Det dyre parlament

EU-Parlamentet bor i nye flotte bygninger, er fyldt med højt-lønnede folk, placeret i tre forskellige byer og arbejder på 23 sprog. Det koster alt sammen penge – mange penge.
Af Erling Böttcher
4. marts 2009

Det koster næsten 10 milliarder kroner om året at have de 785 medlemmer af EU-Parlamentet kørende. Heri er ikke medregnet medlemmernes løn der indtil sommeren 2009 udbetales fra hjemlandene.

10 milliarder fordelt på 785 medlemmer bliver til godt 12,8 millioner kroner pr. parlamentsmedlem. Til sammenligning kostede et dansk folketingsmedlem i drift cirka 2,8 millioner kroner, uden løn men inklusiv alt andet (se tal i boksen).

Det er en meget stor forskel i udgifter. Noget er udgifter til de mange tolke og oversættere som skal bruges i det daglige arbejde. Men det kan ikke forklare hele forskellen. Udover tolke og oversættere er der mange ansatte til administration og politisk bistand til politikerne, de er højt lønnede, og der er store huslejeudgifter i både Bruxelles, Luxembourg og Strasbourg.

Mange ansatte

I alt der er 5.940 ansatte i Parlamentet (år 2008). Cirka en fjerdedel af disse er tolke og oversættere af skriftligt materiale. Det er nu en gang en nødvendighed i et multinationalt parlament, men selv hvis man trækker denne fjerdedel fra, er der stadig 7,2 ansatte for hver af de 785 parlamentarikere.

Til sammenligning har folketingsmedlemmerne kun ca. 2,8 ansatte pr. medlem.

Man er altså godt betjent som medlem af EU-Parlamentet. Der er dygtige aka­-demikere til skrivearbejdet, der er medarbejdere til at administrere de mange rejser, chauffører til at køre for medlemmerne og medarbejdere til at arrangere de mange møder og konferencer.

Herudover fylder det i regnskabet at der til medlemmerne udbetales mange penge i mødediæter og rejsegodtgørelse.

Alene i året 2007 foretog medlemmerne 13.562 rejser for at deltage i mødeperioder i Strasbourg og Bruxelles, 19.681 rejser for at deltage i udvalgsmøder i Bruxelles og 6.022 rejser for at deltage i møder i politiske grupper i Bruxelles.

Herudover yder Parlamentet tilskud til at hvert enkelt medlem selv kan ansætte personale og til driften af et kontor i hjemlandet.

Høje gager

Udover at der er mange ansatte, ligger lønrammerne også langt over hvad man er vant til i medlemslandene. NOTAT har regnet på de to stillingskategorier som der antalsmæssigt er flest i, nemlig en akademiker i lønramme 12, og en HK’er i lønramme AST7. Det er i alt 1.204 personer. I eksemplet er de begge gift og har børn, og det udløser et klækkeligt husstandstillæg og børnetilskud. Herudover betaler Parlamentet for børnenes uddannelse på Europaskolerne i Bruxelles. Derudover er de begge skattefrie i Belgien, men skal kun betale den særlige EU-skat på 10-15 procent.

Til sammen giver disse forhold at eksemplets akademiker tjener hvad der ville svare til en dansk løn på 114.000 kroner brutto om måneden, og HK’eren tjener hvad der svarer til 41.000 kroner.

Mad og bolig er generelt lidt billigere i Belgien end i Danmark.

Ved hvert valg har det i mange lande været et tema med pengefråds. Typisk rammer det politikerne, men selve deres aflønning har dog hidtil været bestemt i de nationale parlamenter. Det ændrer sig efter dette års valg.

Fælles politikerløn

Efter endnu et valg med debat om politikerlønninger vedtog et stort flertal den 23. juni 2005 at det fremover ikke vil blive muligt at tjene penge på overskud fra rejser. I modsætning til hidtidig praksis vil man fremover kun få refunderet rejsens beløb, ikke faste høje takster, uanset om man så har cyklet hele vejen. Herudover bliver lønnen ens for alle, nemlig 57.000 kroner om måneden, udbetalt direkte fra EU, og med kun ca. 15 pct. EU-beskatning.

Men alligevel bliver nogle mere lige end andre. Landene har fået ret til at beskatte parlamentarikerne nationalt, og det er en ret som Danmark ventes at benytte sig af. Det er også muligt at supplere op nationalt, en regel indført til glæde for de højt gagerede italienske politikere som ellers skulle gå ned i løn. Omvendt kan politikere fra især de nye medlemslande se frem til kolossale lønstigninger ved at overgå fra national løn til EU-løn.

Stor husleje

Også huslejen udgør en væsentlig del af årsagerne til det dyre parlament, cirka 14 procent af det samlede budget. I år 2007 svarede det til 1,4 milliarder kroner for de cirka 1 million kvadratmeter som Parlamentet arbejder på. Det er administrationen i Luxembourg, parlamenterne i Bruxelles og Strasbourg, samt repræsentationer i alle medlemslande. Dertil kommer driftsudgifter. 80 procent af bygningerne ejer man selv, resten lejer man. u

FAKTA

Mange ansatte

5.940 personer (heraf er cirka en fjerdedel tolketjenester) = 7,6 ansatte pr. medlem

I Folketinget er der 400 ansatte = 2,2 ansatte pr. medlem.

Vellønnede ansatte

Grundlønnen med tillæg for en akademiker i lønramme AD12 (603 personer) er på 81.055 kroner om måneden. EU-skatten er kun på 15.procent, så lønnen svarer til en dansk løn på 114.829 kroner.

EN HK'er i lønramme AST 7 (671 personer) er på 29.072 kroner, og det kommer til at svare til en dansk løn på 41.185 kroner efter en trækprocent på 40.

Kilde: EU-tidende L345/10, 23.12.2008

Store udgifter

Her er hovedtallene for EU-Parlamentets udgifter for år 2008:

Personale 5,373 milliarder kr.

Bygninger, inventar, drift 2,317 milliarder kr.

Generelle opgaver (møder og konferencer mmm.) 0,757 milliarder kr.

Særlige opgaver (sekretariatsstøtte, informationsvirksomhed mm, herunder 79 millioner til europæiske partier), 1,515 milliarder kr.

I alt 9,962 milliarder kr.

Dyre politikere

Udbetaling pr. måned til en EU-politiker er:

Løn (efter EU-valg 2009) 57.000 kr.

Tilskud til kontorudgifter (»blyantspenge«) 30.000 kr.

Tilskud til ansættelse af medarbejdere 115.000 kr.

Diæter ca. 16 mødedage à 2.000 pr. dag 32.000 kr.

I alt 234.000 kr. pr. md.

Kilde: EU-Parlamentets danske informationskontor, www.europarl.dk