NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Signalerne fra den danske regering og det tyske EU-formandskab er enslydende:
Så meget som muligt af den nedfrosne forfatning skal tøs op. Det skal gå hurtigt. Men selve optøningen kommer til at ske bag lukkede døre og duggede ruder. Kodeord som tænkepause og borgernes dagsorden, er blevet 2006 fortid. EU-debatten 2007 skal have en helt anden form og forløb.
»Regeringens holdning er at en ny traktat skal være på plads i tid til valget til EU-parlamentet 2009,« sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen på sit faste pressemøde i tirsdags.
Det indebærer, tilføjede han, at en regeringskonference – diplomatiske forhandlinger mellem medlemslandene – skal indkaldes og afsluttes i løbet af i år.
Det er nødvendigt at nå til en enighed på regeringsniveau i år, hvis en ny traktat, eller en forfatning, skal nå at ratificeres i alle medlemslande til tiden.
Statsministerens budskab nr. to var at danskerne ikke skal sætte næsen op efter at stemme om resultatet fra den kommende regeringskonference. Det er heller ikke decideret nyt.
Udsigterne til en »mini-traktat« og dermed udsigterne til at undgå en folkeafstemning var noget som udenrigsminister Per Stig Møller gjorde sig til talsmand for allerede i maj sidste år.
Men også et par af de EU-glade partier er kritiske.
»Det er vigtigt for os med en folkeafstemning, hvor vi vil anbefale et ja.
Hvis vi vil begejstre folk for Europa, så gør man det ikke ved at starte med at frakoble demokratiet – tværtimod, sagde SF’s formand Villy Søvndal til Politiken.
Den radikale Elisabeth Arnold, formand for Folketingets Europaudvalg havde også vanskeligt ved at forestille sig nye spilleregler i EU uden en folkeafstemning.
Hvis de to meldinger holder stik så ser den eksisterende fempartiaftale (V, K, S, RV og SF) om EU-politikken ud til at smuldre.
Den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier sagde i den forløbne uge at de folkevalgte EU-politikere ikke skal regne med nogen indflydelse over de kommende forhandlinger.
Steinmeier ville ikke engang give tilsagn om en tilskuerplads for EU-parlamentet, og han mindede ifølge euobserver.com om hvor galt det var gået ved tidligere møder om forfatningen:
»Alle risikerer at læse hvad de har sagt i avisen dagen derpå.«
Yderligere eksempler på at åbenhed er blevet historie er regeringschefernes hidtil vellykkede forsøg på at holde centrale dokumenter tæt ind til kroppen.
En anden hemmelig skrivelse er den tyske forbundskansler Merkels brev til sine kolleger om forfatningsforhandlingerne fra den 2. januar i år.
Det brev er holdt tilbage af svenske myndigheder som ellers er rundhåndede med EU-dokumenter. Motiveringen til hemmeligholdelsen er hensynet til fremmede magter.
EU-minister Cecilia Malmström, som i EU-parlamentet gjorde sig kendt som en fortaler for åbenhed dukker sig for spørgsmål.
»EU-ministeren har ingen holdning i sagen«, siger hendes talsmand til nyhedstjenesten Europaportalen.se som har anket hemmeligholdelsen til et kommende ministermøde i den svenske regering.