NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Studieafgifter på de tyske universiteter er blevet et hedt politisk emne. I 2005 afskaffede den tyske Højesteret et forbud mod brugerbetaling og besluttede at det nu er op til de enkelte delstatsregeringer om det skal være gratis at studere.
Siden er studieafgifter blevet indført i 8 af de 17 delstater – alle under ledelse af det konservative CDU. I de dyreste stater koster det 500 euro per semester.
Studenterbevægelsen har protesteret voldsomt mod den nye ordning, og har også i et vist omfang fået støtte fra undervisernes organisationer.
I delstaten Hessen er spørgsmålet om studieafgiften blevet en varm politisk kartoffel. Studenterne havde længe protesteret mod de nye afgifter som den konservative regering indførte sidste år.
Valget i januar 2008 skabte imidlertid en ny situation. Den konservative CDU-regering led et kæmpe nederlag og mistede sit flertal. Samtidig kom det nye venstreparti Die Linke over spærregrænsen og blev tungen på den politiske vægtskål. Endnu er det ikke lykkedes at danne en ny regering, men et flertal af socialdemokrater, grønne og Die Linke har afskaffet studieafgiften.
Det er første gang at en delstatsregering afskaffer studieafgiften igen.
Modstanderne af studieafgifter siger at de vil afholde unge fra fattige familier fra at studere og øge frafaldet blandt nuværende studerende. Tilhængerne argumenterer med at afgifterne vil give et tiltrængt bidrag til Tysklands overfyldte og underfinansierede universiteter og motivere de studerende til at blive hurtigere færdige.
Udviklingen i Tyskland følger den generelle tendens i Europa. Storbritannien indførte studieafgifter i 1998. Siden er Holland, ÿstrig, Spanien, Italien og Portugal fulgt efter.
»Studieafgifter suppleret med målrettet finansiel støtte øger antallet af studerende uden at have nogen negativ indvirkning på de lige muligheder for alle,« hedder det i en rapport fra oktober 2006.
Der henvises til forskningsresultater fra Australien og USA.
Kommissionen argumenterer med at »der som regel er et betydeligt privat afkast til dem, der tager en højere uddannelse, og at dette ikke fuldt ud kompenseres af et progressivt skattesystem.«
Desuden fremhæver man at »studieafgifternes markedseffekt kan forbedre kvaliteten af universiteternes undervisning og forvaltning samt øge de studerendes motivation.«
(Kilde: Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europaparlamentet: Effektivitet og lige muligheder for alle i de europæiske uddannelsessystemer, september 2006).