NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
»Det betyder at ligestilling lige som miljø skal tænkes ind i alle nye love og i alle dele af samfundet, lige fra statsbudgettet til svømmehallens indretning. Ud fra den tanke at så længe mænd og kvinder lever forskellige liv, har det meste af lovgivningen forskellig betydning for mænd og kvinder. På en måde er det opfyldelse af alle mål for kvindebevægelsen.«
»Men forskningen er meget uenig om hvad det så bliver til i praksis. Min mening er at ordet på en måde er tomt – ligesom ordet ligestilling. Hvad skal der ske, skal kvinderne tilpasses de eksisterende strukturer, eller kan begrebet bruges til grundlæggende samfundsforandringer? Strategien passer alt for godt ind i den herskende management politik, og bliver dermed nemt tandløs og ufarlig.«
»Dette er i konflikt med den neoliberale tankegang om privatisering, udlicitering og markedsgørelse, som ligger i EU's tankegang. Selvfølgelig skal man være kritisk over for den offentlige sektor. Men en ideologi om at privat er godt, mens offentligt er dårligt, er problematisk ud fra et ligestillingsperspektiv.«
»Tag for eksempel offentlig transport. Det er et faktum at kvinder bruger mere offentlig transport, mens mænd kører mere privat. Således har en nedprioritering af offentlig transport også et kønsperspektiv.«
»Det er ikke til gavn for ligestillingen at flytte beslutninger fra staten til markedet. Markedet diskriminerer, ikke mindst mod dem der har børn. Derfor behøves demokratisk kontrol med markedet. Med andre ord er det ikke igennem markedet, men igennem demokratiet at kvinder får mere magt.«
»Udgangspunktet for en sammenligning mellem Danmark og Sverige er at de nordiske lande ligner hinanden utroligt meget. Netop derfor er forskellene iøjnefaldende.«
»I Sverige er der mere kul på debatten om kvinder, ligestilling og feminisme, mens Danmark er karakteriseret ved at der ikke sker ret meget.«
»Jeg har blandt andet analyseret de åbningstaler, som regeringerne i Danmark og Sverige holder hvert år, når parlamentet åbner efter sommerferien. Det er jo regeringernes programerklæringer. I Sverige fylder ligestilling og reformer på området flere sider, mens det er helt borte i de tilsvarende danske erklæringer. Eneste undtagelse er Poul Nyrup Rasmussen som havde ligestilling med i sin første tale i 1993.«
»Hertil kommer at både partierne Venstre og Dansk Folkeparti som har været henholdsvis passive og stemt imod stort set al lovgivning om ligestilling, bruger opfattelsen af den opnåede ligestilling som en særlig dansk værdi indvandrerne skal leve op til.«
»Det forbavser mine svenske studenter. For de fleste danske kvinder der bliver slået ihjel i jalousidramaer, bliver slået ihjel af blonde blåøjede danske mænd. Og på den anden side er der også indvandrerfamilier med stor ligestilling.«
»Jeg tror det skyldes udviklingen af fokus i den politiske debat op igennem 1990'erne i de to lande. I Sverige lavede man en stor »Kvindemagtudredning«, som slog fast med syvtommersøm at der ikke er ligestilling i Sverige, mens der i Danmark ikke er lavet tilsvarende undersøgelser.«
»I Folketinget var der i 1980'erne meget mere debat om ligestilling, mens indvandringsspørgsmålet bliver så dominerende i 1990'erne at det tager al opmærksomheden fra andre punkter.«
»Vi kan heller ikke komme uden om at spørgsmålet om EU også har splittet kvindebevægelsen alvorligt. Som lobbygruppe blev kvindebevægelsen i Danmark svækket af folkeafstemningerne om EU fordi vi var og er dybt uenige om ja eller nej til EU's udvikling.« u
Aarhus Universitet 1974-83. 1981-82 Radcliffe College på Harvard University. 1983-85 projekt for Nordisk Ministerråd om kvinderepræsentation i politik. 1985-89 leder af det nordiske BRYT-projekt, der skulle udvikle og teste metoder til nedbrydning af arbejdsmarkedets kønsopdeling.
Efter det danske nej til Maastricht-traktaten i 1992 var hun med til at stifte JuniBevægelsen, hvor hun var talsperson frem til 2005.
(Kilde: Dansk Kvindebiografisk Leksikon)