NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
En fælles asylmyndighed som uddanner et multinationalt korps af eksperter og sagsbehandlere til at træffe afgørelser i asylsager for alle EU-lande. En fordeling af flygtninge i alle medlemslande efter en retfærdig kvoteordning hvor de rigeste lande bærer den største byrde.
Fri fantasi eller hovedelementer i et nyt europæisk asylsystem?
En af dem som håber på det sidste er Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp.
»Ingen kan sige hvor hurtigt, men jeg tror der vil blive gjort op med den manglende solidaritet. Hvis ikke Europa som et af de stærke steder i verden med hensyn til samarbejde og med et demokratisk fundament kan få det til at fungere, så kan det ikke lade sig gøre at løse flygtningeproblemerne. Det er måske ikke sikkert at vi får et sted i Europa hvor alle asylansøgere indgiver deres ansøgninger, og så sidder der en gruppe og afgør og fordeler på kvoter. Det ligger nok ikke lige om hjørnet. Men jeg tror på at det vil lykkes at harmonisere asylpolitikken med fælles standarder og genbosætningsprogrammer,« siger han.
Den næste og sidste fase er skudt i gang med et oplæg fra EU-Kommissionen sidste år. En såkaldt grønbog præsenterede en række ideer og 35 åbne spørgsmål som alle interesserede har haft mulighed for at kommentere. Kommissionen kommer med et egentligt udspil i sommeren 2008. Der er opstillet tre målsætninger for et fælles asylsystem. For det første at løfte standarderne for beskyttelse af flygtninge, for det andet at opnå et mere ensartet niveau i EU's medlemslande, og for det tredje en højere grad af solidaritet.
En mindre radikal mulighed for en mere retfærdig byrdefordeling vil være at opruste den nye Europæiske Flygtningefond med flere penge. Den nuværende bevilling på lidt over 100 millioner euro om året er ikke tilstrækkelig til at udjævne den nuværende skævhed, og slet ikke hvis standarderne skal hæves.
Tilbage står så spørgsmålet om viljen i medlemslandene til at harmonisere yderligere på den fælles politik for asyl og indvandring – med højere standarder og med mere solidaritet. Selv om Danmark som udgangspunkt ikke deltager i dette samarbejde, vil man nok i mange europæiske hovedstæder være enig med den danske regering når den »lægger vægt på, at landene i EU får lejlighed til at forholde sig til, om man ønsker at gå videre med regelharmonisering på nuværende tidspunkt, eller om der er behov for at indsamle yderligere erfaringer med de allerede eksisterende regler,« som det hedder i en rapport til Folketingets Europaudvalg.
»Hvis harmonisering betyder at Europa hjælper dårligere om ti år end i dag, så lad være, men de nuværende direktiver og perspektivet i grønbogen rummer mange fornuftige tanker. Jeg tror det er vigtigt at få begyndt. Jeg er kritisk, men ikke bange,« siger Andreas Kamm.
Han håber også at Danmark vil droppe sit forbehold på flygtningeområdet:
»Jeg synes at vi er oppe imod så store udfordringer, at når vi har et EU, så skal EU også arbejde i fællesskab og vise solidaritet på det her felt.«
Men fremmedfjendske reaktioner i mange lande viser at dette er et område hvor der er stærke følelser på spil, og hvor mange vil mene at ethvert land må have retten til at bestemme?
»Jeg forestiller mig ikke at antallet af flygtninge i Danmark og i Europa bliver vanvittigt meget anderledes end det har været. Det går lidt op og ned, der er en vis kapacitet som sætter rammen for hvor mange vi kan modtage. Jeg tror ikke på åbne grænser, men på en styret tilgang af flygtninge. Folk skal være trygge og vide at der er styr på dette område. Virkeligheden er at EU vil forstærke grænsekontrollen for migranter, og det vil begrænse antallet af spontane asylansøgere. Til gengæld tror jeg så også at Europas befolkning er parate til en aftale om at vi kan hjælpe for eksempel 100.000 om året i genbosætningsprogrammer ude i verdens konfliktområder,« siger Andreas Kamm.
Kritikken af forholdene i Grækenland og den norske beslutning er en bombe under det europæiske flygtningesamarbejde hvor man skal sende en asylansøger tilbage til det land, han eller hun først rejste ind i.
I en rapport fra november i 2007 konstaterede FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) at alle asylansøgere i Grækenland systematisk får afslag. Langt de fleste er krigsflygtninge fra Afghanistan og Irak, men sidste år gav myndighederne kun asyl til 0,04 procent af alle ansøgere.
Den danske regering siger at kun hvis man har modtaget en skriftlig accept fra de græske myndigheder hvoraf det fremgår at den pågældende vil få adgang til at indgive og få behandlet en ansøgning om asyl i Grækenland, sker der overførsel.
Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm mener at den danske regering løber fra sit ansvar.
»Man kan ikke have tillid til at der kommer noget fornuftigt ud af at få adgang til en asylprocedure. Kvaliteten af afgørelserne er hårrejsende dårlige. Når en asylansøger får et afslag, er det bare et par linjer uden nogen som helst begrundelse. Det er helt uacceptabelt,« siger Andreas Kamm.