Sukkeret blev sendt på slankekur

EU’s udskældte sukkerordninger er under afvikling. Fra at være et europæisk landbrug med massevis af støttekroner, skal det blive et erhverv i fri konkurrence på verdensmarkedet.
Af Kenneth Haar
27. juni 2008

Den europæiske sukkerindustri er på skrump. I de seneste par år er stribevis af fabrikker lukket i mange EU-lande, og tusinder har mistet deres arbejde. Årsagen er reformen af EU’s sukkerordning der går fra planlægning gennem støtteordninger til en mere markedsbaseret model. Før juli 2006 lå støtten på omtrent 4.700 kroner pr. ton mens den i løbet af 2008 vil nå ned på 2.900 kr. pr. ton.

Der er mindst tre grunde til at EU besluttede at reformere ordningen for sukker:

• En høj produktionsstøtte gjorde ordningen dyr for EU’s budget, politisk fastsatte markedspriser holdt priserne væsentligt over prisen på verdensmarkedet til skade for forbrugerne.

• Ordningen har været et stridsspørgsmål i Verdenshandelsorganisationen (WTO).

• Nogen væsentlig folkelig opbakning har ordningen ikke haft. Bortset fra blandt ansatte og producenter i sektoren.

Nu er sukkerstøtten under trinvis forandring, og om nogle år vil det frie marked råde i langt højere grad end i dag.

Fabrikslukninger på stribe

Forventningerne til liberaliseringen af sukkerordningerne strækker sig fra lavere priser til bedre forhold på verdensmarkedet for producenter i u-landene. Støtten har nemlig hindret mange u-lande i at vinde frem på verdensmarkedet, og har gennem tiden ført til udkonkurrering af sukkerproducenter i også fattige lande.

Selv EU er effekterne af reformen meget tydelige ca. to år efter de blev indledt. Lavere støtte fører til fabrikslukninger på stribe.

I Danmark lukkede Danisco Sugar sin eneste tilbageværende fabrik vest for Storebælt, Assens sukkerfabrik, i november 2006. Tilbage er kun to sukkerfabrikker i Nakskov og Nykøbing Falster, som Danisco også er i gang med at sælge. De faldende priser på sukker gør det mindre og mindre attraktivt at opretholde sukkerproduktionen i Danmark overhovedet.

På europæisk plan lyder et samlet skøn at 9.700 arbejdspladser i den europæiske sukkerindustri er nedlagt siden begyndelsen af 2006. Flest i Italien, men også i f.eks. Østrig, Slovakiet, Bulgarien, Frankrig og Grækenland. I de fleste lande er sukker-nedskæringerne sket i ro og orden, fordi de har været planlagt længe, og ledsaget af planer for efteruddannelse, ny beskæftigelse, godtgørelser eller lignende sociale tiltag.

Ikke altid succes for u-landene.

Reformen af sukkerordningen i EU er ved at ændre den globale handel med sukker. Den vil blande kortene på ny, og skabe vindere og tabere. Både i syd og nord.

Støtten har nemlig hindret mange u-lande i at vinde frem på verdensmarkedet, og har gennem tiden ført til udkonkurrering af sukkerproducenter i også fattige lande. Sådan har i hvert fald mange, herunder mange u-landsorganisationer ofte argumenteret.

Virkeligheden på et kommende frit verdensmarked for sukker tager sig noget mere broget ud. Der findes nemlig også u-lande som har haft fordel af EU’s sukkerordning.

Vinderne i syd

Vinderne er især de 18 u-lande som allerede i 1970’erne tilsluttede sig en sukkeraftale med EU. De har gennem tiden fået en overordentlig fordelagtig pris for deres sukker. For bare få år siden var prisen på sukker i EU nemlig hele tre gange højere end verdensmarkedsprisen, og det gav gode muligheder for de 18 lande i Afrika, Caribien og Stillehavet.

Mange af disse lande vil ikke kunne konkurrere på et frit verdensmarked for sukker, og allerede i den nuværende fase af reformerne er en række lande begyndt at lukke det meste af deres sukkerindustri. Det gælder f.eks. Mauritius, hvor 15.000 arbejdspladser er gået tabt siden 2000 hvilket bringer antallet af ansatte i sektoren ned til 6.000. Alene på Mauritius har næsten lige så mange altså mistet sit arbejde som i hele EU.

Ligeledes har de caribiske østater St. Kitts & Nevis og Trinidad & Tobago måttet indstille eksporten og koncentrere sukkerproduktionen om det lille hjemmemarked. Ifølge tal fra den australske forsker A.L. Garside ligger produk­tions­prisen for sukker i hele 12 af de 18 lande over verdensmarkedsprisen. Disse lande, herunder Kenya, Elfenbenskysten, Jamaica og Tanzania, står til at blive tabere på reformen af EU’s sukkerordning.

Taberne i syd

Strengt taget bliver taberne også de sidste 5 ud af de 18 lande: Mocambique, Malawi, Zimbab­we, Zambia og måske Swaziland. Producenterne i disse lande vil også få en lavere pris på EU-markedet. Men de 5 lande er i en bedre position på mellemlangt sigt til at stå sig i konkurrencen.

Lige nu står sukkerproduktionen i især Mocambique og Zambia til at få en vitamin-indsprøjtning. I Zambia sker det fordi den britiske koncern Associated British Foods har skåret produktionen mere ned end krævet i EU, og har indkasseret et pænt beløb under en særlig støtteordning som tak for indsatsen. Dette beløb har koncernen investeret i sit afrikanske datterselskab Ilovo der producerer sukker i de afrikanske lande, og altså særligt i lande med en slags fremtid på sukkermarkedet.