Markedet skaber ikke ligestilling

»Det er igennem demokratiet, ikke markedet, at ligestilling kan fremmes. Derfor er den fremherskende økonomiske politik i EU og i de fleste medlemsstater problematisk for ligestillingen,« siger Drude Dahlerup, Nordens eneste professor i statskundskab med speciale i kønsforskning.
Af Erling Böttcher
22. marts 2008

Det helt store ord i ligestillingspolitikken har i de sidste 10 år været det svære ord »gender mainstreaming«. Hvad betyder det, og hvad er konsekvensen?

»Det betyder at ligestilling lige som miljø skal tænkes ind i alle nye love og i alle dele af samfundet, lige fra statsbudgettet til svømmehallens indretning. Ud fra den tanke at så længe mænd og kvinder lever forskellige liv, har det meste af lovgivningen forskellig betydning for mænd og kvinder. På en måde er det opfyldelse af alle mål for kvindebevægelsen.«

»Men forskningen er meget uenig om hvad det så bliver til i praksis. Min mening er at ordet på en måde er tomt – ligesom ordet ligestilling. Hvad skal der ske, skal kvinderne tilpasses de eksisterende strukturer, eller kan begrebet bruges til grundlæggende samfundsforandringer? Strategien passer alt for godt ind i den herskende management politik, og bliver dermed nemt tandløs og ufarlig.«

Velfærdsstaten er for kvinder

»I EU's Lissabon-strategi om at blive verdens førende økonomi inden år 2010 er der et mål om at flere kvinder skal ud på arbejdsmarkedet. Det har også været en del af kvindebevægelsens mål. I Skandinavien ved vi dog godt at der skal meget mere til end blot økonomisk politik. Det kræver blandt andet sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv, adgang til børnepasning og barselsorlov – også til mænd. Altså er en udbygget velfærdsstat utrolig vigtig for kvinder og ligestilling.«

»Dette er i konflikt med den neoliberale tankegang om privatisering, udlicitering og markedsgørelse, som ligger i EU's tankegang. Selvfølgelig skal man være kritisk over for den offentlige sektor. Men en ideologi om at privat er godt, mens offentligt er dårligt, er problematisk ud fra et ligestillingsperspektiv.«

»Tag for eksempel offentlig transport. Det er et faktum at kvinder bruger mere offentlig transport, mens mænd kører mere privat. Således har en nedprioritering af offentlig transport også et kønsperspektiv.«

»Det er ikke til gavn for ligestillingen at flytte beslutninger fra staten til markedet. Markedet diskriminerer, ikke mindst mod dem der har børn. Derfor behøves demokratisk kontrol med markedet. Med andre ord er det ikke igennem markedet, men igennem demokratiet at kvinder får mere magt.«

Mere debat i Sverige

Du er dansker og professor i Sverige med speciale i kønsforskning. Hvilke forskelle og ligheder er der mellem Danmark og Sverige?

»Udgangspunktet for en sammenligning mellem Danmark og Sverige er at de nordiske lande ligner hinanden utroligt meget. Netop derfor er forskellene iøjnefaldende.«

»I Sverige er der mere kul på debatten om kvinder, ligestilling og feminisme, mens Danmark er karakteriseret ved at der ikke sker ret meget.«

»Jeg har blandt andet analyseret de åbningstaler, som regeringerne i Danmark og Sverige holder hvert år, når parlamentet åbner efter sommerferien. Det er jo regeringernes programerklæringer. I Sverige fylder ligestilling og reformer på området flere sider, mens det er helt borte i de tilsvarende danske erklæringer. Eneste undtagelse er Poul Nyrup Rasmussen som havde ligestilling med i sin første tale i 1993.«

Ligestilling som »dansk værdi«

»I Sverige er udgangspunktet i udpræget grad at det er nogle grundlæggende mønstre i samfundet, som skaber ulighed mellem kønnene, mens holdningen i Danmark i udpræget grad er at ligestilling stort set er opnået, og at kun gamle fordomme eventuelt er tilbage. Det er en bekvem opfattelse fordi man så ikke behøver at gøre ret meget. Men hvorfor er 85 procent af landets professorer så stadig mænd, hvorfor er kvinder så ringe repræsenteret i erhvervslivets ledelser, hvorfor er der stadig uligeløn og seksualiseret vold mod kvinder?«

»Hertil kommer at både partierne Venstre og Dansk Folkeparti som har været henholdsvis passive og stemt imod stort set al lovgivning om ligestilling, bruger opfattelsen af den opnåede ligestilling som en særlig dansk værdi indvandrerne skal leve op til.«

»Det forbavser mine svenske studenter. For de fleste danske kvinder der bliver slået ihjel i jalousidramaer, bliver slået ihjel af blonde blåøjede danske mænd. Og på den anden side er der også indvandrerfamilier med stor ligestilling.«

Kvindelobby blev svækket

Men hvorfor er der egentlig den store forskel mellem debatten i Danmark og Sverige?

»Jeg tror det skyldes udviklingen af fokus i den politiske debat op igennem 1990'erne i de to lande. I Sverige lavede man en stor »Kvindemagtudredning«, som slog fast med syvtommersøm at der ikke er ligestilling i Sverige, mens der i Danmark ikke er lavet tilsvarende undersøgelser.«

»I Folketinget var der i 1980'erne meget mere debat om ligestilling, mens indvandringsspørgsmålet bliver så dominerende i 1990'erne at det tager al opmærksomheden fra andre punkter.«

»Vi kan heller ikke komme uden om at spørgsmålet om EU også har splittet kvindebevægelsen alvorligt. Som lobbygruppe blev kvindebevægelsen i Danmark svækket af folkeafstemningerne om EU fordi vi var og er dybt uenige om ja eller nej til EU's udvikling.« u

Biografi

Drude Dahlerup, f. 1945, professor i statskundskab ved Stockholms Universitet, med speciale i kønsforskning.

Aarhus Universitet 1974-83. 1981-82 Radcliffe College på Harvard University. 1983-85 projekt for Nordisk Ministerråd om kvinderepræsentation i politik. 1985-89 leder af det nordiske BRYT-projekt, der skulle udvikle og teste metoder til nedbrydning af arbejdsmarkedets kønsopdeling.

Efter det danske nej til Maastricht-traktaten i 1992 var hun med til at stifte JuniBevægelsen, hvor hun var talsperson frem til 2005.

(Kilde: Dansk Kvindebiografisk Leksikon)