Slut med fri forhandlingsret

Fagforeninger er gået i tænkeboks efter Vaxholm-dommen. Gennemgang af EU's vigtigste direktiver
Af Kenneth Haar
26. februar 2008

Dommen den 18. december 2007 i Vaxholm-sagen fra EF-domstolen underkendte svenske fagforeningers forsøg på at få en lettisk virksomhed til at tegne svensk overenskomst gennem en blokade af arbejdet på en skole.

I Danmark var de færreste i tvivl om, at også den danske model for kollektive overenskomster, presses af dommen, og reaktionerne var mange i dagene efter. Statsminister Anders Fogh Rasmussen sagde dagen efter dommen til Folketingets Europaudvalg, at regeringen vil »gøre en indsats for at sikre, at denne model kan overleve i fremtiden«.

I skrivende stund lægger Beskæftigelsesministeriet sidste hånd på en redegørelse om dommen som de danske politikere kan bruge i overvejelserne om hvor langt den danske model kan opretholdes.

Det bliver ikke let, hvis man skal tro flere fagforeningsfolk der har fulgt EU's indvirkning på arbejdsmarkedet gennem mange år. Således mener Finn Sørensen fra Fagbevægelsen mod Unionen, ikke at den danske overenskomstmodel kan komme helskindet ud af Vaxholm-sagen hvis vi skal følge EU-lovgivningen. Modsat LO-formand Harald Børsting mener han at EU afviser Danmarks påstand om at EU ikke har kompetence på området.

»Dommen er meget klar hvad det angår. Den afviser den danske regerings argument om at EU ikke kan blande sig i konfliktret. Når LO's formand ikke vil erkende det, handler det om at hvis han gør det, bryder en stor del af argumentationen for LO's og for den sags skyld Danmarks tilslutning til EF og EU sammen,« siger han.

Gammel diskussion

»Det er jo ikke en ny diskussion. Allerede i 1972 satte kritiske fagforeninger og forbund spørgsmålstegn ved, om den danske aftalemodel og den danske konfliktret kunne overleve inden for EU. Det har vi sagt flere gange siden, men svaret har hver gang været at vi roligt kunne stemme ja, for det ville ikke have indflydelse på aftalemodellen. Så det er ikke en ny problematik, men det er nok første gang at det bliver sagt så klart af Domstolen at den argumentation ikke holder.«

I Sverige håber kredse i fagbevægelsen på, at en mindre justering af lovgivningen reelt vil friholde den svenske aftalemodel. Den tror Finn Sørensen ikke på.

»Hensigten er jo sikkert god nok, men noget af det mest uhyggelige i dommen er at der står at det ikke kan være rigtigt at en udenlandsk virksomhed skal indvikles i længere »tidsubegrænsede forhandlinger« om løn. Den siger at vi skal holde op med det der kollektive overenskomstpjat og lave noget lovgivning, så arbejdsgiverne kan se hvad lønnen er. Det er jo det klare budskab.«

Lovbestemt mindsteløn sætter niveauet

LO har indtil nu lodret afvist at støtte indførelsen af en lovfæstet mindsteløn. Nu er Finn Sørensen bekymret for om LO kan finde på at ændre holdning. NOTAT spurgte ham hvorfor en lovfæstet mindsteløn er et problem.

»Hvis du begynder at lovgive om det, svækker du fagbevægelsens og dermed medlemmernes mulighed for at få direkte indflydelse på løn- og arbejdsvilkår. Den særlige fare ved mindsteløn er at der er en tendens til at hvis du lovgiver om en mindsteløn, så er det den der bliver niveauet. Man kan da også sige sig selv at hvis du lovgiver om mindsteløn i Danmark, så bliver det jo ikke på den højeste fællesnævner. Det er svært at forestille sig at der vil være flertal for det.«

En anden mulighed kunne være at ophæve overenskomster til lov, men også den vil stække overenskomstmodellen, mener Finn Sørensen:

»Det er grundlæggende det samme problem, du begrænser den frie forhandlingsret,« siger han

I den nuværende situation er det derfor drastiske virkemidler der skal til, mener han.

»Det skal slås fuldstændig umisforståeligt fast at nationale regler omkring kollektive overenskomster og strejkeret står over EU's retsregler, at EU ikke har ret til at blande sig i det.

Så det må regeringen sikre, og det skal ske inden man skrider til en ratifikation af Lissabon-traktaten,« siger Finn Sørensen.

Kogt kamel i skiver

Gunde Odgaard, som er sekretariatschef ved BAT Kartellet, der er et samarbejde mellem otte fagforbund, har en anden tilgang:

»Det er som når man skal sluge en kamel. Den bedste metode er at skære den i små stykker og koge den godt. Jeg er ikke så glad for at vi bare farer ud og kræver nye EU-regler, eller at Danmark skal melde sig ud af EU,« siger han.

Første skridt skal være så vidt muligt at løse problemet herhjemme ved at finde en ny måde at håndtere lønkrav over for udenlandske virksomheder. Ændring af EU-reglerne vil tage lang tid, og det er usikkert om der vil være flertal for det, mener han.

»Vi skal helst undgå en lovfæstet mindsteløn. Hvordan vi kan gøre det, kan jeg ikke svare på, men det er dét øvelsen går ud på nu,« slutter Gunde Odgaard.

---

Hvad er en blokade?

Fagforeninger anvender to forskellige slags blokader når de vil presse en arbejdsgiver til at indfri deres krav.

Den første er en fysisk blokade. Under en fysisk blokade opstilles hindringer, f.eks. en menneskemur, for at hindre adgangen til en arbejdsplads, f.eks. en byggeplads. Denne aktionsform blev forbudt i Danmark med blokadecirkulæret fra 1976.

Den anden måde at gennemføre en blokade på er ved at fagforeninger eller -forbund pålægger deres medlemmer ikke at udføre arbejde på en arbejdsplads. I Vaxholm benyttede fagforeningerne begge former.

Vaxholm: En sejr for de nye medlemslande

Hele 16 lande valgte at komme med indlæg under behandlingen af Vaxholm-sagen ved EF-domstolen. Det er et meget højt tal der vidner om sagens principielle betydning. I alle landenes indlæg blev det grundlæggende spørgsmål om blokadens lovlighed under EU-retten vurderet. Mens samtlige gamle medlemslande overvejende argumenterede for at blokaden var lovlig, mente fem nye medlemslande at EU-reglerne taler imod blokader under de omstændigheder, der var i Vaxholm. Det fremgår af Domstolens »forhandlingsrapport» at Estland, Letland, Litauen, Tjekkiet og Polen klart anbefalede en underkendelse af blokaden, mens de øvrige, herunder Danmark, mente den var lovlig.

EU allerede i danske overenskomster

Meget af postyret omkring Vaxholm-dommen kan få det til at lyde som om EU-reglerne for første gang er ved at lægge rammer for overenskomster i Danmark. Men arbejdsmarkedets parter har længe måttet tage højde for EU-reglerne, og siden 1996 har der været en fast procedure for hvordan EU-beslutninger skrives ind i overenskomsterne.

Den såkaldte implementeringsaftale betyder at regler fra EU om arbejdsforhold, f.eks. om arbejdstid eller ferie, først søges gennemført via overenskomsterne. Lykkes det ikke parterne at blive enige, gennemføres de i stedet ved lov. Karakteren af fri forhandling mellem parterne er i et vist omfang allerede begrænset. Løn har EU-reglerne dog aldrig berørt direkte.

---

De vigtigste direktiver fra EU

Ligeløn 1975 Lige løn til mænd og kvinder

Virksomhedsoverdragelse 1977 Rettigheder for arbejdere fastholdes, når virksomheder overdrages til ny ejer

Graviditet og barsel 1992 Ret til 14 ugers barselsorlov til 80 procent af almindelig løn

Arbejdstid 1993 Maksimal arbejdsuge på 48 timer, samt ret til fire ugers betalt ferie om året

Beskyttelse af unge 1994 Forbud mod børnearbejde med nogle få undtagelser, herunder deltidsarbejde. Særlige regler for sikkerhed (arbedsmiljø), arbejdstid og hvileperioder for unge under 18

Europæiske samarbejdsudvalg 1994 Kræver dannelse af samarbejdsudvalg i virksomheder, der fungerer i mindst to medlemslande, og som har over 1.000 ansatte

Udstationeringsdirektivet 1996 Udstationerede arbejderes løn- og arbejdsforhold

Forældreorlov 1996 Ret til mindst tre måneders forældre- eller barselsorlov efter fødsel eller adoption

Deltidsarbejde 1997 Ret for deltidsarbejdere til samme løn- og arbejdsforhold som fuldtidsansatte

Tidsbegrænset ansættelse 1999 Ret for ansatte på tidsbegrænset kontrakt til samme løn- og arbejdsforhold som fuldtidsansatte

Ligebehandling af alle uanset race 2000 Ligestilling mellem personer, uanset racemæssigt eller etnisk tilhørsforhold