NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Hun virker næsten skandinavisk med sine blå øjne og sit lyse hår i den korte praktiske frisure. Det nye indkøbscenter, som hun arbejder i, ligger i midten af byen. Her er butikker med modetøj, nyeste elektronik og så altså supermarkedet Geant der minder om Bilka. I kælderen og på taget er der indrettet parkeringspladser for biler.
Monika har travlt. Pauser er der få af, og det er tydeligt at hun ikke er oplagt til sjov og ballade. På et tidspunkt er der et ophold i køen, og hun kan puste lidt ud. Hun er ikke glad for at snakke med kunderne, men min udenlandske fremtoning og mit polske sprog med en sjov accent virker afvæbnende på hende. Under vores samtale kigger hun hele tiden på vagterne, de ret muskuløse mænd der parvist går rundt og holder et skulende øje med at alt går som det skal, herunder også om kassedamerne betjener kunderne ordentligt. De sender nogle skarpe blikke, men jeg er jo kunde og dermed konge!
En kunde er på vej med sin kurv, og Monika gør mine til at samtalen er slut. Jeg når lige at spørge om hun er medlem af en fagforening.
»Af hvad? Fagforeninger? Nej da, ikke her, det var jo under »kommunismen« og Solidarnosc.«
Monika trækker på skuldrene, smiler og går i gang med sit arbejde.