundhedsforskel på mad med og uden GMO.

Kritikerne: Ja, eller muligvis. Nye analyser af en godkendt genmodiceret majs fra Monsanto har vist tegn på skader på lever og nyrer hos rotter. Greenpeace, som har fået lavet den nye analyse, kræver at majsen øjeblikkelig trækkes tilbage.

Der er ikke rejst mistanke om at dyr, som får GMO-foder, skulle producere genmodiceret mælk, æg eller kød.

Der er også enighed om at GMO-dyrkning kan øge problemerne med antibiotikaresistens, om end der er forskellige vurderinger af hvor alvorligt det er.

Hvad har antibiotika med sagen at gøre?

Genet for modstandskraft mod antibiotika bliver i en tidlig fase af gensplejsning brugt som »markør-gen« for at teste om den ønskede forandring har fundet sted. Hvis planten eller organismen kan vokse i næringsløsning med antibiotika, så har den sandsynligvis også fået overført den ønskede egenskab og er værd at dyrke videre på.

De fleste GMOëer er derfor resistente overfor antibiotika, med en risiko for at antibiotikaresistens bliver spredt til tarmbakterier i mennesker og dyr. Hovedkilden til den farlige antibiotikaresistens er ikke GMOëer, men et alt for stort brug af antibiotika til sygdomsbekæmpelse på mennesker og på sygdomsforebyggelse på dyr.

Er der ingen andre metoder?

Jo, der findes andre markør-gener, som genet for et enzym som hjælper planter med at få næring fra et bestemt sukker. Men i mange år var antibiotikaresistens den eneste tilgængelige teknologi.

Hvorfor skal man mærke GMO-varer hvis der ikke er nogle direkte risici ved selve varen?

Fordi forbrugerne får en mulighed for at vælge til eller fra. Dyrene kan ikke selv vælge hvilket foder de skal æde, og landmændene kan føle sig tvunget til at bruge f.eks. GMO-soja af økonomiske årsager.

Hvad er argumenterne for at vælge fra?

Miljø: De tilførte gener i for eksempel raps kan spredes til planter udenfor de dyrkede arealer, påpeger kritikerne. Det er omdiskuteret hvor alvorlig faren for »gen-forurening« er, men det er dokumenteret at tilførte gener bliver spredt i naturen. Der er også risiko for at der opstår naturlig resistens også i andre arter mod de sprøjtegifte som GMO-planter kan tåle. Det kan på sigt føre til øget brug af sprøjtemidler.

Landbrugspolitik og i den sidste ende magten over maden: De firmaer som udvikler GMOëer markedsfører ofte frø og planter sammen med sprøjtemidler som de er designede til at tåle. Teknologien kan på den måde give et lille antal kapitalstærke GMO-producenter monopol som leverandører til landbruget, ikke mindst da de modificerede planter kan beskyttes af patent.

Hvad er argumenterne for at vælge til?

Miljø: Industrien hævder at modificerede planter mindsker den nødvendige mængde af traditionelle sprøjtemidler, og at landbruget på sigt kan producere med mindre kemi.

Landbrugspolitik og magten over maden: Industrien hævder at GMO-modstanden i Europa forhindrer bønder i at bruge den bedst tilgængelige teknologi, forbrugeren i at få gode og billige varer og lande udenfor EU forhindres i at eksportere levnedsmidler til Europa, enten fordi man bruger GMO, eller fordi man ikke kan garantere at en vare er helt GMO-fri.

Læs mere for og imod:

www.greenpeace.org og www.foeeurope.org (Friends of the Earth, i Danmark repræsenteret af NOAH (www.noah.dk) www.europabio.org