Turbo på godkendelse af kemi i maden

EU-kommissionen vil sætte fart på godkendelsen af tilsætningsstoffer i maden ved at give sig selv større indflydelse. Forbrugerrådet er uenig.
Af Kenneth Haar
31. marts 2007

Alt for længe er det gået alt for langsomt med godkendelse af tilsætningsstoffer.

Beslutningsproceduren er indviklet, der er for mange led i processen, og det tager alt for lang tid før produkter med nye stoffer kan sendes på markedet. Det mener i hvert fald EU-kommissionen der har fremsat et omfattende reformforslag af EU-reglerne for både enzymer, aroma- og tilsætningsstoffer. Forslaget skal sikre, at processen er »fælles, centraliseret, effektiv, hurtig og gennemsigtig«.

Stor reform

Knud Østergaard fra Fødevarestyrelsens internationale kontor betegner forslaget som en væsentlig reform. Blandt de tre typer stoffer er det kun enzymer, der ikke allerede er underlagt omfattende EU-lovgivning. Så udvidelsen af EU's kompetence er ikke den vigtigste ændring. Reformen er først og fremmest væsentlig fordi beslutningsproceduren om godkendelser ændres markant. De tre typer stoffer skal nu godkendes efter samme regelsæt, og det vil få stor proceduremæssig betydning for behandlingen af godkendelser af nye tilsætningsstoffer.

I dag godkendes brugen af nye tilsætningsstoffer gennem »den fælles beslutningsprocedure«, som betyder at der skal være kvalificeret flertal i Ministerrådet og flertal i Europa-Parlamentet for et forslag før det er vedtaget. Denne fremgangsmåde giver folkevalgte visse muligheder for at øve indflydelse på beslutningen, dels i de nationale parlamenter som skal give mandat til deres regeringer, dels i Europa-Parlamentet. Da de to instanser, Rådet og Parlamentet, skal være enige om et forslag, indebærer denne proces en mulighed for at en sag om godkendelse af nye stoffer trækker ud.

Forbrugerråd imod komitéprocedure

Kommissionens forslag til hvordan farten bliver sat op, er at enzymer, aromastoffer og tilsætningsstoffer skal godkendes efter samme sæt regler, og samme procedure, den såkaldte »komitéprocedure«. Under komitéproceduren kan Kommissionen få godkendt nye stoffer i en komité som består af embedsmænd fra medlemslandene, uden indblanding fra Rådet og Parlamentet. Derfor er det ikke overraskende, at proceduren er hurtigere, men forslaget har sine kritikere. Den europæiske paraply for forbrugerorganisa€tionerne, BEUC, har udtrykt stor bekymring, og også Forbrugerrådet i Danmark er kritisk over for den foreslåede procedure.

»Komitéproceduren er mere lukket og mere uigennemskuelig. Det er svært at få adgang til dokumenter, svært at finde ud af, hvad der bliver besluttet hvornår, og svært at vide hvem der sidder og tager beslutningerne i komitéerne. Så vi foretrækker den fælles beslutningsprocedure,« siger Camilla Udsen, der er fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet.

Hun vurderer bl.a. at det vil blive betydeligt sværere for forbrugerorganisationer at bidrage med materiale i beslutningsprocessen hvis Kommissionen får sit forslag vedtaget. Det bliver ikke bedre af at Europa-Parlamentet ikke spiller nogen rolle i komitéproceduren. Parlamentet har kun mulighed for at gøre indsigelse hvis et forslag er i strid med vedtagne regler. Men i modsætning til den nuværende fremgangsmåde er Parlamentet uden reel indflydelse på indholdet af et forslag, og det er Forbrugerrådet ikke tilfreds med.

»Der er en helt anden åbenhed, når forslagene også diskuteres i Parlamentet. Europa-Parlamentet er jo det folkevalgte organ,« siger Camilla Udsen.

Kommissionens magt over maden

Komitéproceduren har længe været Kommissionens foretrukne værktøj til at sikre gennemførelse af vedtaget lovgivning. Der findes flere varianter af proceduren. I dette tilfælde er der tale om den såkaldte »forskriftsprocedure«. Under den procedure skal et forslag kun op i Ministerrådet, hvis Kommissionen ikke får medhold i komitéen, og den giver iøvrigt Kommissionen temmelig gode muligheder for så at få sit forslag vedtaget i Rådet. Her skal der nemlig være kvalificeret flertal imod Kommissionens forslag, hvis det skal afvises. Med andre ord vil godkendelse af f.eks. nye tilsætningsstoffer være svære at bremse hvis Kommissionen er indstillet på at godkende dem.

Kommissionen får med andre ord øget sin magt over maden betragteligt med sit eget forslag.

Erhvervslivet godt tilfreds

Forslaget om en ny godkendelsesprocedure for enzymer, aroma- og tilsætningsstoffer skal forstås på baggrund af den overgribende økonomiske strategi for EU, kaldet Lissabon-strategien. Den blev vedtaget på et topmøde i Lissabon i marts 2000 og skal gøre EU til den mest konkurrencedygtige økonomi i verden, og helst inden 2010. Et af redskaberne er effektivisering og »bedre regulering«, som kan sikre at erhvervslivet får ordnet sine sager i EU's institutioner i en fart.

Såvel det danske som det europæiske erhvervsliv er da også mere end almindeligt tilfredse med forslaget fra Kommissionen. En fælles, effektiv, hurtig, og centraliseret godkendelsesprocedure har længe stået på erhvervslivets ønskeseddel over reformer, som kan fremme konkurrencedygtigheden. Fødevareindustriens europæiske brancheorganisation, CIAA, støtter forslaget varmt da brugen af komitéproceduren vil »sikre en hurtig godkendelse af nye stoffer, og af ændringer af eksisterende betingelser for brug«. I Danmark er brancheorganisationen, Fødevare Industrien og virksomheden Novozymes godt tilfredse, selvom de gerne havde set en endnu hurtigere forretningsgang for en godkendelse end de 9 måneder, Kommissionen foreslår.

Ingen vej tilbage

Forslaget om enzymer, aroma- og tilsæt€nings€stoffer er med andre ord et led i en generel udvikling i EU mod hurtigere beslut€ningsgange, og ofte sker det ved at gå fra en procedure hvor både Rådet og Parlamentet spiller fremtrædende roller, til komitépro€ceduren hvor Kommissionen har langt større indflydelse. I et notat sendt til Folketinget fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranlig€gender, dateret den 22. januar i år, lyder vurderingen, at »..denne udvik€ling..ikke står til at ændre.«

Notat spurgte Knud Østergaard fra Fødevarestyrelsens internationale kontor, hvordan ministeriet kan komme med sådan en udmelding før den politiske beslutningsproces i medlemslandene, herunder i Danmark, er kommet rigtigt i gang.

»Det er ikke en politisk holdning, men en faktuel oplysning. Det er den almindelige holdning, at det nu skal til at gå hurtigere. Det er trenden på Fællesskabsplan«, siger han.