Nedslående resultat for ligestilling

I syv år har offentlige myndigheder skullet gennemføre ligestilling i alle deres aktiviteter. Resultatet er nedslående, mener ligestillingsforsker Karen Sjørup.
Af Åge Skovrind
22. marts 2008

Ligestillingsloven fra 2000 foreskriver at offentlige myndigheder skal integrere ligestilling i al politik og planlægning. Men effekten har været til at overskue. Det er meget få embedsfolk der har påtaget sig et særligt ansvar for denne politik, ligesom de konkrete aktiviteter er blevet dråber i havet.

Det mener lektor og ligestillingsforsker Karen Sjørup fra Roskilde Universitetscenter.

Overskriften for den officielle ligestillingspolitik er køns-mainstreaming – det vil sige at integrere et perspektiv om ligestilling på alle områder. Men strategien har gjort ligestilling til et meget administrativt anliggende, mener hun.

»Det har afkoblet laget af græsrødder og ildsjæle. Samtidig med at der er fordele ved en professionalisering, så er det et tilbageskridt for dynamikken at kvindebevægelser og NGO'er ikke er så meget til stede. Man er tilbøjelig til at være langsommere og mere ufokuseret, siger Karen Sjørup.

Store forskelle

»I nogle ministerier gør man meget,« siger hun og nævner fødevare- og beskæftigelsesministeriet, »men mange ministerier gør intet.«

»I andre lande er det den samme historie. Det går meget langsomt, og det er svært at få top-down-processen til at fungere. Toppen vil ikke investere sin prestige. I praksis bliver indsatsen for ligestilling ikke betragtet som hovedstrøm, men som en sidestrøm. Det bliver en rutinemæssig afkrydsning i nogle skemaer i stedet for en aktiv indsats. Man har brugt meget tid på at udarbejde værktøjskasser, og så sker der ikke mere.

Hvad mener du man skal gøre?

»Det er nødvendigt – og det ligger også i den nye plan – at hvert ministerområde selv sætter sine målsætninger, og at disse er anerkendt på højeste niveau. Hvis ikke der er konkrete målsætninger, er det for nemt at køre indsatsen ud på et sidespor. Man er nødt til at prioritere hvad der er vigtigt og bruge realistiske metoder. Man kan opnå meget med strategien hvis bare de der skal gøre det, ved hvad de skal.«

Love vurderes ikke-relevante

En vigtig del af indsatsen er at vurdere alle lovforslag ud fra et ligestillingsperspektiv. Men i folketingssamlingen 2006-2007 var det kun et ministerium, nemlig Beskæftigelsesministeriet, der konsekvent gennemførte denne vurdering af sine lovforslag.

Ministerierne er kun forpligtet til at foretage en konsekvensvurdering hvis de mener at det er relevant. Det er efter Karen Sjørups opfattelse en forkert udmøntning af ligestillingsloven, ligesom hun finder det symptomatisk at forpligtelsen til at vurdere de ligestillingsmæssige konsekvenser kun er kommet ind som et punkt under »øvrige hensyn« i ministeriernes lovgivningsguide.

Kommunalreformen skandaløs

Kommunalreformen er et af de helt store lovkomplekser i de senere år. Men trods sine vidtrækkende konsekvenser har man ikke integreret ligestillingshensyn i udformningen af loven. Det finder Karen Sjørup skandaløst.

»Det har medført et tilbageslag i arbejdsmarkedspolitikken. Den nye organisering af arbejdsformidlingen betyder at indsatsen fra ligestillingskonsulenterne i AF-systemet er blevet mere begrænset,« siger hun.

Karen Sjørup ser dog også eksempler på initiativer der peger i den rigtige retning og fremhæver Århus som en af de kommuner der er kommet langt med en plan for ligestilling hvor der er god sammenhæng mellem de forskellige elementer.

Kun 18 kommuner gør stor indsats

I et kort, der findes i nummeret, kan man se, at der er stor forskel på kommunernes indsats.

De fleste kommuner gør meget lidt, mens 26 kommuner gør noget, og 18 kommuner gør meget.

De 18 kommuner er Morsø, Ikast-Brande, Vejle, Fredericia, Horsens, Århus, Esbjerg, Nyborg, Odsherred, Køge, Roskilde, Furesø, Ballerup, Glostrup, Lyngby-Tårbæk, København, Frederiksberg og Bornholm.

---

Ministerier er ikke »flyveklare« endnu Paragraf 4 i Ligestillingsloven fra 2000 pålægger alle offentlige myndigheder at arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. Dermed er strategien om køns-mainstreaming blevet officiel dansk politik.

Ifølge loven skal kommuner, regioner og de statslige organisationer hvert andet år udarbejde en redegørelse for deres indsats. Indsatsen bedømmes efter en pointskala som giver en grøn, gul eller rød karakter afhængig af hvor god indsatsen er, blandt andet i forhold til køns-mainstreaming – det vil sige at indtænke et ligestillingsperspektiv i alle aktiviteter.

Den seneste redegørelse er udgivet i januar 2008 og kan læses på http://www.ligestillingidanmark.dk/.

5-årsplaner i regeringskontorerne

Det tværministerielle kønsmainstreamingprojekt startede i marts 2001. En styregruppe med repræsentanter fra samtlige ministerier blev nedsat, og en handlingsplan 2002-2006 blev vedtaget.

I efteråret 2006 blev handlingsplanen evalueret af Rambøll Management som konkluderede: »[Det tværministerielle kønsmainstreamingprojekt] har sat kønsmainstreaming på dagsordenen, og det har samtidig udviklet metoder og redskaber, som har været afgørende for, at mange af ministerierne er kommet i gang med at implementere strategien.«

Mere differentiering

Rapporten konkluderer samtidig at de færreste ministerier er »flyveklare«, og at det fortsat vil være nødvendigt med bistand fra et tværministerielt projekt og fra Ligestillingsafdelingen. En anden central konklusion i evalueringen er at det tværministerielle samarbejde bør bevæge sig fra projektform til reel implementering og sikre forankring i ministerierne, ligesom der er behov for højere grad af ledelsesmæssig forankring.

Evalueringen anbefaler at det kommende arbejde med kønsmainstreaming i højere grad skal tilpasses forudsætningerne i de enkelte ministerier. Den nye handlingsplan gælder perioden 2007-2011 og har fokus på implementering, forankring, differentiering og ledelse. I foråret 2008 skal alle ministerier udarbejde en plan og konkrete mål.

Indtil nu skønnes kun fem ministerier at arbejde meget med ligestilling. Det er Beskæftigelsesministeriet, Udenrigsministeriet, Statsministeriet, Justitsministeriet og Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration.

Kilde: Ligestillingsministerens hjemmeside: www.lige.dk