Et spørgsmål om magt

Mange ord, mindre handling og sågar udtalt modstand. Eva-Britt Svensson, næstformand i EU-Parlamentets kvindeudvalg, synes hun arbejder i modvind.
Af Staffan Dahllöf
20. marts 2008

Hvis man søger en fortaler for EU som redskab for ligestilling er Eva-Britt Svensson et rigtigt dårligt bud.

»Med det pres vi har fra den katolske kirke, så er det stort set umuligt at få gennemført noget positivt i Parlamentet. Det er jeg nødt til at sige. Vi havde en høring forleden dag med argumenter som selv de værste kristne abortmodstandere fra 1960'erne og 1970'erne ikke ville have brugt. Så frygteligt er det,« siger hun.

Opinion og høringer

»Man kan bruge EU-Parlamentet som en platform til at skabe en opinion, og man kan bruge EU's ressourcer til at arrangere høringer. Men man skal ikke tro at man kan få vedtaget noget. Selv de mest beskedne forslag kommer ikke igennem,« siger hun, og tager et eksempel:

»Jeg foreslog et tilbud om uddannelse i ligestillingsspørgsmål for parlamentets medlemmer i næste mandatperiode. Altså ikke noget med tvang, kun en mulighed – meget beskedent. Men jeg tror ikke vi var mere end 30-40 der stemte for, ud af 785.«

»Der er masser af smukke ord som ikke er forpligtende, og så standser det der.«

Direktivet om ligeløn?

»Jamen, det er 35 år gammelt! Og i nogle lande er forskellene øget. Hvis vi ikke havde haft det direktiv, havde nationalstaterne og kvindeorganisationerne nok taget det op, uanset om der findes en overstatslig lov. I Sverige fandtes der jo ikke et direktiv, det skete fordi der fandtes en vilje.«

Rapporttvang

Hvis du skulle lave en dagsorden for et EU-formandskab?

»Jeg ønsker ikke flere overstatslige beslutninger, men man kan lægge meget mere kraft i formandskabets arbejde med medlemslandene. Det skulle være en selvfølge at man der ser på de politiske spørgsmål i et kønsperspektiv.«

»I forbindelse med euroen og stabilitetspagten bliver medlemslandene vurderet på hvordan de lever op til målene. Men hvorfor kræver det slovenske formandskab og Kommissionen ikke at man også rapporterer om arbejdet mod prostitution, for ligeløn og for en bedre politisk repræsentation for kvinder? Det ville skabe øget pres og mere debat.

Ord og virkelighed

Der skal altså ikke være bindende krav om at medlemslandene skal gennemføre det ene eller andet?

»Nej, det er faktisk ikke EU's opgave. Men når man har sat sig nogle fælles mål, så må man kunne kræve en redegørelse for hvordan der arbejdes for at nå målene i medlemslandene.«

»Det værste med ligestillingsspørgsmål er at man hele tiden bliver mødt med mange fine ord, men at virkelighed er så totalt anderledes. Og det bliver enormt frustrerende.«

»Når det handler om kvinders rettigheder, så handler det til syvende og sidst om magt. Det handler om magt over politiske beslutninger, om magten over sin egen krop og over sin egen seksualitet. Det er stadig så kontroversielt.«

»Efter parlamentsvalget i 2009 slipper vi måske for de allerværste fundamentalister fra Polen. Men mest af alt håber jeg at medlemslandene selv tager ansvar og lægger pres på. Ellers sker der ikke noget,« siger Eva-Britt Svensson.