Ligestilling – nu med muslimske rødder

Tyrkiet halter langt efter resten af Europa med hensyn til ligestilling. Alligevel er der sket store fremskridt de seneste år.
Af Staffan Dahllöf
5. december 2007

En sammenligning sidste år mellem 115 lande placerede Tyrkiet på plads nr. 105 med hensyn til ligestilling. I toppen af listen lå Sverige, Norge, Finland og Island. Danmark kom på en ottende plads.

I forhold til (andre) europæiske lande har Tyrkiet det laveste antal af kvinder i parlamentet, den laveste andel kvinder på arbejdsmarkedet, og den højeste andel af kvinder som ikke kan læse og skrive.

Ligestilling mellem kønnene er ikke ligefrem det tyrkiske samfunds stærkeste disciplin, for nu at bruge en forsigtig formulering.

Den unge republik

Og med det religiøst baserede parti AKP ved magten kan det kun blive værre?

Nej, det er en forkert konklusion, hvis man skal tro en analyse som tænketanken European Stability Initiative (ESI) udgav i juni 2007.

Der er, ifølge instituttet, sket vigtige forbedringer af kvinders stilling i Tyrkiet i to perioder.

Den første periode var i 1920'erne, dvs. i starten af den tyrkiske republik, med promovering af kvinder i ledende stillinger (læger, dommere, piloter) afskaffelse af religiøse domstole, forbud mod flerkoneri, og indførelse af stemmeret til kvinder i 1934 – om end der kun fandtes et parti at stemme på.

Nyt syn på voldtægt

Den anden bølge af reformer er kommet i de seneste år med ændringer af familieretten (2001), strafferetten (2003) og forfatningen (2004).

Disse lovændringer indebærer blandt andet ligestilling mellem kvinder og mænd indenfor ægteskabet med hensyn til børn og fælles eje, afskaffelse af begrebet »ulovlige« børn (dvs. født udenfor ægteskab), et nyt syn på voldtægt som en forbrydelse mod individet og ikke som en forbrydelse mod familiens ære og samfundets moral, kriminalisering af voldtægt indenfor ægteskabet, og fjernelse af mulighederne for reducerede straffe i sager om æresdrab.

I den udenlandske presse fik disse ændringer ikke den store opmærksomhed. Større fokus var der på premierminister Erdogans forslag om at kriminalisere utroskab.

Dette forslag var dog ikke et forsøg på at indføre islamiske tilstande eller en tyrkisk »sharia«, skriver ESI, men et ønske om at vende tilbage til de retlige tilstande som gjaldt mellem 1926 og 1998.

Forslaget blev i øvrigt trukket tilbage efter voldsom kritik.

Det muslimske kvindeparti

Mest bemærkelsesværdigt er det, ifølge ESI, at det har været det religiøst baserede parti AKP som har været drivkraften bag forandringerne, og at det er sket i samarbejde med oppositionsparter og interesseorganisationer.

Istanbul-forstaden Umraniye har været en del af baglandet for AKP og dets forgænger, Velfærdspartiet. Her var halvdelen af Velfærdspartiets medlemmer kvinder i slutningen af 1990¥erne.

AKP's kvindeorganisation har i dag 600.000 medlemmer over hele landet.

Forestillingen om at politisk islam – i den form som AKP står for, truer kvinders friheder og rettigheder i Tyrkiet er derfor uden forbindelse til hvad der rent faktisk er sket i landet i de seneste fem-seks år, lyder konklusionen fra ESI. u

Kilde: Sex and Power in Turkey - Feminism, Islam and the Maturing of Turkish Democrazy juni 2007, European Stability Initiative, www.esiweb.org