Betaling for netmusik: David mod Goliat

Stadig ingen afklaring efter mange års slagsmål i EU-systemet om hvordan der skal opkræves penge for brug af musik
Af Pelle Christy Geertsen
30. april 2009

Alle lande har deres egen forvaltningsorganisation til at sikre kunstnere betaling for brug af deres værker. Herhjemme er det Komponistrettigheder i Danmark, bedre kendt som KODA, der står for det. Når der eksempelvis spilles musik på en dansk netradio, betaler radiostationen et beløb til KODA der så videreformidler betalingen til den eller de relevante kunstnere.

Den hidtidige praksis er dog under angreb. Ifølge Kommissionen skal området liberaliseres, for at øge konkurrenceevnen på området. Det vil gøre det lettere for de internationale selskaber, men mange musikere og komponister kæmper imod Kommissionens forslag med næb og klør. De frygter at det vil betyde at de nationale forvaltningsorganisationer ikke længere kan forsvare og forvalte rettighedshavernes interesser. I stedet vil dette blive overladt til nogle få multinationale aktører på det frie marked. Dette vil – frygter man – føre til at fokus flyttes til de store hit-kunstnere, på bekostning af både 'niche-musik' og mindre sprogområder; som eksempelvis det danske.

Truet med store bøder

En af årsagerne til forslaget om at liberalisere forvaltnings-rettighederne går flere år tilbage. I 2000 og 2003 klagede radio og tv-stationerne RTL og Choice Music Europe til EU-Kommissionen over at det eksisterende system for opkrævning af penge for musikrettigheder på nettet ikke blot var besværligt for de internationale koncerner, men også at der var tale om konkurrenceforvridning; noget der traditionelt ses på med strenge briller i EU.

Kommissionen truede under sin behandling af sagen de nationale rettighedsorganisationer med store bøder, i tilfælde af at de blev fundet skyldige i konkurrenceforvridning. De bøder der var på tale, var på op til 10 procent af omsætningen – med tilbagevirkende kraft for de sidste 10 år. For mange ville det være ensbetydende med konkurs hvis de skulle betale bøder i den størrelsesorden.

Helt så galt gik det dog ikke da Kommissionen den 16. juli 2008 offentliggjorde sin holdning til sagen.

Liberalisering eller ej?

Alligevel var der ikke champagne på bordet hverken hos KODA eller søsterorganisationerne. For selv om man slap for bøder, var dommen bestemt heller ikke hvad man havde håbet på: Kommissionen mente nemlig at de nationale rettighedsorganisationer ikke længere må være ene om at forvalte kunstnernes rettigheder. Dette selv om blandt andet Europa-Parlamentet ellers har talt for en anden tilgang end Kommissionens. Sideløbende med sagerne, havde Kommissionen nemlig (i 2005) fremsat forslag om at liberalisere markedet.

Den 13. marts 2007 stemte et flertal i EU-Parlamentet imod Kommissionens forslag. I stedet blev der, efter intenst lobbyarbejde fra ikke mindst de nationale rettighedsorganisationer, vedtaget en række ændringsforslag. Forslagene skulle, som det hed i begrundelserne, sikre både kunstnernes rettigheder og den kulturelle mangfoldighed.

Sagen ikke stoppet

At Parlamentet på denne måde indtog en markant anderledes holdning, stoppede dog ikke sagen. For efter afvisning af liberaliseringsforslaget, besluttede Kommissionen sig for ikke at sende lovforslaget tilbage til 2. behandling i Parlamentet. I stedet behandles sagen nu som en såkaldt rekommandationsproces; eller hvad man også kan kalde en udtalelse om sagen. Betydningen af dette er ikke mindst at Kommissionen ikke længere behøver at rette sig efter Parlamentet og dets forslag. Dermed er de ændringsforslag et flertal af parlamentarikerne bakkede op om, ifølge flere gået tabt.

Modstanden mod forslaget fortsætter dog, ligesom kritikken bestemt heller ikke er forstummet.

Rollen som Goliat indtages af de store radio- og tv-stationer, mens David repræsenterer en række nationale selskaber for kreative rettigheder; herunder danske KODA.

Tiden vil vise, om denne musikverdenens David mod Goliat ender som den bibelske historie, eller om Kommissionen og de store selskaber ender med at få deres liberalisering.

Gensidighedsaftaler

Da musik i høj grad er grænseoverskridende, indgår de nationale organisationer som KODA i et internationalt netværk: CISAC (Den Internationale Føderation af Forfattere og Komponisters Selskaber). Gennem CISAC arbejder de forskellige organisationer ikke mindst ved hjælp af de såkaldte gensidighedsaftaler. De går ud på at danske KODA eksempelvis forvalter franske kunstneres rettigheder i Danmark, mod at den franske organisation til gengæld forvalter de danske kunstneres repertoire i Frankrig. I praksis betyder det at når et dansk musikværk spilles i Frankrig, opkræver den franske organisation pengene for det og sender dem videre til KODA der så igen afregne med den pågældende musiker i Danmark.

Dette system sikrer ikke blot at musikerne får betaling når deres musik afspilles, det gør det også relativt enkelt for eksempelvis radiostationer. En dansk radiostation der sender over internettet skal således kun forhandle med KODA, i stedet for at aftale priser med hver enkelt musiker. Til gengæld betyder det også at netradiostationer der sender i flere lande, skal forhandle med organisationerne i hvert enkelt land.