NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
»Det er da glimrende hvis en læge fra Bangladesh kan komme hertil, men hvad med mulighederne for at tjekkiske arbejdere kan tage til Tyskland,« spørger Marek Mora, departementschef i det tjekkiske statsministerium, lidt retorisk.
For ham er svaret ligetil: Alle EU-lande skal afvikle de overgangsordninger – i Danmark kendt som Østaftalen – som begrænser arbejdskraftens bevægelighed fra de lande som blev medlemmer den 1. maj 2004.
Sådanne ordninger blev indført i 12 af de gamle EU-lande, alle undtagen Storbritannien, Irland og Sverige. Ordningerne udløber efter fem år til foråret, men vil kunne forlænges til år 2011.
Det vil det tjekkiske formandskab forsøge at forhindre.
Tjekkiet satser også på at få det meget omdiskuterede servicedirektiv gennemført hurtigst muligt i medlemslandene.
Formandskabsprogrammet med titlen ”Europe without barriers” (Europa uden forhindringer) er altså en opskrift på ”EU classic”: Den frie bevægelighed og de liberale økonomiske dyder står i centrum. Sociale tiltag og miljøhensyn indtager en beskeden plads.
Men det afspejler også en måde at anskue EU-samarbejdet på, mener Mats Braun, forsker ved Institut for Internationale Relationer i Prag:
»ODS ser sig selv som ”EU-realister”. I en strid mellem nationale interesser får man nu en mulighed for at føre Tjekkiets interesser frem i Europa. At nå ud til almindelige mennesker, for eksempel for at sælge EU-idéen på hjemmebane har man ikke så stort behov for.«
Det forhold kan til dels forklares med et politisk paradoks:
De der stemmer på ODS, er mere EU-venlige end den ”EU-realistiske”, eller sågar EU-skeptiske, partiledelse.
Omvendt er de socialdemokratiske vælgere EU-skeptiske, til forskel fra den meget EU-entusiastiske ledelse for det største oppositionsparti.
Det betyder nødvendigvis ikke at partierne vil lave om på deres politik, eller at vælgerne vil flygte fra partierne.
Måske vil det heller ikke blive så meget at glæde sig over for den tjekkiske regering når formandskabet er overstået.
Sandsynligheden for at Tyskland og Østrig vil afvikle sine overgangsordninger er små. Efter det seneste valg i Østrig, hvor to invandringsfjendske partier fik stor fremgang, må de nærmest betegnes som ikke-eksisterende.
Tjekkiet kan heller ikke gøre meget for at fremskynde gennemførelsen af det vedtagne Servicedirektiv.
»Vi kan få gang i en første diskussion om implementering, men nok ikke så meget mere. Vi har ikke til hensigt at genstarte krigen om direktivet,« siger Marek Mora, på vegne af det kommende formandskab.
»Den samlede pakke om fri bevægelighed får nok mest betydning som en symbolsk markering, « siger den politiske analytiker David Král.