NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Tirsdag den 11. december – en uge inden dommen i Vaxholmsagen, fik det finske sømandsforbund (FSU), den Internationale Transportarbejderføderation (ITF), det finske rederi Viking Line og alle andre at vide hvordan EU-domstolen helt grundlæggende ser på faglige kampskridt og andre retsprincipper:
Strejker, blokader og lock-out falder indenfor EU-retten – modsat hvad blandt andet den finske, svenske og danske regering har ment og sagt.
Virksomheder kan gøre brug af EU-retten for at få standset en konflikt. Faglige kampskridt er en rettighed og kan være i orden, men de må ikke gå længere end nødvendigt for at beskytte arbejdstagernes interesser.
Det var dommen i den såkaldte Viking-sag. De finske søfolk havde varslet strejke mod Viking Line som planlagde udflagning af fartøjet Rosella. Ved at registrere skibet i Estland i stedet for Finland kunne man ansatte søfolk til en billigere estisk overenskomst. Rederiet fik imidlertid aktionen underkendt ved en britisk domstol. ITF ankede og gik til EU-domstolen for at få anerkendt strejkeretten.
Men Viking-dommen slog fast at etableringsfriheden ikke kun er noget som EU’s medlemslande skal tage hensyn til når de laver love. Etableringsfriheden gælder også for virksomheder, fagforeninger og privatpersoner. Den har horisontal direkte virkning, for at bruge jurasprog. Der er ingen EU-fri zone for arbejdskonflikter.
Den formodning viste sig at holde stik.
Den britiske ret dømte i første omgang strejken ulovlig.
»Dommen repræsenterer en radikal fortolkning af EU-retten, som rendyrket og konsekvent giver økonomiske friheder forrang på bekostning af faglige og sociale aspekter,« lød kommentaren dengang fra den finske professor i arbejdsret Niklas Bruun.
Viking Lines advokat i EF-domstolen, M. Hoskins, har dog fået ret i sin påstand fra de mundtlige forhandlinger i retssalen:
»Fagforeninger er lige så lidt immune overfor EU-bestemmelser som private banker er det.«
Eller som den svenske repræsentant Anders Kruse sagde:
»Her står to grundlæggende rettigheder i EU – strejkeret og etableringsfrihed – for første gang over for hinanden.«
Spørgsmålet nu er ikke kun om de finske strejketrusler var acceptable, eller om de gik over stregen. Spørgsmålet er også om ITF’s kampagne mod udflagning af fartøjer i hele verden vil kunne forbydes af den britiske domstol.
»Alle muligheder står åbne, andet kan vi ikke tilføje som sagen står nu,« siger ITF’s talsmand Sam Dawson i London. u
Men:
Når det kommer til strejker mod udflagning af fartøjer, så er det den danske holdning at EF-traktatens artikel 43 (om retten til fri etablering) godt kan bruges til at begrænse strejkeretten alligevel.
Det er der to årsager til:
1) Ifølge en tidligere dom fra Arbejdsretten om blokade af tysk-ejede sovevogne gælder retten til faglige kampskridt ikke udenfor landets grænser. Regeringen ville derfor ikke støtte en faglig aktion (mod Viking Line) når en tilsvarende aktion måske ikke vil være tilladt i Danmark.
2) Danmark har en politik som går ud på at tiltrække fartøjer til DIS (Dansk Internationalt Skibsregister) hvor de indregistrerede skibe bliver fritaget for skat på de ansattes lønninger. DIS indebærer at Dannebrog er et af de ”bekvemmelighedsflag”, som transportarbejderføderationen ITF kan få i kikkerten for sine aktioner mod udflagning af fartøjer.