NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Det koster næsten 10 milliarder kroner om året at have de 785 medlemmer af EU-Parlamentet kørende. Heri er ikke medregnet medlemmernes løn der indtil sommeren 2009 udbetales fra hjemlandene.
10 milliarder fordelt på 785 medlemmer bliver til godt 12,8 millioner kroner pr. parlamentsmedlem. Til sammenligning kostede et dansk folketingsmedlem i drift cirka 2,8 millioner kroner, uden løn men inklusiv alt andet (se tal i boksen).
Det er en meget stor forskel i udgifter. Noget er udgifter til de mange tolke og oversættere som skal bruges i det daglige arbejde. Men det kan ikke forklare hele forskellen. Udover tolke og oversættere er der mange ansatte til administration og politisk bistand til politikerne, de er højt lønnede, og der er store huslejeudgifter i både Bruxelles, Luxembourg og Strasbourg.
Til sammenligning har folketingsmedlemmerne kun ca. 2,8 ansatte pr. medlem.
Man er altså godt betjent som medlem af EU-Parlamentet. Der er dygtige aka-demikere til skrivearbejdet, der er medarbejdere til at administrere de mange rejser, chauffører til at køre for medlemmerne og medarbejdere til at arrangere de mange møder og konferencer.
Herudover fylder det i regnskabet at der til medlemmerne udbetales mange penge i mødediæter og rejsegodtgørelse.
Alene i året 2007 foretog medlemmerne 13.562 rejser for at deltage i mødeperioder i Strasbourg og Bruxelles, 19.681 rejser for at deltage i udvalgsmøder i Bruxelles og 6.022 rejser for at deltage i møder i politiske grupper i Bruxelles.
Herudover yder Parlamentet tilskud til at hvert enkelt medlem selv kan ansætte personale og til driften af et kontor i hjemlandet.
Til sammen giver disse forhold at eksemplets akademiker tjener hvad der ville svare til en dansk løn på 114.000 kroner brutto om måneden, og HK’eren tjener hvad der svarer til 41.000 kroner.
Mad og bolig er generelt lidt billigere i Belgien end i Danmark.
Ved hvert valg har det i mange lande været et tema med pengefråds. Typisk rammer det politikerne, men selve deres aflønning har dog hidtil været bestemt i de nationale parlamenter. Det ændrer sig efter dette års valg.
Men alligevel bliver nogle mere lige end andre. Landene har fået ret til at beskatte parlamentarikerne nationalt, og det er en ret som Danmark ventes at benytte sig af. Det er også muligt at supplere op nationalt, en regel indført til glæde for de højt gagerede italienske politikere som ellers skulle gå ned i løn. Omvendt kan politikere fra især de nye medlemslande se frem til kolossale lønstigninger ved at overgå fra national løn til EU-løn.
FAKTA
I Folketinget er der 400 ansatte = 2,2 ansatte pr. medlem.
EN HK'er i lønramme AST 7 (671 personer) er på 29.072 kroner, og det kommer til at svare til en dansk løn på 41.185 kroner efter en trækprocent på 40.
Kilde: EU-tidende L345/10, 23.12.2008
Personale 5,373 milliarder kr.
Bygninger, inventar, drift 2,317 milliarder kr.
Generelle opgaver (møder og konferencer mmm.) 0,757 milliarder kr.
Særlige opgaver (sekretariatsstøtte, informationsvirksomhed mm, herunder 79 millioner til europæiske partier), 1,515 milliarder kr.
I alt 9,962 milliarder kr.
Løn (efter EU-valg 2009) 57.000 kr.
Tilskud til kontorudgifter (»blyantspenge«) 30.000 kr.
Tilskud til ansættelse af medarbejdere 115.000 kr.
Diæter ca. 16 mødedage à 2.000 pr. dag 32.000 kr.
I alt 234.000 kr. pr. md.
Kilde: EU-Parlamentets danske informationskontor, www.europarl.dk