Uenighed om dansk lobbyregister

Lange udsigter til registrering af lobbyvirksomhed i Danmark. Unødvendigt og bureaukratisk, lyder indvendingerne.
Af Åge Skovrind
24. april 2008

Fremvæksten af en professionel lobbyindustri fører nu til krav om et lobbyregister i Danmark.

»I stigende grad er der en række firmaer som specialiserer sig i politisk formidling. Det er der fordele ved, men også risici. For at undgå de problemer der har været i andre lande, vil det være en fordel at få fastlagt nogle regler,« siger Svend Auken (S).

Hos de Konservative er Helge Adam Møller helt uenig:

»Det vil ikke forhindre svindel eller gøre nogen forskel. Det bliver et register for registerets skyld.«

Professionalisering

Lovgiverne har ikke oprustet tilsvarende med professionelle stabe og rådgivning. Derfor har lobbyister fået større indflydelse, mener Niels Jørgen Langkilde fra Waterfront Communications – ifølge ham selv »Danmarks ældste registrerede lobbyvirksomhed«.

Han var medlem af folketinget for det Konservative Folkeparti fra 1984-98 og er ikke i tvivl om at lobbyvirksomhed er blevet meget mere udbredt siden da, blandt andet på grund af komplicerede EU-regler.

»EU's voksende indflydelse er en vigtig grund til at der god forretning i at henvende sig til lobbyister hvis man vil påvirke de politiske beslutninger,« understreger han.

Før problemerne kommer

Svend Auken mener ikke at lobbyisme er et problem i dag. Men reglerne skal være der – før lobbyismen bliver et problem, insisterer han.

»Vi skal vide hvem de er. Jeg mener det skal være obligatorisk at stå i registeret, og at det skal omfatte alle som ernærer sig ved at påvirke de politiske beslutninger, hvad enten det er med informationsmateriale, personlige kontakter eller gennem medierne.«

Helge Adam Møller kan ikke se formålet:

»Som politiker er du hver eneste dag i kontakt med alle mulige, fra idrætsorganisationen, borgmesteren, fagforeninger og erhvervsfolk. Jeg har aldrig været i tvivl om hvem de er, eller hvad de forsøger at opnå. Hvis der virkelig er nogen der har en særlig skjult interesse, så skal det nok komme frem i dagens samfund, med den åbenhed og de kritiske journalister vi har her.«

Kun journalister

Søren Espersen (DF) stiller også spørgsmålstegn ved behovet.

»Jeg har aldrig hørt kolleger eller folk i erhvervslivet sige at det er vigtigt. Det er kun journalister der snakker om det.«

Alligevel er han indstillet på at kigge nærmere på erfaringerne fra andre lande og at gå positivt ind i en diskussion hvis der kommer et forslag. Også Helge Adam Møller understreger at han er modtagelig for argumenter.

»Hvis nogen kan overbevise mig om at det virkelig kan bruges til at vi får et bedre eller mere sikkert samfund, så er det en anden sag,« siger han.

Hvem skal med?

På forhånd tegner der sig en uenighed om hvem et register i givet fald skal omfatte. Svend Auken sigter kun mod dem som arbejder i professionelle lobbyvirksomheder.

Omvendt mener Niels Jørgen Langkilde at et register også bør omfatte alle revisorer, advokater, folk i fagbevægelsen og andre organisationer som arbejder på at påvirke lovgiverne.

»Der er ingen grund til at registrere tre lobbyister hvis syv går fri. Så er det til grin,« siger han.

»Vi skal ikke registrere alle der interesserer sig for politik,« lyder indvendingen fra Svend Auken.

Helge Adam Møller forudser et kæmpe bureaukrati.

»Vi kan etablere et register på 2.000 eller 10.000 personer og bruge en masse tid på at ajourføre det. Venstrefløjen plejer at sige at vi har brug for mindre kontrol og mere tillid. I dette spørgsmål er jeg enig,« siger han.