NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Prüm er en lille tysk by som siden foråret 2005 har lagt navn til et udvidet politisamarbejde mellem Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien, Luxembourg, Østrig og Spanien. Modellen er den samme som da Schengen-aftalen lagde grunden for de regler for grænsekontrol som er EU-lov i dag.
Udover de syv oprindelige deltagerlande har Italien og Finland besluttet at tilslutte sig Prüm-aftalen. Og Sverige overvejer sin stilling.
Prüm-aftalen indebærer en ret til for tungt bevæbnet politi at bevæge sig over de samarbejdende landes nationsgrænser uden at blive standset af de kilometerrestriktioner, som i dag begrænser adgangen for svensk og tysk politi i Danmark.
Prüm-aftalen åbner også for at myndighederne kan få direkte adgang til hinandens databaser over grænserne, herunder baser over fingeraftryk og DNA-profiler.
Så sent som for en måned siden viftede justitsminister Lene Espersen (K) afværgende til den diskussion.
»Det er ikke noget jeg har en mening om på nuværende tidspunkt. Det vil jeg bede dig om at vende tilbage til, når vi ved noget mere om det tyske formandskab,« sagde ministeren til NOTAT i begyndelsen af december sidste år.
Men nu rykker de tyske planer tættere på.
I et oplæg uddelt til medlemslandenes diplomater i Bruxelles kort før jul, fremhæver den tyske regering gentagne gange at Prüm-aftalen vil få en »topprioritet« i foråret.
Idéen er at aftalens indhold skal laves om til EU-lov, og altså komme til at gælde for alle 27 medlemslande.
Først en indledende diskussion på et uformelt rådsmøde i Dresden her i januar. Derefter en opsummering på det første formelle møde i februar, efterfulgt af en politisk aftale i april, og så en formel vedtagelse af de nye og udvidede regler i juni.
Men ét er planer og politiske prioriteringer.
Noget andet er – muligvis – hvad de nu 27 medlemslande vil kunne enes om.
Ikke mindst det retlige område har vist sig at være vanskeligt at samordne, hvilket det finske formandskab måtte notere i efteråret.
Adgangen til EU-omfattende databaser skal gøres nemmere for flere myndigheder end tilfældet er i dag – det gælder baser som SIS (Schengen Information System), VIS (Visa Informations System), EURODAC (fingeraftryk fra asylansøgere) og EIS (politibureauet Europols informationssystem).
Og så skal retsgrundlaget for politikontoret Europol laves om, fra dagens mellemstatslige aftale til en overstatslig EU-beslutning.
Det vil med tiden kunne øge Europols beføjelser.
Også den øvelse er prøvet før; men uden at EU-landene er blevet enige om at omdanne Europol til et overstatsligt politikorps.
Nu signalerer den tyske regering et nyt forsøg, med forslag om en afklarende debat i april, og en afgørende beslutning i juni.