Fra ord til handling om ligestilling

Stor forskel på hvor langt de forskellige lande er nået med at indarbejde et ligestillingsperspektiv i al deres lovgivning.
Af Åge Skovrind
20. marts 2008

Der skal lægges et ligestillingsperspektiv ind på alle områder. Al lovgivning skal ske med det for øje.

Sådan har beskeden lydt fra EU til alle medlemslandene i snart ti år. Men kun en tredjedel af landene har lagt en plan for hvordan de kan nå dette mål. Der er altså stor forskel på den politiske vilje i skriftlige erklæringer – og hvad der bliver gjort i praksis.

Sådan lyder opsummeringen fra svenskeren Gunilla Sterner, leder af et projekt om ligestillingspolitik i EU's medlemslande. Rapporten blev færdiggjort i januar 2007.

Kun planer i seks lande

Rapportens fokus er på gender mainstreaming som en strategi til at nå målene for ligestilling. Det vil sige at i stedet for at komme udefra med et krav om ligestilling, så skal ligestilling blive »mainstream« – en naturlig og integreret del i alle aktiviteter. Det skal være et perspektiv som alle de »normale« beslutningstagere har i deres daglige arbejde. Rapporten forsøger at afdække hvordan medlemslandene har levet op til dette på regeringsniveau, hvilke redskaber og metoder de bruger, og hvilke erfaringer de har.

Østrig, Danmark, Estland, Finland Tyskland og Sverige fremhæves som (de eneste) lande der har udarbejdet egentlige planer for hvordan målene nås og evalueres, og hvordan beslutningstagere kan blive bevidste om deres ansvar for at integrere kønsaspektet i deres daglige arbejde. Belgien og Cypern var på vej med planer.

Kurser og uddannelse

Trods fraværet af planer er der sat mange forskellige initiativer i gang.

Bortset fra Polen, Holland og Portugal er der i alle lande tilbudt kurser om mainstreaming for ansatte og politiske ledere i regeringskontorer og offentlige myndigheder. Sverige og Estland fremhæves som forbilleder på dette område.

Alle lande har udfyldt et spørgeskema om deres indsats. Uddannelse og kurser bliver fremhævet som et af de vigtigste elementer for at realisere strategien. De er nødvendige for at gøre de ansatte i regeringskontorerne bevidste om ligestilling og sikre medarbejderne et minimum af viden.

Et andet vigtigt redskab er adgang til kønsopdelte statistikker. Data fra statistikker er nødvendige for at kunne lave kvalificerede analyser om kønsbestemte forskelle.

Et tredje afgørende element er at den politiske vilje bliver tydeligt markeret på højeste niveau, og at der bliver efterspurgt resultater af indsatsen.

Love skal kønstestes

Den mest brugte metode til at gennemføre mainstreaming er at foretage en kønsmæssig vurdering af lovforslag, handlingsprogrammer og budgetter.

Det vil sige at undersøge om der er forskel på hvordan henholdsvis mænd og kvinder får gavn af et bestemt forslag. I alt 17 lande bruger kønsbestemt konsekvensvurdering af lovforslag, eller laver andre former for analyser af kønsbestemte forskelle.

Det er meget forskelligt hvor meget tid og hvor mange ressourcer landene bruger på at gennemføre ligestilling. Kun halvdelen af landene har afsat særlige ressourcer til mainstreaming. Der er ofte tale om midlertidige ansættelser hvilket gør indsatsen mere sårbar. Der er også store forskelle på hvilke strukturer der er etableret i og mellem ministerierne. En tredjedel af landene har slet ingen særlig struktur til at gennemføre mainstreaming.

Stadig første fase

Kun fem lande har evalueret eller er ved at evaluere deres arbejde med køns-mainstreaming. Rapporten ser det som et udtryk for at indsatsen for mainstreaming stadig befinder sig i sin første fase, og at der derfor endnu ikke er høstet så mange erfaringer.

Rapporten indeholder detaljerede beskrivelser af situationen i Finland, Litauen, Portugal og Sverige. Afslutningsvis er der en række forslag til en forstærket indsats. u

Læs hele rapporten Gender Mainstreaming in the EU Member States:

http://www.sweden.gov.se/sb

/d/8600/a/75096