Irsk landmand fik gennemtvunget afstemning

Med tre stemmer mod to fastslog den irske højesteret i 1987 at afgivelse af suverænitet til EU krævede afstemning.
Af Sven Skovmand
4. september 2008

Næst efter Schweiz og Italien er Irland det land i Europa der har holdt flest folkeafstemninger. Siden 1937 har der været holdt afstemninger om en lang række spørgsmål, deriblandt dødsstraf, skilsmisse og abort.

Men først i 1987 blev det fastslået at også ændringer i EU's traktater skal til folkeafstemning.

Det skete da den irske landmand Raymond Crotty lagde sag an mod den irske statsminister, fordi hans regering havde godkendt Den Fælles Europæiske Akt (som i Danmark blev kaldt for EF-pakken).

Crotty vandt sin sag. Den irske højesteret fastslog med dommerstemmerne 3-2, at akten forringede den irske regerings mulighed for at føre landets udenrigspolitik – en mulighed som ifølge den irske grundlov alene skal tilhøre regeringen.

Derfor skulle de irske vælgere ved en folkeafstemning afgøre om grundloven kunne ændres på en sådan måde, at traktaten kunne godkendes.

Fire afstemninger – fra ja til nej

Crotty fik sin afstemning, men han vandt den ikke. For på den tid var der et sikkert flertal i Irland for EU – eller som det dengang hed: EF. Det gjaldt allerede ved afstemningen om tilslutning til EU i 1972, hvor 83,1 procent af de irske vælgere stemte ja, mens kun 16,9 procent stemte nej.

Først med Nice-traktaten i 2001 lykkedes det modstanderne at få flertal med 53,9 procent af stemmerne, mens tilhængerne fik 46,1 procent. Det fik regeringen til at udskrive en ny afstemning i 2002 som blev knyttet til en erklæring om Irlands militære og udenrigspolitiske selvstændighed. Denne gang havde regeringen heldet med sig. Valgdeltagelsen steg, ganske vist kun til 49,5 procent, men næsten alle de nye vælgere stemte ja.

Irerne er glade for EU

Irland stemte ikke nej til Lissabon-traktaten fordi de vil ud af EU. Tværtimod, så er irerne blandt de mest EU-begejstrede. Eurobarometers seneste måling fra juni 2008 placerer Irland på en 2. plads over medlemslande hvor befolkningen mener at EU-medlemskabet er en god ting. 73 procent af irerne svarer ja til dette. Det er på niveau med Luxembourg og kun overgået af hollænderne hvor 75 procent siger ja.

Sammenlignet med en tilsvarende måling for et år siden er begejstringen for EU-medlemskabet dog faldet både i disse tre lande og i EU som helhed. Faldet er størst i Grækenland, Frankrig og Italien. For EU som helhed er der sket et fald fra 58 til 52 procent. I Danmark siger 65 at medlemskabet er en god ting mod 69 procent sidste år.