En god gang flæskesvær

En pose friturestegt grisehud, solgt som Øffer Gammeldaws Flæskesvær vil kunne opfylde EU's krav til anprist ernæring. Muligvis vil sværen også kunne påstå at fremme sundhed.
Af Staffan Dahllöf
3. september 2009

Ernæringsanprisning og sundhedsanprisning er to nye begreber som de danske forbrugere kommer til at møde mere og mere. Nye EU-regler for anprisning – fremhævelse af et produkts ernæringsmæssige og sundhedsbefordrende fortræffeligheder – er på vej. Men der er opstået usikkerhed om hvordan de skal håndteres i praksis.

Anprisning af flæskesvær er muligvis ikke det mest relevante eksempel på hvordan de nye regler kan bruges. Men det er et eksempel på hvor galt det kan gå, mener Forbrugerrådet, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Diabetesforeningen. De fire organisationer bruger Øfferne i et forsøg på at råbe politikere og myndigheder op.

Internt papir

EU's fælles anprisningsregler er en såkaldt forordning som blev vedtaget i 2006. Protesten fra Forbrugerrådet og de tre patientforeninger handler om forslagene til hvordan reglerne skal fortolkes. De mener at de foreslåede definitioner og grænser er alt for slappe.

»Det vil få horrible konsekvenser og vil være umuligt at administrere. Kommissionen bliver nødt til at starte forfra,« siger Sofie Krogh Holm, kampagnekoordinator i Forbrugerrådet.

EU-Kommissionen har spillet ud med forskellige forslag. Det seneste forslag fra marts 2009 er kun et internt papir, og ikke et formelt dokument.

»Jeg har ikke læst det, vi kan ikke få det fra vore officielle kanaler i EU,« siger Astrid Bork Andersen, chefkonsulent i brancheorganisationen DI Fødevarer, om end hun er bekendt med problemstillin-gerne i forslaget.

Og interne arbejdsdokumenter fra Kommissionen er heller ikke noget som den danske regering vil forholde sig til. Det har fødevareminister Eva Kjer Hansen meddelt Folketinget efter henvendelsen fra de kritiske organisationer.

Nationale interesser

Danisco A/S er en af de danske virksomheder med store interesser i at EU's fælles anprisningsregler kommer til at fungere.

Paul Tenning, Daniscos mand i Bruxelles, forklarer usikkerheden og mummespillet med at der er gået storpolitik i regelfortolkningen.

»Kommissionsformanden Barroso har udtalt sig om konkrete grænseværdier. Det er ganske usædvanligt. Forbundskansler Merkel vil beskytte tyske bagerinteresser, der er noget med nogle særlig salte brød, og Frankrigs præsident Sarkozy har taget franske oste i forsvar,« fortæller han.

Nationale interesser og brancheorganisationer har kritiseret Kommissionens tidligere udspil så kraftigt at det nye forslag er blevet fuldstændigt udvandet for substans, mener Forbrugerrådet.

»Vores britiske søsterorganisation har regnet ud at 93 procent af alle varer vil kunne omfattes af anprisningsreglerne,« siger Mette Boye, kontorchef i Forbrugerrådet.

Her er det så posen med Øffer Gammeldaws Flæskesvær kommer ind i bille-det.

»Spiseligt kødaffald«

For overhovedet at kunne bruge de nye ernærings- og sundhedsanprisninger skal der sættes nogle grænseværdier, såkaldte ernæringsprofiler, for salt, sukker og mættet fedt. Grænserne er forskellige for forskellige kategorier af fødevarer.

Det vil nemt skabe konflikter om grænseværdier for fødevarer som fylder meget i den daglige kost. Kommissionen foreslår derfor en omfattende liste på varer som skal undtages for kravet om ernæringsprofiler.

Undtagelse af frugt, grønt og fisk er ikke kontroversielt. Men på den foreløbige liste står også mejeriprodukter, kød og »spiseligt kødaffald«, som for eksempel flæskesvær.

På den måde går Øfferne, fedtegrever, røget bacon og piskefløde fri fra kravet på ernæringsprofiler, og dermed vil disse knap så sunde varer kunne bruge ernæringsanprisninger om andre ting end ligefrem fedtindholdet. De fede varer vil sågar kunne sundhedsanprises – hvis de for eksempel får tilsat et skud vitaminer.

Ikke som i USA men...

Astrid Bork Andersen fra DI Fødevarer mener at eksemplet med vitaminberigede flæskesvær er noget fortænkt, og ikke det mest oplagte eksempel på hvordan de nye regler vil komme til at fungere.

Men Paul Tenning frygter at slappe regler vil sætte hele regelværket i dårligt lys:

»Vi ønsker ikke at det skal blive som i USA hvor man kan markedsføre supersøde morgenmadsprodukter med påstand om at de kan sænke kolesteroltallet. Og man skal ikke kunne ernæringsanprise pommes fritter.«

Til gengæld vil han og Danisco have regler som kan åbne døren for nye fødevarer og en ny markedsføringsstrategi. Et aktuelt eksempel er en ny yoghurtkultur som ifølge Danisco vil kunne øge børns modstandskraft mod forkølelser.

Yoghurtkulturen Howaru er en af mere end 4.000 ansøgninger om sundhedsanprisninger som EU's fødevareagentur EFSA i øjeblikket tygger på.

Arbejdet er forsinket. I juni 2009 havde EFSA kun udtalt sig om i alt 49 ansøg-ninger. De endelige beslutninger vil blive truffet af Kommissionen.

De nye anprisningsregler

Forordning 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer har tre hovedpunkter: 1) krav om ernæringsprofiler, 2) regler for ernæringsanprisninger og 3) regler for sundhedsanprisninger.

Der er uenighed og usikkerhed på alle tre områder.

–

Ernæringsprofiler

Hvad: Grænseværdier for det tilladte indhold af salt, mættet fedt og sukker i forskellige fødevaregrupper. Profilerne er – i princippet – en betingelse for at kunne bruge de to anprisningsmuligheder (se nedenfor).

Problemer: De foreslåede værdier er ifølge Forbrugerrådet og patientorganisationerne alt for høje. Kød og spiseligt kødaffald, samt andre produktgrupper, er undtaget for profilkravet som derfor risikerer at blive meningsløst. Desuden er der mulighed for fritagelse, så ikke alle tre kriterier behøver være opfyldt.

Status: Forsinket. Hverken profilkrav eller undtagelser er fastlagte endnu, snart tre år efter den politiske beslutning. Virksomheder, som får godkendt ansøgninger om ernærings- eller sundhedsanprisning, vil ikke kunne bruge anprisningerne inden profilgrænserne og undtagelserne er lagt fast.

Ernæringsanprisninger

Hvad: Regler for angivelse af 23 tilladte ernæringsmæssige egenskaber, herunder definitioner af begreber som 'lavt energiinhold', 'light' , 'fedtfri', 'ikke tilsat sukker', og 'rig på fibre'. Der er ingen særlig godkendelsesproces. Virksomheder kan selv anprise deres varer – forudsat at definitionerne bliver overholdt.

Problemer: Brugerorganisationer mener at reglerne bliver alt for lempelige og giver forkerte signaler. F.eks. vil lidt saltede flæskesvær kunne anprises for 'lavt saltindhold' selv om fedtindholdet stadig er usundt højt.

Status: Definitioner og grænseværdier fremgår af forordningen fra 2006, men en vare kan ikke ernæringsanprises før spørgsmålene om profilkrav og undtagelser (se ovenfor) er løst.

Sundhedsanprisninger

Hvad: Påstand om at en vare har en sundhedsværdi, for eksempel at den opretholder et sundt kolesterolindhold, indeholder calcium som opbygger knoglerne og så videre, og påstand om at en vare kan forebygge sygdom som for eksempel at styrke immunforsvaret.

Problemer: Mange ansøgninger giver et useriøst indtryk. Industrien kritiserer forsinket godkendelsesproces og en uklar proces som forstyrrer konkurrencen. Sundhedsanprisningerne vil ikke kunne anvendes i markedsføring inden spørgsmålene om profilkrav og undtagelser (se ovenfor) er løst.

Status: 4.185 ansøgninger om sundhedsanprisninger indleveret til EU's fødevareagentur EFSA i Parma. Halvdelen blev sendt tilbage som ufuldstændige. EFSA har foreløbig anbefalet at Kommissionen godkender 10 af 49 behandlede ansøgninger, og ventes at tage stilling til yderligere 1000 ansøgninger i løbet af september.