De syv udvalgte

Omtrent 100.000 kemikalier er i brug. Syv af dem skal der kigges nærmere på i første omgang.
Af Staffan Dahllöf
30. marts 2009

»Ja, 7 af 100.000 kan godt lyde lidt underligt,« siger Jens Tørsløv.

Han har arbejdet med REACH-forslaget på Kommissionen og er nu rådgiver ved konsulentvirksomheden DHI (tidligere Dansk Hydraulisk Institut).

»Men, tilføjer han, for det første er det kun 30.000 stoffer som bliver brugt i mængder over 1 ton, og for det andet ved man ikke hvor mange af stofferne som egentlig er farlige. I det nye system som REACH indebærer må man kun bruge stoffer som er sikre, det er en klar forbedring fra det tidligere system hvor man bare kunne bruge løs.«

Stoffer som kan blive kandidater for at omfattes af godkendelsesordningen er stoffer som opfylder et eller flere af følgende klassificeringer:

• CMR-stoffer – Cancerfremkaldende, Mutagene (påvirker arvemassen), eller Reproduktionstoksiske (forstyrrer forplantningsevnen)

• PBT-stoffer – Persistente (langlivede), Bioakkumulerende (ophobes i biologiske væsener) og Toksiske (giftige)

• vPvB-stoffer – meget persistente og meget bioakkumulerende

• andre stoffer, for hvilke der foreligger videnskabelig dokumentation for sandsynlige alvorlige virkninger på menneskers sundhed eller miljøet, f.eks. hormonforstyrrende.

De udvalgte

Følgende syv stoffer er udvalgt til at blive behandlet først af de 15 særlig problematiske stoffer på den foreløbige kandidatliste:

• 4,4 - Diaminodiphenylmethane – farvestof brugt i blandt andet tekstil og legetøj, cancerfremkaldende

• Dibutyl phthalate – Plastblødgørere anvendes i blandt andet hæfteplaster, blæk og tætninger, og fundet i kosmetik og neglelak, skader reproduktionen.

• 5-tert-butyl-2,4,6-trinitro-m-xylene (musk xylene) – Tilsætningsstof i duftende produkter som parfumer, shampo og rengøringsmidler, meget bioakkumulerende og meget persistent

• Bis (2-ethyl(hexyl)phthalate) (DEHP) – Blødgørere af PVC-plast, skader reproduktionen.

• Hexabromocyclododecane (HBCDD) – Bromerede flammehæmmere, brugt til at forhindre brand i elektronik, byggematerialer og møbler, giftige, bioakkumulerende, persistente

• Alkaner, C10-13, klor (kortkædede klorparaffiner) – Klorparaffiner bruges i køle- og smørmidler for at forhindre korrosion i maskiner og som tilsætning i fugemasser og farve, giftige, meget persistente, meget bioakkumulerende

• Benzyl butyl phthalate – Plastblødgørere, brugt blandt andet i transportbånd, kunstigt læder, og i vinylskum til isolering af gulve, skader reproduktionen.

Samtlige deltagere i kemi-agenturet ECHA's medlemslandskomité står bag anbefalingen af at kikke nærmere på de her syv stoffer.

Hvorvidt det også indebærer at stofferne bliver optaget på den kommende godkendelsesliste er ikke givet, men vil vise sig når Kommissionen tager sin beslutning senere i år.

Ingen danske indspark

Kun syv stoffer står der foreløbig på EU's kandidatliste over stoffer som er så farlige at de bør godkendes før de anvendes. Danmark har helt undladt at melde stoffer til opførelse på den såkaldte kandidatliste. Det er ifølge Miljøstyrelsens kemikalieenhed, og ifølge miljøminister Troels Lund Poulsens fordi listen nærmest skal opfattes som en tilladelsesliste – hvor den ellers oftest er blevet omfattet som en liste over kommende forbud.

»Kandidatlisten over farlige stoffer handler om muligheden for at tillade brug af et stof. Nogle skal søge om at få et stof på listen for at kunne få godkendelse til at anvende stoffet. Hvis man derimod gerne vil have et stof helt forbudt eller på anden måde begrænset, skal man benytte en anden procedure og satse på at få det direkte på REACH-reglernes bilag 17,« siger Miljøstyrelsens funktionsleder for REACH-sekretariat, Bent Horn Andersen.

»Danmark har ikke spillet ind med stoffer til kandidatlisten, fordi vi i mange tilfælde går efter et direkte forbud,« siger han om den danske strategi.

Kandidatlisten kræver nøje overvejelser på grund af den varemærkning som bliver obligatorisk hvis et stof kommer under ordningen med forudgående godkendelse.

Mærkningsregler besværlige

»I stedet for at skyde med spredehagl, ser vi på om et stof er egnet til at komme på kandidatlisten,« siger Bent Horn Andersen.

»For eksempel ved vi at nikkel er kræftfremkaldende ved indånding af støv i nogle former. Men kommer det på kandidatlisten, skal det også mærkes at stoffet indgår i en artikelvare. Det vil sige at du skal have advarsel på dine rustfri stålknive og gafler, og det giver ikke mening. Taler vi derimod om nikkelsalte under produktionen, giver det en hel anden mening fordi de ikke udgør en risiko for indånding. Derfor har vi konkluderet at nikkel ikke er egnet til at komme på kandidatlisten.«

»Et andet eksempel er hvis du står med to plasticbaljer og den ene mærkning oplister 10 stoffer og den anden 15 stoffer – hvad skal du som forbruger bruge det til? Vi ønsker at der kommer maksimalt pres på det enkelte stof på kandidatlisten.«

Trods de pauvre foreløbige resultater, er Bent Horn Andersen dog overbevist om at Danmark vil spille ind med stoffer som er egnet til REACH-godkendelsesordning.

»Det er jo kun begyndelsen. Det er de forslag som er kommet ind fra medlemslandene i første omgang. Det er ikke en lukket liste, men kan løbende blive forlænget. Værdien ligger i at det er et signal til virksomhederne om allerede at erstatte stoffet med noget andet, hvis det kommer på kandidatlisten.«