Øjet I det høje

Gud ville helst have været fuldgyldigt medlem af EU med en plads øverst i traktaterne. Det blev han ikke. Til gengæld får hans organisationer en traktatfæstet plads ved sidebordet, hvis Lissabon-traktaten vedtages. En plads hvorfra der lobbyes om blandt andet kvinder, ligestilling og abort.
Af Erling Böttcher
22. marts 2008

Med fremtrædende bannerførere i f.eks. det 6. største medlemsland Polen og den tyske kansler Angela Merkel har stærke kræfter lobbyet for at der i de nye traktater skulle være en udtrykkelig henvisning til at EU hviler på kristne værdier.

Det lykkedes ikke.

Blandt andet et stort land som Frankrig sagde blankt »non«, med henvisning til at man i Frankrig har skarp adskillelse mellem stat og kirke.

Alligevel lykkedes dele af kampagnen. For første gang får kirker og religiøse organisationer en officiel anerkendt plads i Unionens systemer hvis Lissabon-traktaten vedtages. Det er nemlig lykkedes at få indføjet at Unionen forpligtes til at indgå i en »regelmæssig dialog« med disse organisationer (se citat nederst på denne side).

Mange vil dog nok mene at Gud allerede optræder som det ekstra 28. medlemsland. Det er velkendt at Vatikanet spiller en meget aktiv lobbyist-rolle i EU's lovgivningsmaskine.

Vatikanet ind ad bagdøren

Vatikanet har sin egen ambassadør ved EU, en såkaldt Nuntius. Men det er de katolske biskoppers organisation, COMECE, som varetager Vatikanets interesser inden for EU's lovgivning.

COMECE har deres store lobbykontor kun få hundrede meter fra Kommissionens hovedkvarter. Sådan har det været siden 1980.

Det nye er at Europa er blevet et ganske andet siden da.

Den nye pave er tysker og hører til den mindst reformvenlige fløj af den katolske kirke. Her er ingen slinger i valsen i kampen imod for eksempel skilsmisse, prævention, abort, kvindelige præster og homoseksuelle. Hvor den gamle pave var polak og havde sin største politiske interessere i de tidligere kommunistiske lande i Østeuropa, har den nye pave efter jerntæppets fald, sin politiske hovedinteresse i EU's fremtidige udvikling.

Katolicismen er størst

Med udvidelsen fra 15 til 28 medlemslande er netop katolicismen også blevet Unionens absolut største religion.

Samtidig er netop værdierne blevet et centralt element med EU's nye traktat. Dels i form af henvisninger til, hvilke værdier EU skal hvile på, men også i form af et juridisk bindende Charter om grundlæggende rettigheder.

I Charteret står for eksempel omtalt at Unionen efter Lissabon-traktatens vedtagelse skal garantere at »Ethvert menneske har ret til livet«. Charteret garanterer også retten til ægteskab. Men hvad betyder det i forhold til skilsmisse- og abort-lovgivningen, og hvem skal fortolke det?

Der bliver med andre ord rigeligt med værdikampe og slagsmål om konkret EU-lovgivning om kvinder og ligestilling i de kommende år.

Hos COMECE glæder man sig over at det er lykkedes at komme ind i EU's nye traktat, og ser det som et udtryk for at man nu i EU, ligesom i USA, anerkender at politik og religion ikke er to adskilte størrelser, men at de i fremtiden skal gå hånd i hånd.

Vesteuropæiske feminister græmmer sig derimod, og føler de skal starte helt forfra med de diskussioner om køn og ligestilling, som de troede var et overstået kapitel allerede i 1970'erne.

Studehandel om forkvinden

Anna Záborská fra Slovakiet har siden valget i 2004 været forkvinde for EU-Parlamentets »Udvalg for kvinders rettigheder og ligestilling«, eller i daglig tale blot kvindeudvalget. Det blev hun under store protester fra hjemlandets kvindebevægelse, der slet ikke mente at hun gik ind for at fremme ligestilling. Og også i EU-Parlamentet protesterede mange imod at den meget konservative og troende slovakiske katolik skulle være formand for kvinde- og ligestillingsudvalget.

Alligevel blev Záborská formand – i kraft af en studehandel mellem den kristeligt-konservative gruppe og socialdemokraterne, som til sammen sidder på 504 af de 785 pladser i EU-Parlamentet. De to store grupper aftaler fordelingen af poster i EU-Parlamentet, og som et led i den pakke udpegede den kristeligt-konservative gruppe formanden for kvindeudvalget.

Medlemmer af kvindeudvalget protesterede og fik afstemningen udsat i en uge, men den socialdemokratiske gruppe endte med at acceptere Záborská ved at undlade at stemme.

Záborská førte i valgkampen kampagne for at fremme »familieværdierne« i EU på bekostning af de alt for liberale strømninger, som hun mente også var fremherskende i hendes egen gruppe. Den i år 60-årige læge har været medlem af parlamentet i Slovakiet siden 1999, har udtalt at homoseksualitet er en sygdom og at lærere ikke bør være homoseksuelle, og er kendt som stærk modstander af f.eks. abort.

I et interview med det slovakiske magasin Markiza, blev hun i maj 2003 blandt andet stillet spørgsmålet:

Er du enig i et abortforbud selv I tilfælde af voldtægt, hvis kvinden blev voldtaget af hendes egen far eller bror?

Hertil svarede Záborská blandt andet: »Sådanne tilfælde er meget sjældne, aborter som følge af voldtægter er kun omkring 1 pct. af det samlede antal aborter... En kvinde som bliver gravid efter en voldelig hændelse må døje med et traume. Hvis hun skal have abort, vil hun få endnu ét – hun afslutter et barns liv – chokket over at dræbe hendes eget barn er ofte større end det hun led ved voldtægten.«