NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
EU’s aftaler med de tidligere kolonilande i Afrika, Vestindien og Stillehavet – AVS-landene – har indtil udgangen af 2007 været præget af at man har givet landene en toldmæssig fordel for en række råvarer.
Efter krav fra Verdenshandelsorganisationen (WTO) skulle denne ordning imidlertid ophøre den 31. december 2007.
Kravet fra WTO har ført til at EU i længere tid har forhandlet europæiske partnerskabsaftaler – EPA’er – med landene. Betingelsen for opretholdelse af markedsadgangen til EU har under forhandlingerne været at AVS-landene skulle åbne deres markeder betragteligt for varer fra EU.
Særligt forhandlingerne med 36 af de 78 lande har været fulgt med stor spænding. Disse lande risikerede at tabe stort hvis de ikke fik en aftale med EU. De sidste 42 lande har nemlig en særordning der giver god markedsadgang til EU, fordi de er karakteriseret som »mindst udviklede lande«
Tilbage står herefter kun to lande – Nigeria og Sydafrika – og det betragter Kommissionen som en klar sejr.
De to lande er dog ubetinget de økonomiske sværvægtere. Sydafrika står alene for cirka 35 procent af EU’s eksport til AVS-landene og 31 procent af importen. De tilsvarende tal for Nigeria er henholdsvis 12 og 18 procent.
Når mange lande valgte at skrive under i sidste øjeblik, skyldtes det ifølge en fælles udtalelse fra AVS-landene at de følte sig presset af EU. Særligt en trussel om forringelse af markedsadgangen til EU. Denne trussel var ikke effektiv over for f.eks. de afrikanske mindst-udviklede lande der bevarer deres markedsadgang under alle omstændigheder. Disse lande har ikke skrevet under på en EPA-aftale.
Du kan læse mere om emnet i NOTAT om handel med Afrika, august/september 2007, eller på www.notat.dk, hvor du kan søge på ord som »Afrika«, »ulande« eller »handel«