Ingen amnesti i Frankrig
Præsident Sarkozy afviser at give opholdstilladelse i stort tal til strejkende »papirløse«. Omvendt kan han ikke ignorere deres store betydning for den franske økonomi.
Af Kenneth Haar
22. august 2008
I april indledte tusinder af illegale indvandrere i Frankrig den første strejke nogensinde.
Det var en klapjagt på papirløse indvandrere på franske restauranter der satte aktionerne i gang. Først på restauranterne, siden på virksomheder i andre sektorer med mange indvandrere. Støttet af den kommunistiske fagbevægelse (CGT) var Frankrig derfor i nogle uger præget af store demonstrationer for en legalisering af landets illegale indvandrere. Med skærpede kontrolaktioner på arbejdspladserne pressede regeringen indvandrerne så meget at de gik på gaden med et krav om amnesti til alle.
Ingen amnesti
Generel amnesti bliver det ikke til, men den franske regering er parat til at give arbejds- og opholdstilladelse til »hundredevis« af indvandrere, og har opfordret de strejkende til at indlevere ansøgninger. Ansøgningerne vil bl.a. blive bedømt efter om de har arbejde, og vil få særlig positiv behandling hvis de arbejder på et område med mangel på arbejdskraft. Det ligner måske en beskeden åbning, men ifølge en række franske erhvervsfolk spiller indvandrere uden opholds- og arbejdstilladelse så stor en rolle i økonomien at antallet af nye arbejdstilladelser i princippet kan blive meget højt. Alene hotelsektoren anslår behovet til et sted mellem 50.000 og 100.000 arbejdstilladelser.
En del af hverdagen i Sydeuropa
Dette tal afspejler den store betydning indvandrere har i den franske økonomi, og Frankrig er ikke det eneste eksempel. Det samlede antal papirløse i EU skønnes at ligge et sted mellem 4,5 millioner til 8 millioner. I sagens natur kan ingen sige det præcist. Blandt de store værter for illegale indvandrere er Frankrig med 350.000, Italien og Storbritannien med hver 500.000, Belgien med 100.000 og endelig Spanien med 200.000.
Illegale indvandrere i så stort antal betyder at betegnelsen »illegal indvandrer« er en smule ved siden af. I Frankrig er den gængse betegnelse »les sans papiérs« – de papirløse.
Der findes ikke videnskabelige tal på antallet af illegale indvandrere i Danmark, men myndighederne anslår tallet til at ligge mellem 1.000 og 5.000 mennesker. Dette tal viser den store forskel på situationen i Sydeuropa og i Norden.
Amnesti-bølger
I Sydeuropa sker det faktisk jævnligt at en regering beslutter sig til at udstede hundredtusinder af opholds- og arbejdstilladelser, blandt andet for at komme et parallelt sort arbejdsmarked til livs. I Spanien blev det til 570.000 tilladelser i 2005, og i Italien til 500.000 indvandrere med nye papirer i 2006. Det fik EU-Kommissionen til at røre på sig og kræve at EU i fremtiden informeres, og at der gennemføres debat på EU-niveau inden der gives et stort antal opholds- og arbejdstilladelser.
Frankrig har ikke gennemført amnesti i samme omfang, som Spanien og Italien, men gav f.eks. i 90’erne opholds- og arbejdstilladelse til hen ved 90.000 papirløse. Det har Sarkozy ingen ambition om at gentage, men omvendt kan han ikke ignorere deres store betydning for dele af den franske økonomi.