Nord mod syd bag lukkede døre

En undersøgelse af, hvem de forskellige lande samarbejder med. Der er store geografiske forskelle.
Af Staffan Dahllöf
9. juni 2007

Lige børn leger bedst, også når der er tale om ledende EU-em-bedsmænd og diplomater.

Det er en af flere konklusioner i en analyse af hvordan de ukendte beslutningstagere i EU samarbejder med hinanden.

Analysen viser at nogle lande er meget mere populære end andre, og at de nu 27medlemslande har delt sig selv op i et hold fra nord, et fra syd og to fra øst.

Selv om EU-landene vil kunne opdeles efter regeringernes politiske farve, eller efter de-res grundholdning til hele EU-samarbejdet, så har det geografiske tilhørsforhold en afgørende betydning.

Nord, syd og de løse

Når ledende embedsmænd bliver spurgt om hvilke kolleger de i første hånd tager kontakt til, og samarbejder med, så tegner der sig et gennemgående mønster, uanset om emnet er landbrugsstøtte eller politisamarbejde.

En nordgruppe – Storbritannien, Holland, Sverige og Danmark – har tætte kontakter til hinanden.

På lignende måde holder en sydgruppe – Frankrig, Italien, Spanien og Portugal – tæt indbyrdes kontakt. Mellem nord og syd fungerer Tyskland som bindeled til Frankrig. Andre lande befinder sig lidt på sidelinjen. Det er Finland, Østrig, Grækenland, Irland – samt Bel-gien-Luxembourg som til gengæld har tættekontakter med hinanden.

Sådan så mønsteret ud i 2003.

To hold fra øst

I 2004 blev EU udvidet med ti nye medlems-lande. Det grundlæggende samarbejdsmønsterforblev uforandret. Men Cypern og Malta er sammen med Grækenland koblet på sydholdet. Og så er der opstået to østhold.

Det ene består af de baltiske lande: Estland, Letland, Litauen. Det andet er Visegradlandene Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet, opkaldt efter deres fælles samarbejde som blev indledt på det ungarske slot Visegrad i 1991. Slovenien, den tidligere delrepublik i Jugoslavien, er ikke med i nogen af de to »østblokke«.

Interesser og tillid

Forskningsrapporten er lavet af dr. scient. pol. Daniel Naurin, professor i statsvidenskab Rutger Lindahl, og af studerende på Göteborgs Universitet og ved det Europæiske Institut i Firenze.

Vi er ikke 100 procent sikre på hvorfor disse grupperinger opstår. Man kan pege på at landene i nord er nettobetalere, mindre forurenende og mere markedsorienterede end dem i syd. Der findes altså interessefaktorer som forener de to grupper. Men det er bare ikke nok som forklaring,« siger Daniel Naurin og peger på to andre faktorer:

»Der findes anden forskning som har peget på at tillid mellem mennesker har spin-off effekter. Man udvider kontakten til dem man har tillid til. Det skal ikke forstås sådan at embedsmænd fra nogle lande har højere moral end andre, men de har måske tydeligere instrukser fra sine regeringer hjemmefra,« siger han med henvisning til de lande som ligger øverst på listen.

Som Melodi Grand Prix

»Der er også en kulturel dimension. Der er en påfaldende stor sammenhæng mellem hvordan embedsmændene samarbejder i Ministerrådet og hvordan stemmerne bliver fordelt i Det Europæiske Melodi Grand Prix. Samarbejds-mønstrene er så stabile over flere år at de ikke kan forklares med for eksempel regeringernes forskellige politiske holdninger« siger Daniel Naurin. Hvad end forklaringen måtte være så bekræfter analysen af magtspillet i Ministerrådets arbejdsgrupper at der er en fransk-tyskakse. Det er ikke en myte.

Til gengæld er der ikke meget grundlag for at se Benelux-landene som en gruppe, ligesom det nordiske samarbejde mellem Danmark, Sverige og Finland heller ikke rigtigt fungerer. Her deltager Finland mindre aktivt end de to andre nordiske lande.

Danmark slår Irland

»Det er en populær forestilling at Finland har klaret sig bedre i EU end Sverige, men det får altså ikke støtte i vore data,« siger Daniel Naurin, og peger på et par andre sammenligninger:

»Danmark og Irland kom begge med i EU i1973 og har det samme antal stemmer i Ministerrådet, men Danmark ligger meget højere som foretrukken samarbejdspartner end Irland. Tilsvarende er det påfaldende hvor forskelligt Sverige og Østrig bliver placeret selvom de blev medlemmer samtidigt og er lande på omtrent samme størrelse.«

Rapporten kan hentes på www.pol.gu.se/Person.asp?PersonId= 119&PageContent=1

Se under »Work in progress«.

---

Forbehold ingen forhindring

Danmarks forbehold mod euroen har ingen betydning for det øvrige samarbejde. Det mener 91 procent af de adspurgte topforhandlere. Dermed punkterer undersøgelsen myten om at de danske EU-undtagelser skulle have skabt et generelt billede af Danmark som en vrangvillig og nølende samarbejdspartner.

Rutger Lindahl og Daniel Naurin spurgte EU-embedsmændene om det har betydning at Sverige, Danmark og Storbritannien ikke har indført euroen, og altså ikke deltager fuldt ud i den økonomiske og monetære union:

Ja, det har en stor, en lille, eller en begrænset betydning mente 21 procent af de adspurgte.

Nej, det har ingen betydning, svarede 79 procent. Udelukker man svar fra de embedsmænd som arbejder med euro-sager og økonomisk politik, mente 91 procent af de adspurgte at euro-forbeholdet ikke har nogen betydning for samarbejdet på deres områder.

---

Dem de andre gerne vil lege med

De tre største EU-lande er populære blandt de andre, men Sverige, Holland og Danmark rangerer også højt på samarbejdslisten.

Hvis man tror at EU-samarbejdet er domineret af tre store, Tyskland, Storbritannien og Frankrig, så tror man helt ret.

EU's tre sværvægtere samarbejder tæt med hinanden, og det er også dem de andre gerne vil lege med.

Forskerne Daniel Naurins og Rutger Lindahl spurgte i 2003 et par hundrede topembedsmænd hvem der var deres foretrukne samarbejdspartner. I 2006 gentog de undersøgelsen.

De nye resultater viser at samarbejdsmønsteret stort set ikke har forandret sig efter udvidelsen med 10 nye lande.

Måske mere forbavsende er at de tre små lande, Sverige, Holland og Danmark, rager så højt op i tabellen.

Undersøgelsen bygger på telefon interviews med embedsmænd (131 i 2003, og 231i 2006) i de arbejdsgrupper som forbereder Ministerrådsmøderne i EU. Medlemmer i de i alt cirka 300 arbejdsgrupper kommer fra landenes EU-repræsentationer i Bruxelles og/eller fra ministerier eller myndigheder i medlemslandene.

Samarbejdslisten 2006 mellem 25 EU-lande:

1. Tyskland 2. Storbritannien 3. Frankrig 4. Sverige 5. Holland 6. Danmark 7. Spanien 8. Italien 9. Finland 10. Polen 11. Tjekkiet 12. Estland 13. Ungarn 14. Litauen 15. Slovakiet, Grækenland 17. Letland 18. Portugal 19. Belgien 20. Østrig 21. Irland 22. Luxembourg 23. Slovenien 24. Cypern 25. Malta

Undersøgelsen omfatter ikke Bulgarien og Rumænien som blev medlemmer i 2007.

Samarbejdslisten 2003 mellem 15 EU-lande:

1. Storbritannien 2. Frankrig 3. Tyskland 4. Sverige 5. Holland 6. Spanien 7. Danmark 8. Italien 9. Finland 10. Belgien 11. Østrig 12. Portugal 13. Irland 14. Grækenland 15. Luxembourg.

Høje placeringer markerer at landet er en foretrukken samarbejdspartner for de andre lande.

Spørgsmålet lød: »Hvilket andet medlemsland samarbejder du oftest med i din arbejdsgruppe med henblik på at udvikle en fælles holdning?«

Det land, som blev nævnt først, fik 10 points, nr. to fik 9 points, osv.