»Hurtig afklaring, inden der kommer mere«

EF-Domstolen breder sig mere end godt er, siger LO-formand Harald Børsting. Også Dansk Arbejdsgiverforening er bekymret.
Af Staffan Dahllöf
26. februar 2008

Umiddelbart efter dommen udtalte LO’s ny formand at kampen for bedre løn og arbejdsvilkår fortsætter som hidtil. Betyder at LO vil trodse dommen?

»Man kan sige at vi lægger op til at fortsætte vores praksis indtil noget andet måtte blive afklaret. Det kan ske på to måder: Vi kan løbe ind i en arbejdsgiver der påstår at det vi foretager os, er ulovligt, og så kan der komme en sag ud af det. Den anden er at vi går ud fra at alle aktører på det danske arbejdsmarked vil være enige i at hvis der er problemer, så vil næste skridt være lynhurtigt at finde ud af hvordan vi kan udbedre, eller eventuelt ændre på forholdene. Men vi vil fortsætte den praksis vi har haft, indtil noget andet måtte vise at det ikke er muligt.«

Ikke for det hele

Din forgænger Hans Jensen sagde i maj sidste år at I forventede at få dom for at konfliktretten er et nationalt anliggende. Men nu får I at vide at det passer ikke...?

»Det synes jeg nu ikke vi får at vide. Jeg synes sådan set at vi får at vide at konfliktretten er uantastet. Men dommen sætter spørgsmålstegn ved, om alle de elementer vi normalt medtager i en overenskomst, også vil være lovlige at medtage som grundlag for en konflikt.«

Men det er i hvert fald ikke et nationalt anliggende mere?

»Det er stadigvæk et nationalt anliggende om du vil rejse konflikt, men det er et spørgsmål hvad der kan indgå i konflikten. Det er ikke alene et nationalt anliggende. Der er jo princippet om omfanget af aktionen er proportional i forhold til de mål der skal opnås.«

Den dér balance

Det er ikke sådan at domstolen siger at I ikke har forstået EU-retten?

»Det er i hvert fald ikke sådan vi umiddelbart opfatter det. Vi opfatter det sådan at der skal være den der balance mellem den fri bevægelighed og de sociale behov. Og så siger de, hvis I stiller krav der går ud over hvad der er nødvendigt, og som ikke samtidig er tilstrækkeligt præcise, og som ikke samtidig er fuldstændigt sammenlignelige med det som gælder for jeres egne virksomheder.«

Hvordan skal man håndtere dommens afgørelse vedrørende mindsteløn (læs artikel side 6-7)?

»Det har jeg ikke noget færdigt bud på. Vi har i hvert fald ikke det udgangspunkt at vi nu skal lovgive om mindstelønninger.«

Mere end godt er

En anden fortolkning er at man ikke kan stille skrappere krav, end hvad som er fastsat i Udstationeringsdirektivet. Altså at direktivet ikke er et gulv, men et tag?

»Min umiddelbare vurdering er at man må sammenligne med det samfund det skal virke i. Grundtanken må være at der skal være lige vilkår i forhold til de virksomheder der er i området i forvejen. Det mener vi ikke dybest set er bestridt.«

Hvilken vurdering har du af den samlede betydning af sagen?

»Jeg synes jo det er temmelig principielt. Vi ser jo ved jævne mellemrum at der rejses principspørgsmål for EF-domstolen overfor arbejdsmarkedet, der synes jeg det en uskik. Jeg mener også at hele grundforudsætningen i Udstatio­neringsdirektivet er at det ikke rører ved konfliktrettighederne. Derfor synes jeg egentlig at man breder sig mere end godt er.«

Inden der kommer mere

Ud over samtaler med arbejdsgiverne og regeringen, vil I så komme med nogle politiske bud, f.eks at EU-parlamentet må tage et initiativ, eller...?

»Vi interesserer os for om vi kan lave en dansk løsning, og det kan godt inkludere danske politiske initiativer. Det vil være vores første prioritet.«

Taler vi om uger, om et halvt år, eller...?

»Jeg har ikke en meget præcis fornemmelse for det nu, men jeg håber ikke det bliver en langvarig proces. Det tror jeg ikke går.

Fordi der så kan komme nye sager?

»Ja, lige præcis.«

---

Dansk Arbejdsgiverforening er bekymret for konsekvenserne.

Det var den svenske arbejdsgiverforening, Svenskt Näringsliv, som politisk og økonomisk hjalp det lettiske firma Laval med at rejse Vaxholmssagen. Her er jurist Lars Gellner tilfreds med dommen:

»Det vigtigste er at man erklærer at strejkeretten på ingen måde har større vægt end den fri bevægelighed for tjenesteydelser,« siger han.

Svensk LO’s første reaktion var at den svenske lov om EU’s udstatione­rings­direktiv må ændres. Næstformanden Erland Olauson sagde at dommen indebærer apartheid. Men udover at fjerne den lov som udtrykkeligt har tilladt konflikttiltag mod udenlandske overenskomster, er arbejdsgiverne ikke indstillet på de store lovændringer i Sverige.

Indlysende

»Domstolen har godkendt det svenske system til at fastsætte løn ved overenskomstforhandlinger, og så kan det ikke være et problem at de udenlandske virksomheder skal forhandle. Det system er der ingen grund til at lave om,« siger Lars Gellner.

Men de forhandlinger kan vel ikke ende med andet end en løn på en slags minimumsniveau?

»Det er helt klart at lønnen for udenlandske virksomheder kan ende med at blive lavere end den svenske gennemsnitsløn. Det er så indlysende en konklusion at den næppe er værd at tale om.«

Så bliver der jo ikke ligebehandling, eller i hvert fald ikke ligeløn, mellem ansatte?

»Det er der jo heller ikke i dag.«

Gik langt og længere

I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er reaktionerne efter Vaxholmdommen blandede. DA var med til at formulere det danske standpunkt om at EU slet ikke har kompetence i konfliktret; et standpunkt som blev afvist af de 13 dommere.

»Det var et aspekt af mange. Man kunne godt forvente at det ville få en vanskelig gang på jorden, så det er ikke så overraskende. Vigtigst er vel – hvis vi vælger at se positivt på dommen – at arbejdsmarkedsparterne har en anerkendt konfliktret,« siger ansættelsesretschef i DA, Flemming Dreesen.

Ingen dansk hævn

Forskellene på de svenske og de danske arbejdsgiveres holdning kan skyldes at Sverige har mere lovgivning om arbejdsforhold end Danmark; en lovgivning som arbejdsgiverne ofte har været utilfreds med.

Svenskt Näringsliv har derfor ingen større betænkeligheder ved at bruge EU og EF-retten som et værktøj eller en slags ”hævn” for tabte slag på hjemmebane.

»Vi ville aldrig støtte et initiativ som det Svenskt Näringsliv tog i samarbejde med Laval, vi ville ikke få løst nogle problemer på den måde,« konstaterer Flemming Dreesen i DA.

I har ikke ønsket sagen, og i hvert fald ikke domstolens afgørelse?

»Nej, præcis.«

Flere kan få lyst

Spørgsmålet er også om holdningen hos det ”systemvenlige” DA deles af med­lemsorganisationen Dansk Industri (DI) som tit markerer sig i den politiske debat. Til det svarer Flemming Dreesen at DA’s holdning er præget af forskellige tilgange:

»I arbejdsgiverkredse vil der altid være to lejre. Der er dem som oplever konkurrencen om lønomkostninger, og som har interesse i at de danske overenskomster bliver overholdt. De har derfor ingen problemer med faglige aktioner. På den anden side er der dem som kan blive ramt af følgevirkningerne af blokader for at opretholde danske overenskomster. DI organiserer produktionsvirksomheder og er dem som umiddelbart bliver ramt af problemerne ved en sådan konflikt.«

Og så ønsker man at fagbevægelsen lægger en dæmper...?

»Man ønsker at fagbevægelsen skal overveje hvordan man bruger konfliktvåbnet,« siger Flemming Dreesen, og giver udtryk for samme bekymring som LO’s formand:

»Man kan godt frygte at flere får lyst til at rejse nye sager.«