Nye betingelser for handel med Afrika

Spillereglerne for handelen mellem EU og Afrika er ved at blive ændret. Inden 1. januar 2008 skal en række nye aftaler mellem EU og de afrikanske lande være på plads. De kaldes for »økonomiske partnerskabsaftaler« – eller EPA (Economic Partnership Agreements).
Af Kenneth Haar
18. september 2007

I 1974 trådte den såkaldte Lomé-aftale i kraft. Aftalen blev indgået i; Togos hovedstad Lomé. Aftalen blev indgået mellem 46 u-lande og EF (som EU hed dengang). U-landene var alle tidligere europæiske kolonier, og mange af dem var endda kun få år forinden blevet selvstændige. Der var med andre ord et særligt historisk forhold mellem dem og Europa som med Lomé-aftalerne blev videreført gennem aftaler om handel og udviklingsbistand.

Den gruppe u-lande som tilsluttede sig Lomé-aftalen kom til at hedde AVS-landene, opkaldt efter de tre verdensdele, de ligger i; Afrika, Vestindien (Caraibien) og Stillehavet.

Lomé-aftalen byggede på et princip om »partnerskab«. Det betød at samarbejdet skulle bygge på ligeværdighed, og at alle aftaler skulle indgås i enighed.

På handelsområdet blev det til et hovedprincip at u-landene som havde tilsluttet sig Lomé-aftalen, skulle have bedre adgang til det europæiske marked, end de europæiske lande (medlemmerne af EF) skulle have til u-landenes markeder. Der skulle altså være en form for »asymmetri« i handelsreglerne mellem parterne. Og i forhold til andre lande fik u-landene som blev tilsluttet Lomé-aftalen, flere privilegier på EF-markedet.

1994: Verdenshandelsorganisationen sætter Lomé under pres

I 1994 vedtog op mod 120 lande et nyt fælles regelsæt for verdenshandelen. Reglerne skulle forvaltes af en ny handelsorganisation kaldet Verdenshandelsorganisationen (WTO). Et af hovedprincipperne bag den nye handelsorganisation var »mest-begunstigelsesprincippet«, der i en snæver vending kan oversættes til »ens regler for alle«. Det skulle få stor betydning for EUís handelsaftaler med u-landene.

Hvis WTOís regler blev brudt af et land, og et eller flere lande klager til WTO, kan landet udsættes for handelssanktioner. Det fik hurtigt betydning for EU. En række klage€sager fra andre u-lande, der ofte fik støtte fra især USA, lagde Lomé-aftalerne under pres. Det mest berømte eksempel er Ecuadors klagesag mod EU for at give bananer fra andre u-lande lettere adgang til det europæiske marked. Til sidst besluttede EU sig for helt at afskaffe det gamle Lomé-system og erstatte det med nye handelsaftaler med de samme u-lande.

2000: Cotonou varsler nye aftaler

Lomé-aftalerne fandt deres erstatning i en aftale fra juni 2000, der fik navn efter hovedstaden i den afrikanske stat Benin; Cotonou-aftalen. I mellemtiden var AVS-gruppen vokset til at omfatte 79 lande. Den nye aftale handler om mange former for samarbejde. Den handler om menneskerettigheder, demokrati, om udviklingsbistand, og om handel.

Cotonou-aftalen rummede ikke en færdig handelsaftale, men kun en skitse til, hvordan de nye handelsaftaler skulle se ud. Aftaler som først skal falde på plads efter de forhandlinger som foregår nu. Men Cotonou-aftalen indvarslede alligevel nye tider. I Cotonou-aftalen fastslås det at de nye aftaler skal være præget af gensidighed, dvs. EU skal have mere adgang til markederne i Afrika og de andre lande. Desuden skulle forhandlingerne ikke længere være med alle AVS-landene på én gang, men med regionale grupper af lande.

2003-2008: Svære forhandlinger om EPA'er

Som forhandlingerne er skredet frem, har det vist sig at der er store uenigheder mellem EU og de afrikanske lande om, hvordan fremtidens handelsaftaler skal se ud. De afrikanske lande er endda uenige med EU om de helt grundlæggende principper for de nye aftaler, særligt princippet om »gensidighed«. Forhandlingerne skrider derfor kun meget langsomt frem, og kun få tror på at det kan lade sig gøre at blive færdige til tiden. Læs mere om uenighederne i artiklen på side 6.

Deadline for forhandlingerne om EPA-aftalerne er den 31. december 2007. Til den tid skal de være underskrevet. EU og AVS-landene fik i 2001 en frist til netop denne dato ved de internationale handelsforhandlinger i WTO i 2001.