Svær at undvære, men hellere foruden

Jens Brogaard er femte generation på Maglehøjgaard i Hornsherred. Selv med EU-støtten på 62.000 kroner om året er der langt til at bedriften på 29 hektar kan brødføde husstanden.
Af Åge Skovrind
27. juni 2008

Så længe landbrugsstøtten er der, er det bestemt besværet værd at udfylde ansøgningsblanketten, mener Jens Brogaard. Årligt giver hans deltidslandbrug på Hammer Bakker i Hornsherred, tæt ved færgeruten til Orø, omkring 62.000 kroner.

»Den ville være svær at undvære. På den anden side kunne man nok klare sig uden,« vurderer han.

Fem generationer

Jens Brogaard tilhører den gruppe af landmænd som der er flest af – dem der passer et lønarbejde ved siden af den lille deltidsbedrift.

Tipoldefar købte gården i 1885. Jens er femte generation på gården. For 21 år siden overtog han halvdelen, og den sidste halvdel kom til for 11 år siden.

»Min far var sidste generation som levede af det. For 40 år siden var der 15 køer og 10 svin og en medhjælper ansat. Da jeg var ved at være færdig på landbrugsskolen var det min drøm at overtage bedriften med malkekvæg. Jeg skulle have købt 40 køer og investeret stort i nye anlæg,« fortæller han.

Men han opgav drømmen og tog i stedet en videreuddannelse i økonomi. Den faste indtægt kommer i dag fra et job som økonomikonsulent i Nordsjællands Landboforening.

Og han fortryder ikke beslutningen.

»Sådan er udviklingen, det skal man ikke begræde, siger han.

Ikke enkelt

På Maglemosegaard bliver der mest dyrket korn på de 29 hektar. En fjerdedel er udlagt til kartofler, og så er der græsarealer til tre ammekøer og fedekvæg.

Husdyrene henter cirka fem procent af støttekronerne. Resten er såkaldt enkeltbetaling på omkring 22.000 kroner pr. hektar.

»Ja, EU er ikke uden humor, for det er bestemt ikke enkelt, siger han.

For en sikkerheds skyld lader han altid en konsulent læse ansøgningen igennem.

»Sammenligner man med de regler og forordninger der var for 20 år siden, er der kommet meget mere papirarbejde. Jeg kan ikke lade være med at tænke på at det er et voldsomt apparat for 62.000 kroner. Der må være mange beskæftigede med alle de vejledninger og kontrolforanstaltninger. Det er der også nogen der skal betale.«

Priserne vigtigst

Spørger man Jens Brogaard om hvad der er det vigtigste for landbrugets økonomi – priserne, renten eller landbrugsstøtten, er han ikke i tvivl:

»Helt klart priserne. Se bare sidste år. Den vårbyg som var tænkt som foderkorn, kunne nu pludselig sælges som maltbyg. Renten betyder også noget, men man kan selv træffe et valg og lægge sig på en fast rente. Men priserne går op og ned.«

Med hensyn til EU-støtten forventer han at den efterhånden bliver udfaset. Og det er han glad for. Både fordi man principielt bør konkurrere på et frit marked, men også af hensyn til samfundets respekt for landmændene.

»Jeg frygter bare at man vil lave nationale særordninger, så landene begynder at konkurrere med hinanden. Men det ender nok med en eller anden studehandel.«