Sådan kan Fogh undgå en folkeafstemning
For at en ny version af EU-forfatningen kan komme uden om en dansk folkeafstemning, skal der pilles afgørende områder ud af teksten, viser NOTAT's gennemgang
Af Erling Böttcher
10. januar 2007
Den nedstemte EU-forfatning skulle i Danmark have været til folkeafstemning, uanset om EU-flertallet i Folketinget måtte bryde sig om det eller ej. Det skyldes Grundlovens bestemmelser om afgivelse af suverænitet i paragraf 20.
Justitsministeriet udgav den i november 2004 den såkaldte suverænitets-redegørelse. Formålet med redegørelsen er at fortælle politikerne hvorvidt de er tvunget til at holde folkeafstemning om udvidelse af EU's magt. Hvis der afgives suverænitet, kræver Grundlovens paragraf 20 en folkeafstemning.
Justitsministeriet tolker traditionelt den sag så snævert som muligt. Hvis man kan slippe uden om at betegne noget som suverænitetsafgivelse, så gør man det. Derfor kan man roligt gå ud fra at når Justitsministeriet dekreterer folkeafstemning, så er det uomgængeligt.
Få og små elementer
Regeringens jurister fandt i EU-forfatningen få og små elementer, som gjorde at man ikke slipper uden om en bindende folkeafstemning – se oversigten her på siden.
Vi skal have folkeafstemning fordi der er nye kompetencer til EU, ikke fordi der i en EU-forfatning bliver langt mindre vetoret.
En mini-forfatning, som alene handler om ændrede stemmeregler i EU's ministerråd, og magtforskydninger imellem EU's institutioner, vil derfor ikke kræve en bindende dansk folkeafstemning.
Hvis man derfor gerne vil undgå en folkeafstemning i Danmark vil det faktisk kræve at man i en ny version af EU-forfatningen piller hele listen af elementer ud, som i den tidligere redegørelse er omfattet af suverænitetsafgivelse.
Gummiparagraffen
I de fleste tilfælde er det mindre sager, som formentlig sagtens vil kunne skrives ud af en ny version af EU-forfatningen. Langt sværere bliver det dog med juristernes forbehold over for udvidelsen af den såkaldte gummiparagraf, artikel 308. Gummiparagraffen, som giver EU lov til at udvide sin magt efterfølgende, stod centralt i den danske grundlovs-retssag imod Maastricht-traktaten.
Her blev det afgjort at suverænitetsafgivelsen til EU – trods gummiparagraffen – stadig holdt sig inden for »et nærmere bestemt omfang« som Grundloven kræver det.
Men kan man stadig sige »nærmere bestemt omfang«, hvis en EU-forfatning udvider gummi-paragraffen til samtlige områder af EU's virksomhed?
Samtidig vil gummi-paragraffen være langt den sværeste at få luget ud i forfatningen, da den faktisk har været til stede i traktaten siden 1957.
Det nye er at EU-forfatningen afskaffer den såkaldte søjleopdeling i EU, altså at traktaterne om det gamle handelssamarbejde i EF bliver slået sammen med unionstraktaterne fra Maastricht, Amsterdam og Nice. Det mangedobler rækkevidden af gummiparagraffen.
Hvad Justitsministeriet mener
Her ser selv Justitsministeriet afgivelse af suverænitet i Grundlovens forstand
Personoplysninger
EU's ret til at vedtage regler for udveksling af personlige oplysninger om folk vil blive udvidet fra kun at omfatte det gamle EF (søjle 1) til at omfatte alle Unionens områder (art. I-51)
Pas og identitetskort
EU vil få ret til med enstemmighed at vedtage regler om pas, identitetskort, opholdsbeviser, social sikring og social beskyttelse for unionsborgere der bruger den fri bevægelighed mellem medlemslandene (art. I-125).
Økonomi ved hjælp på ambassader
EU vil med flertalsafgørelser få ret til at vedtage regler om unionsborgeres ret til at henvende sig til andre EU-landes ambassader og konsulater for hjælp, med tilhørende økonomisk udligning mv. (art. III-127 stk.3).
Beslaglæggelse af penge
EU vil med flertalsafgørelser få ret til at vedtage lovgivning om beslaglæggelse af penge for personer, som anses for involveret i terrorisme inden for EU (art. III-160).
EU-domstolen som ophavsretsdomstol
EU vil få ret til med flertalsafgørelser at overdrage til EU-domstolen at afgøre strid om den ophavsret som EU ifølge forfatningen vil få ret til at lovgive om (art. III-364).
Rumfartspolitik
EU vil få en ny rumfartsartikel, som giver ret til med flertalsafgørelser af lovgive om bl.a. fremme af videnskabelige og tekniske fremskridt og industriens konkurrenceevne (art. III-254).
Folkesundhed
EU vil få ret til med flertalsafgørelser at lovgive om bl.a. overvågning og bekæmpelse af grænseoverskridende sundhedstrusler, samt harmonisering af lægemidler og medicinsk udstyr, også uden for hvad der er omfattet af Indre Markeds regler (art. III-278).
Den enkeltes rettigheder
EU vil få ret til at lovgive direkte om menneskerettigheder. Desuden vil EU – på vegne af medlemslandene - få ret til at indgå aftaler med tredjelande og internationale organisationer, hvorved EU-domstolens kompetence udvides. (art. I-9 stk.2).
Gummiparagraffen
Forfatningen udvider den velkendte og omstridte gummiparagraf til alle Unionens områder, hvor gummiparagraffen i dag (art.308) kun gælder for det gamle »EF«. Gummiparagraffen giver EU ret til at lovgive, hvor EU egentlig ikke har ret til at lovgive, hvis nødvendigt for Unionens mål (art. I-18).
Kilde: »Redegørelse for visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Traktat om en Forfatning for Europa«, Justitsministeriet 22. november 2004.