Misinformation om EU og sundhedssektoren

Allerede i 2001 gjorde EU's domstol det klart at også gratisydelser på sundhedsområdet er omfattet af reglerne for det indre marked. Den danske regering misinformerede.
Af Kenneth Haar
29. november 2008

I september 2008 kom det frem at regeringen konsekvent havde undladt at informere danskerne om rettigheder til offentlig støtte ved behandling i udlandet, som følge af en række domme fra EU's domstol.

Sagen førte til et lille politisk stormløb mod sundhedsminister Jakob Axel Nielsen, der måtte forklare sig på et møde i Folketingets sundhedsudvalg den 8. oktober 2008. Ministeren sagde til sit forsvar at der i ministeriet havde været stor usikkerhed om hvad EU-reglerne egentlig er, og at myndighederne derfor har ventet siden 2004 på en afklaring gennem ny EU-lovgivning, det vil sige et direktiv.

Hvad der ikke kom frem på mødet var, at regeringen ikke bare har undladt at informere borgerne, men også har misinformeret Folketinget om rækkevidden af EU-reglerne, og dermed om Domstolens domme.

EU's kompetence

Det handler om EU's indflydelse på sundhedsområdet, eller sagt mere præcist, hvor stor en del af sundhedssektoren der påvirkes af reglerne for det indre marked. Den danske regering har gentagne gange hævdet over for Folketinget at EU's regler kun har betydning for de sundhedsydelser hvor borgerne selv betaler en stor del af regningen. Men sådan er EU-reglerne ikke, og sådan har de ikke været i mange år.

Det siger lektor Dorte Sindbjerg Martinsen, der er

ekspert i EU's sundhedspolitik fra Københavns Universitet, og hun understreger at det har regeringen vidst længe. Skiftende regeringer har nemlig afprøvet den danske opfattelse af EU's regler ved at deltage aktivt i sager ved EU's domstol, og det er netop Domstolen der afgør hvordan reglerne skal forstås.

De centrale sager ved domstolen fandt sted i perioden 1998-2006, og afgørelserne fastlagde gældende EU-regler på sundhedsområdet. Sagerne var kontroversielle, og mange medlemslande, herunder Danmark, valgte derfor flere gange at give sin mening til kende. I den forbindelse har den danske regering fået klar besked fra Domstolen om at den danske forståelse var forkert.

Dansk særopfattelse

Den danske opfattelse blev fremlagt tidligt i forløbet. Den lyder at EU ikke har nogen kompetence, når det gælder gratisydelser på sundhedsområdet. Det skete ifølge Dorte Martinsen lige efter en sag om to borgere fra Luxembourg ved navn Kohll og Decker, der blev afgjort i 1998.

»Umiddelbart efter Kohll/Decker lagde man sig fast på en meget snæver fortolkning af, hvornår sundhedsydelser er tjenesteydelser i traktatmæssig henseende. Så skal der være et element af selvfinansiering,« siger hun.

Et par år efter gik Danmark i brechen for denne fortolkning i den såkaldte Smits-Peerbooms sag, og fik prøvet Domstolen af. Det blev et syngende og klart nederlag da dommen faldt i 2001.

Dorte Martinsen siger:

»Ved behandlingen af Smits Peerbooms-sagen i 2001 fremsatte regeringen sin fortolkning for Domstolen, og den blev blankt afvist. »Det er helt ude i skoven,« sagde Domstolen. Men selvom regeringen fik den påtale, fortsatte den med at anvende sin egen kreative fortolkning. Den var en fordelagtig fortolkning, som medførte at Danmark underimplementerede EU-afgørelserne.«

Hun henviser til debatten i efteråret 2008 om danskernes manglende muligheder for at få det offentlige til at betale behandling i udlandet.

Da Domstolen er øverste myndighed, kan et medlemsland i princippet ikke gøre andet end at rette ind, når den får besked på, at den tager fejl. I dette tilfælde var afgørelsen så klar, at Dorte Martinsen udelukker, at sundhedsministeriets jurister skulle have misforstået budskabet. Det har ikke været mangel på kompetence, mener hun. Der blev truffet et politisk valg.

Ikke fordi de ikke ved det

Det er dette politiske valg, som har ført til misinformation af Folketinget.

»Den her fortolkning af tjenesteydelsesbegrebet fremsætter man også for folketinget flere gange, selvom man har fået en klar tilbagemelding fra Domstolen om, at den ikke holder,« siger hun.

Hun peger på to lejligheder i hhv. maj 2005 og maj 2006, hvor daværende sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen i svar på spørgsmål fra Folketinget har skrevet at forudsætningen for at en ydelse er omfattet af traktaten er at den »udføres med fortjeneste for øje, og hvor den sikrede efter sygesikringens vilkår afholder mere end halvdelen af udgifterne til den tilskudsberettigede ydelse.«

Men det er netop denne udlægning der er forkert, og det fik den danske regering altså klar besked om i 2001. Og når den danske regering vælger denne forståelse, skyldes det ikke at Sundhedsministeriets jurister ikke har styr på reglerne. Dem har de helt fod på, mener Dorte Martinsen.

Denne opfattelse bestyrkes af et notat fra Sundhedsministeriet til Folketinget fra marts 2004, hvor de første linjer lyder:

»Efter EF-domstolens seneste afgørelser må alle ydelser i den danske sundhedslovgivning anses for tjenesteydelser i EF-traktatens forstand.«

Notatet understreger at den hidtidige danske fortolkning er forkert. Alligevel gentager ministeren mindst to gange den snævre danske udlægning over for Folketinget i tiden derefter. Det sker i de to svar til Folketinget. Disse bærer i øvrigt ikke vidne om den usikkerhed over EU's regler som den nuværende sundhedsminister fremførte som argument i den nylige sag om mangel på information til borgerne.

Konkrete konsekvenser

Valget af denne fortolkning af Domstolens afgørelser var også den billigste udvej for regeringen.

»Det var jo meget praktisk for den danske regering, for det er meget få sundhedsydelser, der finansieres af patienten selv, så det betød at langt de fleste ydelser herhjemme faldt udenfor traktaten,« siger Dorte Martinsen.

Blandt andet har danske borgere med almindelig sygesikring (gruppe 1) ikke haft adgang til at få ydelser i udlandet dækket af det offentlige. Dette privilegium er alene blevet tildelt de såkaldt gruppe 2-sikrede. Den holder ikke ved EU's domstol.

»Domstolens praksis gør at man ikke kan udelade gruppe 1-sikrede adgang til ydelser i udlandet. Så sondringen mister sin betydning i forbindelse med ret til sundhedsydelser i et andet EU land,« siger Dorte Martinsen.

Lars Løkkes misinformation

Per Clausen (EL), som er medlem af Folketingets sundhedsudvalg, mener sagen må tages alvorligt:

»Hvis det er rigtigt, at de vidste det, så er det selvfølgelig et problem. Så har Lars Løkke Rasmussen direkte misinformeret Folketinget,« siger han og fortsætter:

»Det er Birthe Rønn om igen. Også hun var ansvarlig for misinformation af både borgere og Folketinget om hvilke rettigheder borgerne har.«

Per Clausen vil nu rejse sagen i Folketinget.