Ungarerne er utilfredse og splittede

Den socialdemokratiske regering har gennemført en hestekur med skattestigninger og sociale nedskæringer. Det skal få den ungarske økonomi til at overholde kravene fra Bruxelles. Prisen er mindre vækst – og større utilfredshed.
Af Åge Skovrind
1. november 2008

»Vi løj morgen, middag og aften.«

Det fortalte den ungarske statsminister Ferenc Gyurcsany til medlemmer af socialistpartiet kort efter, at hans regering var blevet genvalgt i 2006. Helt åbent indrømmede han at valgkampen var blevet ført på en løgnagtig rosenrød fortælling om den økonomiske tilstand i Ungarn.

Uheldigvis for ham blev udtalelserne optaget og offentliggjort få måneder senere.

Det førte til kæmpe demonstrationer og gadekampe i Budapest med krav om regeringens afgang, ivrigt bakket op af det konservative oppositionsparti Fidesz.

Fronterne er trukket benhårdt op i ungarsk politik.

Socialistisk multimillionær

På den ene side står Ferenc Gyurcsany og hans socialistiske parti som er en omdannelse af det gamle kommunistparti. Ferenc Gyurcsany er selv en af landets rigeste mænd, efter at han skabte sig en formue i den kapitalistiske økonomi som partiet indførte i starten af 1990'erne. Socialisterne har arbejdet målrettet på at få Ungarn med i EU-samarbejdet og gennemført den –nødvendigeì omstilling for at leve op til kravene fra Bruxelles.

På den anden side står det konservative Fidesz. Det blev grundlagt i 1988 af liberalistiske og anti-kommunistiske ungdomspolitikere, men ændrede sig efter en splittelse i midten af 1990'erne til et konservativt, populistisk og nationalistisk parti. Partiet er ikke modstander af EU-medlemskabet, men er mere kritisk og hylder ungarske nationale interesser. Stregen under ungarske skal ses i forhold til landets nationale mindretal, ikke mindst romaerne som udgør 4 procent og hører til de allerfattigste.

Under ledelse af Viktor Orb·n sad Fidesz på regeringsmagten i 1998-2002.

I den økonomiske politik har socialisterne oftere været større tilhængere af en liberalistisk markedsorienteret politik end den konservative opposition. Fidesz har været tilbøjelig til at støtte statslig indblanding i økonomien, prisregulering og statsligt ejerskab af de centrale økonomiske virksomheder.

Konvergenskriterier

Krisen i Ungarn er ikke kun politisk. Den er også økonomisk og social.

De sidste par år er det gået helt galt for den ungarske økonomi med nul- eller minusvækst i befolkningens købekraft. Omkring 20 procent lever under EU's officielle fattigdomsgrænse.

Den ungarske regering sender hvert år et såkaldt konvergensprogram til godkendelse i EU. Det vil sige en plan for hvordan landet kan opfylde EU-kravene for den økonomiske politik.

I mange år har underskuddet på de offentlige finanser været større end EU-grænsen på 3 procent af bruttonationalproduktet (BNP). I 2006 slog underskuddet alle rekorder med 9,2 procent af BNP. Også med hensyn til den offentlige gæld er Ungarn på den forkerte side af EU-kravet om maksimalt 60 procent af BNP. Dertil kommer en samlet udlandsgæld på størrelse med BNP.

Ifølge Østeuropa-analytiker Lars Christensen fra Danske Bank er problemet at Ungarn har været væsentligt langsommere end mange andre øst- og centraleuropæiske lande til at gennemføre makroøkonomiske reformer efter overgangen fra sovjet- til markedsøkonomi.

Den ungarske økonom Karoly Lorant mener derimod at udlandets overtagelse af den ungarske økonomi er hovedproblemet. Siden 2004 har udenlandske investorer hjemtaget en stadig større del af deres overskud. Den andel som geninvesteres i Ungarn, er faldet fra 95 procent i 2003 til under halvdelen.

Nej til brugerbetaling

For at nedbringe det store underskud på betalingsbalancen iværksatte Ferenc Gyurcsany straks efter valgsejren i 2006 en spareplan med nedskæringer i offentlig service og højere skatter og afgifter. Det har gjort underskuddet meget mindre, men har samtidig sat væksten i stå. I 2007 var der en vækst på kun 1,7 procent, og der er ikke udsigt til nogen stor forbedring.

Det kom derfor ikke som nogen overraskelse at et stort flertal af ungarerne i marts 2008 sagde nej til mere brugerbetaling.

I en folkeafstemning om tre nye reformer om brugerbetaling led socialisterne et sviende nederlag. 80 procent af vælgerne sagde nej, og vælgerdeltagelsen var over 50 procent.

Som en del af krisepakken havde regeringen indført brugerbetaling på lægebesøg, hospitalsophold og universitetsstudier. Beløbene var ikke store – 10 kroner for et lægebesøg. Men resultatet var forventeligt fra en befolkning som ikke har oplevet nogen væsentlig fremgang i levestandarden de senere år, og som for den ældre generations vedkommende er vokset op i et system med et offentligt finansieret velfærdssystem.

Politisk krise

Kort efter forlod den liberale koalitionspartner regeringen som nu ikke længere bygger på et flertal. Nu spekuleres der på om regeringen holder indtil 2010. De liberale er dog næppe interesserede i at vælte regeringen lige nu. Meningsmålinger peger nemlig på at partiet ikke vil klare spærregrænsen på 5 procent.

Socialisternes popularitet er styrtdykket siden valget i 2006. Dengang stod de to store partier lige med lidt over en tredjedel af vælgerne. Nu står socialisterne kun til at få halvt så mange stemmer som Fidesz, og en meget stor vælgergruppe siger at de ikke vil stemme. Det virker som en umulig opgave for Ferenc Gyurcsany at vinde det næste valg i 2010.

Især hvis han skal leve op til konvergenskravene. EU-Kommissionen har allerede advaret om at de skattelettelser der er lagt op til i det nye finanslovsforslag, risikerer at skade betalingsbalancen.

Det kommende år vil vise om hensynet til EU's konvergenskrav eller ønsket om genvalg vejer tungest.

Pessimismen breder sig

Frustrationen blandt ungarerne er så stor at mange ønsker sig tilbage til tiden under det kommunistiske styre.

I en nylig meningsmåling blev folk spurgt hvornår de var mest lykkelige i deres liv. 80 procent af de adspurgte over 50 år svarede at de var mere lykkelige før systemskiftet, og blandt alle adspurgte var det 62 procent.

Sociologen P·l Tam·s sagde i en kommentar til undersøgelsen at den ikke var et udtryk for politisk nostalgi, men en afspejling af den forringede sociale sikkerhed.

Et af de største problemer er arbejdsløsheden som har ligget stabilt på 7-8 procent i årevis, og en stigende del af befolkningen er beskæftiget i midlertidige jobs.

Ungarerne ser ikke lyst på fremtiden. Ifølge den seneste Eurobarometer-måling fra juli 2008 er ungarerne de mest pessimistiske europæere overhovedet. Kun 18 procent forventer en forbedring i deres egen livssituation, og for landet som helhed tror kun 8 procent at det vil gå fremad. Hele 79 procent mener generelt at udviklingen går i den forkerte retning – det er 13 procentpoints flere end året før.