NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Et nyt studie fra Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, analyserer de eventuelle gevinster, som Afrika vil få af en ny liberaliseringsrunde af verdenshandelen. Med liberalisering menes at der bliver mere fri adgang til at sælge varer (og tjenesteydelser) mellem landene, via fjernelse af import- og eksportafgifter og diverse støtteordninger til hjemmeproduktionen.
Forfatterne sår tvivl om hvorvidt det overhovedet bliver til gavn for Afrika med de liberaliseringer af handelen som er sat på dagsordenen. Forskerne danner modvægt til de meget optimistiske meldinger før forhandlingerne om handelsliberalisering startede. For eksempel skrev Verdensbanken:
»Fuld liberalisering vil løfte 140 millioner mennesker ud af fattigdom og de 70 millioner vil være i Afrika syd for Sahara.«
Men det glade budskab holder ikke. Mens effekterne af handelsliberaliseringer er store for Vesten og for andre udviklingslande, er de forsvindende små for Afrikas vedkommende. Det er der faktisk tiltagende enighed om blandt mange forskere. Det skyldes især bedre og mere præcise beregningsmetoder af handelsfordele.
Handel er nok vigtig, men ikke som en hurtig og altomfattende liberalisering. Det vil blot være et tab for Afrika, lyder konklusionen. I stedet har Afrika brug for særlige handelsaftaler der bringer udviklingen langsomt, men sikkert fremad.
Tværtimod kan det i en længere årrække skade økonomien på grund af tabte skatteindtægter. Liberaliseringer betyder nemlig at told på import af varer skal fjernes, og for de fleste af de fattigste lande er netop told den vigtigste indtægt til statskassen. Hvis den forsvinder, vil det kræve lang tid at få opdyrket andre metoder til at opkræve skat.
Rapporten fra DIIS anfægter også fordelene ved liberalisering af handelen internt mellem de afrikanske lande. Der vil næppe være så store gevinster som mange hidtil har troet.
De fattigste lande producerer og eksporterer i høj grad de samme varer. Der er ikke mange handelsfordele i at bytte den enes kakaobønne med den andens, som er produceret på stort set samme vilkår og til samme pris. Der er derfor ikke nogen gode økonomiske argumenter for at EU skulle presse på for liberaliseringer internt i Afrika, skriver forskerne direkte.
DIIS, Working Paper no. 2007/7, »Holder antagelserne om handelspolitisk »quick win« for Afrika«, af Trine Rask Thygesen og Michael Friis Jensen. Kan downloades på http://diis.dk