NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
.
3.240 danske studerende på uddannelsesstøtte er i gang med et studieophold i udlandet. Ud af godt 184.000 støttemodtagere giver det blot en andel på under 1,8 procent som er i udlandet for at studere. Det er ikke ret mange, i betragtning af EU’s og de danske politikeres fokus på emnet igennem mange år.
EU’s vigtigste program for udveksling af studerende, Erasmus-programmet, blev påbegyndt for nu 22 år siden. Og siden de første år er der ikke sket ret meget for de studerendes lyst til at tage studieophold i et andet EU-land. Sidste år var antallet af danske Erasmus-studerende faktisk det laveste i 15 år.
I 1996 var det 2,3 procent af de danske SU-modtagere som var på udlandsophold. To år senere var tallet 2,6 procent og er siden dalet til nu 1,8 procent. Alene i de sidste fire år er tallet dalet 25 procent, viser en analyse fra SU-styrelsen der administrerer Statens Uddannelsesstøtte, SU. Den dækker dog ikke hele billedet.
SU undersøger alene de studerende som modtager Uddannelsesstøtte. Hertil skal lægges cirka 1.500 andre studerende som ikke modtager uddannelsesstøtte, typisk studerende på kommercielle uddannelser, som finansieres af erhvervslivet og ikke af SU.
Tælles det hele sammen, bliver det ikke til et samlet fald, men stilstand – se tabel.
Noget er galt, i lyset af at der er bred enighed om at et udlandsophold giver gode kompetencer der er brug for.
I konsekvens heraf har Folketinget med virkning fra den 1. juli i år vedtaget nye regler for at fremme udlandsophold. Hvor man i mange år har kunnet få sin SU med til udlandet, vil man fremover også kunne få de såkaldte taxameterpenge med sig til at finansiere brugerbetaling på de udenlandske læreanstalter.
Taxameterpengene er det beløb som en dansk uddannelsesinstitution får for at uddanne den studerende. Eksempelvis vil et dansk universitet få omkring 20.000 kroner pr. halvår pr. studerende der læser jura. Hvis den juridiske studerende nu tager et halvår til udlandet, får det hjemlige universitet ikke de 20.000 kroner, men de skal i stedet følge den studerende til at betale for uddannelsen i udlandet.
Håbet er nu at det vil kunne give et løft til udlandslysten, selv om brugerbetaling i favoritlandene USA og Storbritannien sagtens kan overstige 20.000 kroner.
I EU er det naturligt de store sprog tysk, spansk og fransk som trækker.
På trods af EU’s mangeårige udvekslingsprogrammer er det alligevel ikke EU som trækker mest i de danske studerende. Hovedparten vælger faktisk at studere i lande uden for EU.
Der er dermed mere tale om internationalisering end om den europæisering, som Erasmus-programmet er skabt for.
ESN – Erasmus Student Network – som er en europæisk organisation for udvekslingsstudenter, støttet af EU-Kommissionen – har netop gennemført en stor analyse af udbytte og holdninger hos unge, der har været på udveksling via Erasmus-programmet.
Det viste sig for eksempel
- at de fleste fortsat er mindre interesseret i europæisk politik end i national og international politik,
- at 61 pct. ønskede enten ikke at arbejde i et andet EU-land, eller kunne ikke lige sige om de ønskede det
- at 67 pct. kun havde nogle ganske få udenlandske numre i deres telefonbog.
På den baggrund konstaterer ESN at »Erasmus-programmet bør fokusere på at bringe studerende tættere på Europa.«
»Ideen om Den europæiske Union som en politisk enhed skal promoveres mere effektivt blandt de studerende,« konstaterer Erasmus Student Network.
Studerende på hel uddannelse 3.523 og 3.154
Ialt 8.267 og 8.104
Studerende på hel uddannelse 5.342 og 7.757
Ialt 11.821 og 14.470*
(Kilde »Mobilitetsstatistik for videregående uddannelser«, CIRIUS)
Hvor tager danske studerende hen i procent?
Storbritannien 10
Tyskland 9
Spanien 8
Frankrig 7
Øvrige EU i alt 15
EU i alt 49
USA 15
Australien, Canada, New Zealand 13
Øvrige Europa og Verden 23
Ikke EU i alt 51
Kilder:
»SU-støttemodtagere i udlandet«, publiceret af SU-styrelsen maj 2008
»Mobilitetsstatistik for videregående uddannelser«, CIRIUS
»Generation Mobility«, ESN, 2008.
Samme årsag til den stagnerende eller ligefrem dalende udlandsaktivitet blandt danske studerende nævner også lederen af internationalt kontor på Københavns Universitet, John Edelsgaard Andersen:
»Det er ikke som i de gode gamle dage hvor man kan gå her i 8 år og selv bestemme hvornår man vil være færdig. Studierne er blevet opdelt i moduler og hele forløbet lagt i meget stramme tidsplaner. Det gør det sværere at indpasse et udlandsophold.«
»Danske studerende er normalt lidt ældre, og så er man mere forpligtede end så mange studerende i udlandet. Måske har man både en lejlighed og et studiejob som er svært at slippe på det rigtige tidspunkt.«
»Desuden har mange danske studerende rejst i udlandet som »backpackers» (rygsækrejsende, red.), og de kan derfor ikke motiveres til at blive »bookpackers» alene ud fra et ønske om at komme ud at rejse, se og opleve.«
»En sidste årsag er lidt mere delikat for mig at tale om når jeg arbejder for at sende flere studerende ud: Jeg vil godt sætte lidt spørgsmål ved i hvor høj grad det danske arbejdsmarked egentlig sætter pris på udenlandske erfaringer? Vi hører fra studerende at hvis man har været væk i et længere studieforløb, kan man risikere at miste sit netværk og have svært ved at finde job. Og vi hører fra studerende fra udlandet som tager en hel mastergrad her i landet, at det stadig er uhyre vigtigt at kunne beherske det danske sprog.«
»Måske er behovet for egentlige internationale uddannelser begrænset til en række store virksomheder. Men det danske arbejdsmarked består stadig mest af mindre og mellemstore virksomheder. Populært sagt: Omkring kaffemaskinen kan man ikke klare sig på engelsk, der foregår det på dansk.«
»Men vi har ingen efterspørgsel fra danske studerende for at komme til andre EU-lande. Der er faktisk kun to byer hvortil jeg kan sende flere studerende end der er pladser, og det er Berlin og Paris. I resten af Europa har jeg glimrende pladser og muligheder, men ikke nok studerende. Jeg vil tro at med det nye udlandsstipendium vil tendensen til at tage ud af Europa blive forstærket, fordi der dermed er flere penge til rådighed,« siger John Edelsgaard Andersen.