NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Det giver bedre mening at tale om at der er et demokratisk overskud i EU end om et demokratiskunderskud. Det mener den højt estimerede professor Andrew Moravcsik fra Princeton University i New Jersey. I årevis har han forsket i det europæiske demokrati, og han bygger bl.a. sin vurdering på at magten i EU er fordelt på flere forskellige beslutnings-centre. Dels er der EU-institutionerne ñ Kommissionen, Rådet, Parlamentet og Domstolen, dels udgør de 27 medlemslandes parlamenter også beslutningscentre som de centrale EU-institutioner må dele magten med.
Dette system af beslutningscentre gør at EU i udpræget grad er et konsensus-demokrati. En beslutning bliver først truffet når et overvældende flertal af magthaverne i EU har opnået enighed om det. I EU kan beslutningerne ikke tages med et lille flertal som i nationalstaterne. Et massivt flertal i flere forskellige instanser er nødvendigt for at træffebeslutninger.
»Beslutninger er i høj grad grundet på Andrew Moravcsik enighed i EU. Der må mellem 74 og 100 procent af stemmerne i Ministerrådet til, for at en beslutning kan blive til noget. Det er et flertal der er højere end i noget andet parlament,« fastslår Moravcsik.
I dette massive opbud af deltagere er det ikke let at holde noget hemmeligt eller haveinformationsmonopol. Endelig peger han på at heller ikke i medlemslandenes nationale parlamenter træffes alle beslutninger i fuldåbenhed. Hans pointe er at talen om det de-mokratiske underskud opstår, fordi man opstiller et demokratisk ideal som EU's medlemslande end ikke opfylder hver for sig:
»Så snart vi ser bort fra de rent ideale begreber om demokrati og koncentrerer os om den virkelige verden, vil vi se at EU er akkurat så åben, lydhør, ansvarsbevidst og ærlig som dets medlemsstater,« fastslår Moravcsik.
»Alene dette at Moravcsik stiller sig selv den opgave at argumentere imod ønsket om mere demokrati, kan jeg ikke følge,«siger Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen.
»Det kan da godt være at borgernes ønsker til demokratiet ikke er fuldt realisable her og nu. Men det kan ikke blive et argument imod at stræbe efter et bedre og mere udviklet demokrati. Fred i verden er vel heller ikke realisabelt her og nu, men det er da alligevel noget man vil stræbe efter. Det ligner at man påtager sig en politisk opgave, når man som forsker vil fastslå at alt i det bestående EU-demokrati er i den skønneste orden, og at man derfor skal lade være med stræbe efter at gøre det bedre. Det minder mig om et EU-politisk CEPOS,« siger Søren Søndergaard.
»Det er helt afgørende at demokratiet ikke bliver reduceret til at handle om at sætte et kryds ved det næste valg. Demokrati handler om at man som borger gennem løbende dialog med beslutningstagerne og andre borgere kan påvirke tingene. I EU-demokratiet eksisterer den mulighed så at sige ikke. Almindelige menneskers mulighed for at på-virke forsvinder i tågerne,« siger han og giver et eksempel:
»Hvis jeg gerne vil gøre noget ved tilsætning af nitrit og nitrat i spegepølser, så står jeg som borger overfor en næsten uoverkommelig opgave: Jeg skal jo ikke bare overbevise de danske borgere, men også de portugisiske, hollandske, tyske, franske osv. Og hvordan er det nu lige at jeg gør det som almindelig borger? På hvilket sprog? I hvilke medier?
Min mulighed for at påvirke offentligheden i EU er stort set ikke eksisterende.«
»Den mulighed er kun åben for dem der har penge til annoncer i de danske, portugisiske, hollandske og andre aviser og til at ansætte tolke osv. Reelt har man altså overladt muligheden for at påvirke til lobbyisterne fordi de har pengene. Hertil kommer at i et så stort område som EU – med så mange sprog – vil det meget sjældent være den samme dagsorden som dukker op i alle EU-lande på Èn gang. Almindelige menneskers mulighed for at påvirke offentligheden i EU er de facto ikke eksisterende.«
»EU-demokratiet er i ekstrem grad underlagt markedet. De såkaldt fire friheder – fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, personer og penge – er EU's egentlige grundlag og grundlov, som Kommissionen handler i overensstemmelse med, og som Domstolen dømmer i overensstemmelse med. Markedet er altså vigtigere end demokratiet. Selv hvis det danske samfund når til enighed om at vi ikke vil have nitrit og nitrat i spegepølserne, går Domstolen ind som markedets vogter og overruler den beslutning som det danske samfund har truffet. Det er da et katastrofalt demokratisk underskud.«
Endelig betaler EU-parlamentarikerne et demokratisk underskud, mener Søren Søndergaard.
»Ritt Bjerregaard havde ret da hun sagde at EU-parlamentet ikke er et rigtigt parlament. Vi kan som parlamentarikere ikke stille forslag, ja, vi kan ikke engang få ordet. Vi kan som parlamentarikere forholde os til andres forslag – fra de ikke-folkevalgte kommissærer. Det er helt absurd. De helt grundlæggende forudsætninger for, at man overhovedet kan tale om et parlament, er ikke tilstede,« siger Søren Søndergaard.
»Jeg synes at det er en usympatisk gesjæft folk som Andrew Moravcsik er i gang med – nemlig at forklare at alt ved det eksisterende EU er helt i orden. Udfordringen, den demokratiske udfordring, består i at få de politiske problemstillinger og beslutningsprocesser ind i borgernes bevidsthed og engagere borgerne, så de blander sig mellem valgene. Men i EU-systemet kommer lovene jo ned fra oven. Det hele foregår bag lukkede døre. Der er ingen synlig konflikt at få øje på, hvis man sætter sig for at betragte den politiske beslutningsproces.«
Bonde mener at i EU-systemet er den naturlige og legitime konflikt mellem de forskellige partiers holdninger blevet erstattet af et konsensus-maskineri.
»Reglerne for hvordan man får vedtaget en lov er jo sådan, at den røde og den blå side af det politiske spektrum skal være enige, for at en beslutning kan blive til. Det vil sige at det vigtige parlamentariske arbejde er de kompromisser og aftaler som parlamentarikerne laver bag lukkede døre. Parlamentarikernes arbejde er usynligt og derfor fuldstændigt umuligt for borgerne at forholde sig til.«
»Jeg er fuldstændig enig i Herzogs konklusion. Og når EU-medlemslande ikke længere kan kaldes parlamentariske demokratier, er der da et problem. Jeg mener, at det er bedre at vi har EU som politisk instrument end at vi ikke har det, når vi i nationalstaterne løber ind i problemer som vi ikke kan løse indenfor deres rammer. Men at påstå at der ikke er et demokratisk underskud i EU, finder jeg helt og aldeles uforståeligt,« lyder konklusionen fra JuniBevægelsens repræsentant.
Dan Jørgensen, medlem af EU-parlamentet for Socialdemokraterne, er ikke i tvivl om eksistensen af et demokratisk underskud i EU.
»Jeg plejer at sige at hvis EU var et land der søgte om optagelse i EU, ville det få nej, for det lever ikke op til de helt basale krav man stiller til et demokrati,« siger han.
Meget mere indflydelse til Europa-parlamentet er en del af løsningen, mener Dan Jørgensen, så vælgerne, hvis de er utilfredse med den førte politik, kan vælge nogle andre og dermed få ændret den politiske linje.
»Det kan f.eks. ske ved at give parlamentet mulighed for også at fremsætte lovforslag. Det kunne eventuelt ske ved at man delte denne magt med Kommissionen. Så ville Kommissionen få en rolle lidt som en regering ñ altså at udfylde detaljerne og fremsætte lovforslaget formelt. Herhjemme er det jo heller ikke de enkelte folketings-politikere der udformer lovforslag i detaljer,«påpeger han.
»Det er et problem at man kun kan væltehele Kommissionen på Èn gang. Vi har faktiskmulighed for at sige nej til dem når de skaludpeges, og for at vælte hele Kommissionen når vi skal godkende budgettet. Men det kunne også være fint hvis EU-parlamentet kunne vælte enkelte kommissærer.«
»Jeg gør det, jeg kan gøre. Blandt andet ved at argumentere så meget som jeg kan for mine synspunkter i læserbreve, bøger, magasiner og i salen, men grundlæggende er det traktatgrundlaget der skal ændres. Så i et nyt traktatgrundlag mener jeg det er essentielt at Europa-Parlamentet får mere indflydelse.«
Dan Jørgensen finder det positivt at der bliver sat fokus på det demokratiske under-skud i EU.
»Der er faktisk alt for lidt snak om det demokratiske underskud. Et af problemerne er, at vi diskuterer i gamle termer, hvor nej-sigerne f.eks. slår ja-sigerne i hovedet og siger: »I er dumme«.
I stedet for at diskutere i gamle termer bør vi være mere konstruktive og diskutere hvordan EU kan blive bedre og mere demokratisk. Det er et af de alvorligste problemer vi har i EU i dag, at det ikke nok,« slutter Dan Jørgensen.