Danmark bedst tjent uden støtte

Høje fødevarepriser er afgørende for at landbruget kan omstille sig uden at havne i økonomisk krise, siger Søren Frandsen, direktør for Fødevareøkonomisk Institut.
Af Åge Skovrind
26. juni 2008

»Vi vil se en mere liberalistisk verden, hvor støtteordninger er under afvikling, men også et landbrug hvor vi stiller større krav til dyrevelfærd, fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet og i det hele taget landbrugets bidrag til samfundet. Måske vil økologien få en mere fremtrædende rolle.«

Det er ikke den store revolution, men en gradvis udvikling de næste 10-15 år, lyder spådommen fra Søren Frandsen, direktør for Fødevareøkonomisk Institut.

Han er overbevist om at dansk og europæisk landbrug vil møde den samme verden som tekstilindustrien i Herning og skibsværfterne i Europa. En global konkurrence – uden støtteordninger. Men det danske landbrug vil ikke blive nedlagt. Det vil fortsat klare sig godt på de globale markeder, mener han.

»Beskæftigelsen vil nok falde lidt. Vi vil se en øget specialisering, større enheder og lidt mere industriproduktion,« siger Søren Frandsen.

Seks scenarier

Fødevareøkonomisk Institut udgav i februar 2008 et notat som beskriver seks alternative scenarier for afvikling af EU's landbrugsstøtte. Scenarierne spænder fra at fortsætte som hidtil til en fuld liberalisering hvor al støtte bortfalder. Mellem disse to yderpunkter præsenteres to modeller hvor støttemidlerne bruges aktivt på udvikling af landdistrikterne. Notatet er udarbejdet af Søren Frandsen og seniorforsker Jens Hansen.

En central konklusion er at en afvikling af landbrugsstøtten vil kunne ske uden dramatiske negative konsekvenser hvis afviklingen sker over en længere årrække.

Forudsætningen er dog også at verdensmarkedspriserne på landbrugsprodukter holder sig på et relativt højt niveau.

»Verdensmarkedspriserne har afgørende betydning både for landbrugets indtjening og for ejendomspriserne. Det hænger sammen med at EU's landbrugspolitik er blevet stadig mere markedsorienteret. Risikoen for at en reduktion eller afvikling af landbrugsstøtten fører til økonomisk krise i landbruget, er derfor meget mindre hvis ændringerne sker i en årrække med høje priser,« siger Søren Frandsen.

Politikerne er ikke parate

Søren Frandsen vil ikke lægge sit lod på et enkelt af de seks beskrevne scenarier, men siger:

»Det fornuftige på langt sigt er at få afviklet den fælles landbrugspolitik, både importrestriktioner og de høje toldsatser, og at der bliver lagt en plan for at få de direkte støtteordninger væk. Det skal annonceres i god tid så man kan nå at omstille sig til at støtten bortfalder. Så er der en diskussion om hvordan man vil bruge de frigjorte midler, og om de skal forblive EU-midler eller føres tilbage til de nationale budgetter. Det er en politisk afgørelse, men der er ingen tvivl om at der ligger et stort potentiale i at investere i forskning og innovation.«

Søren Frandsen tror imidlertid ikke at de europæiske politikere er parate til de afgørende skridt. Det mest realistiske er efter hans vurdering derfor et status quo-scenario. Det vil sige et sundhedstjek med nogle beskedne tilpasninger.

Et politisk valg

Hvorfor er det nødvendigvis godt med mere markedsøkonomi? Man kunne jo også starte med en politisk målsætning om hvordan vi ønsker at landbruget udvikler sig, og så indrette støtten på at fremme den udvikling?

»Det er selvfølgelig legitimt hvis det er det man ønsker. Men den måde man har gjort det på, har været dyr og har haft skadelige konsekvenser for u-landene. Landbrugsstøtten har holdt især afrikanske produkter ude og givet de europæiske forbrugere dyre priser.«

Hvis man vil fremme en bestemt udvikling, skal man direkte målrette indsatsen mod det man vil opnå, og ikke benytte sig af generelle støtteordninger, lyder hans anbefaling.

Det er denne filosofi som ligger til grund for to af de beskrevne scenarier. Udgangspunktet er på den ene side at styrke markedsorienteringen, men kombineret med en massiv offentlig støtte til f.eks. bevarelse af miljø, landskabsforvaltning, dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og regional udvikling.

»Hvis man for eksempel vil begrænse svineproduktionen i Danmark, så skal det ikke ske ved at indføre kvoter. Producenter og forbrugere må opføre sig efter de markedsøkonomiske spilleregler, for eksempel ved at betale højere miljøafgifter eller højere fødevarepriser,« mener Søren Frandsen.

Og det vil man hurtigt forstå at indrette sig efter.

»Al erfaring fortæller at når man rammer folk på pengepungen, så tilpasser man sig lynhurtigt,« siger han.

Jordprisernes himmelflugt

Ifølge Søren Frandsen har den væsentligste effekt af landbrugsstøtten været at støtten er blevet kapitaliseret i stigende jordpriser. De høje priser har ført til en enorm gældsætning og finansiel risiko for landmændene. De høje jordpriser gør det også svært at rekruttere nye landmænd.

»Jeg kan godt forstå at man vægrer sig ved at betale 30, 40 eller 50 millioner for at komme i gang, med den risiko og den arbejdsindsats man kan se frem til. Ved en gradvis afvikling af støtten vil jordpriserne falde, og på den lange bane vil det blive nemmere at etablere sig som landmand. Du vil være mindre sårbar end nu,« siger han.

Landbrugstøtte lig overskud

I hvert fald kan man ikke forklare de høje jordpriser med landmændenes indtjening.

For mange landmænd er støtten fra EU lige så stort som deres overskud. Alligevel viser beregningerne fra Fødevareøkonomisk Institut at en afskaffelse af støtten ikke vil påvirke landbrugets beskæftigelse og produktion væsentligt.

»Grunden til det er at den direkte støtte i dag ikke er knyttet til produktionen. Det er verdensmarkedspriserne der afgør om man vælger at dyrke markerne eller holde svin, din støtte er afkoblet fra produktionen.

Men hvis dit overskud er nul, er du jo nødt til at lukke din bedrift og stoppe produktionen?

»Men så vil andre måske dyrke på din jord. Det er gennemsnitstal. Vores analyse siger at de rigtig store fortsat vil tjene penge. Uden supereffektiv produktion kan du ikke tjene penge,« siger Søren Frandsen.

Derimod forudser han en strukturudvikling hvor de mellemstore landbrug får svært ved at klare sig. »Nogle vil blive købt op af de store, mens andre kan blive »downgradet« til fritidslandbrug hvor ejeren eller ægtefællen har anden indtægt ved siden af. Spørgsmålet er så, om vi skal have støtteordninger til folk der er beskæftiget i andre erhverv.«

(Jens Hansen og Søren Frandsen: Alternative scenarier for afvikling af landbrugsstøtten, februar 2008. Notatet kan hentes fra Fødevareøkonomisk Instituts hjemmeside: www.foi.dk)