Berlin: Sulteløn og massearbejdsløshed

En kombination af import af billig arbejdskraft fra øst, udnyttelse af EU's regler, samt svage fagforeninger slog bunden ud af byggebranchen i Tysklands hovedstad.
Af Erling Böttcher
26. februar 2008

Boligprogrammer i tv har vist os hvor man virkelig får noget for pengene, ikke så langt væk fra de danske kyster: God plads, høj standard, og frem for alt lav pris, hvis man har lyst til at investere i en lejlighed i Berlin.

Siden murens fald har den tyske hovedstad oplevet et historisk boom i byggeaktiviteten. Nu er byggeboomet stilnet af. Tilbage står den tyske bygningshåndværker med en pris at betale:

De blev arbejdsløse i bundter, mere end 63 procent af dem, da det var allerværst i 2005. Og deres reale lønninger er kun suset en vej – nedad.

I 1995 beskæftigede byggebranchen i Berlin knap 46.000 bygningsarbejdere, i 2005 var tallet dalet til 10.000.

En kombination af svage fagforeninger, med færre og færre medlemmer, og EU's regler om udstationering og manglende kontrol, slog den tyske bygningsarbejder ud.

Masser af østarbejdere

»Uforandret prekær er beskæftigelsen i den regionale byggebranche. Udover stigende konkurrence, svære struktur-tilpasninger og en ruinerende lavtlønskonkurrence har også sort arbejde og illegal beskæftigelse bidraget til at gennemsnitligt 29.295 berlinske byggearbejdere var arbejdsløse i året 2004,« skriver delstaten Berlin-Brandenburgs forvaltning for erhverv, arbejde og kvinder i sin seneste rapport om emnet.

Historien starter med murens fald i 1989. Berlin blev det nye Tysklands hovedstad, og der skulle bygges og renoveres i stort omfang, nye regeringsbygninger og boliger samt renovering af gamle huse især i Østberlin. Der blev brug for masser af arbejdskraft til byggebranchen. Berlin blev et slaraffenland for firmaer der udnyttede EU's regler til det yderste.

Der er ganske vist EU-regler for vandrende arbejdstagere. Men reglerne bliver dog omgået ved de såkaldte arme- og ben-firmaer hvor arbejderne optræder som selvstændige med eget firma, og derved helt undgår at komme under reglerne for arbejdere. En trafik som myndighederne har svært ved at kontrollere, fordi man ikke har adgang til skatte- og selskabsregistre i andre lande.

Det er blot den lovlige udnyttelse af EU-reglerne. Hertil kommer den ulovlige. Det vil sige hvor arbejdsgivere kynisk udnytter at der for en arbejdsløs polsk bygningshåndværker er gode penge at tjene, også selv om løn- og arbejdsvilkår er langt ringere end den burde være i forhold til overenskomsterne i Berlin.

Svage fagforeninger

Undermineringen af lønnen fik gode vilkår i Berlin på grund af en ringe overenskomst-dækning. Hvor vi i Danmark er vant til at 80-90 pct. af arbejdstagerne er medlem af en fagforening, og dermed dækket af en overenskomst, er kun cirka en tredjedel af arbejdskraften i Berlins byggebranche organiseret i en fagforening. Det medfører svage fagforeninger og masser af mennesker som ikke er dækket af en overenskomsts krav til løn og arbejdsvilkår.

Det har hele tiden medført markante lønforskelle mellem tyske og udenlandske lønmodtagere. Da byggeboomet stilnede af, røg den tyske – og dyreste – arbejder på gaden først.

I hele det østlige Tyskland var 40 procent af bygningsarbejdere arbejdsløse i juni 2005. Så de gør det samme som den arbejdsløse polske arbejder: Søger vestpå efter arbejde, arbejder meget og kræver lidt i løn. Dermed har den nedadgående lønspiral også haft konsekvenser andre steder end i Berlin og det østlige Tyskland (se artikel side 24 om lovgivning mod lønrutsjetur).

Først nu er nedgangen ved at vende, og man mærker en svagt stigende beskæftigelse.

»Det ser ikke så sort ud som da tingene var allerværst i 2003-05,« siger Hivzi Kalevci fra den berlinske afdeling af fagforeningen på området IG BAU (Bau-Agrar-Umwelt = byg-landbrug-miljø).

En væsentlig del af årsagen er et dalende antal udenlandske arbejdere:

»Især de polske arbejdere er rejst. Videre til Danmark, Sverige og Norge hvor lønningerne er langt højere,« lyder forklaringen.

Masser af sort arbejde

Tilbage står stadig masser af arbejdsløse og masser af problemer med sort arbejde. Berlins skattemyndighed regner i sin 2006-rapport om sort arbejde med at hele 20 procent af den økonomiske aktivitet går helt uden om skattevæsenet, i tal mere end 130 milliarder kroner. Det er et skyhøjt tal efter en dansk målestok.

Og i byggebranchen er det endnu værre end gennemsnitstallene. Ifølge brancheorganisationen for mindre og mellemstore byggevirksomheder, FG-Bau, er det officielle beskæftigelsestal i dag omkring 10.000 bygningshåndværkere. Men i virkeligheden arbejder 25.000 mennesker med at bygge.

»Det vil sige at mere end halvdelen arbejder sort,« siger formanden for FG-Bau Berlin-Brandenburg, Heiko Wiegand.

På baggrund af problemerne i Berlin er der ikke stor begejstring for EU's krav om fri bevægelighed for arbejdskraften også for de nye medlemslande. Tyskland har, såvel som Danmark, indført overgangsregler, foreløbigt gældende til 2009.

IG Bau presser den tyske regering for at forlænge overgangsreglerne længst muligt, det vil sige til marts 2011.

»Problemerne med arbejdsløshed ville kun blive værre ved at gennemføre fri bevægelighed og dermed øget udbud af arbejdssøgende. Hertil kommer at udbuddet ofte stiger i form af midlertidige ansættelser og udstationering på dumping-betingelser,« siger landsformanden for IG Bau, Klaus Wieseh¸gel i en pressemeddelelse som konkluderer:

»Muligvis ser det anderledes ud i andre brancher. Men i lyset af de nuværende problemer for brancherne under IG Bau kan en åbning før 2011 overhovedet ikke komme på tale.«