NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Fælles EU-regler for hospitalsbehandling er noget afgørende nyt. EU-maskineriet bevæger sig nu for alvor ind på de nationale boldbaner. Velfærdspolitik er på vej til at blive et EU-anliggende.
Sådan kan forslaget til direktiv om patientrettigheder beskrives.
I det perspektiv ses forslaget som en bevidst politisk bevægelse i retning af mere og dybere integration.
Men der er også en anden tolkning:
Direktivet er i hovedsagen en tilpasning af EU-love til den retstilstand som EU's domstol allerede har slået fast; afgørelser som er kommet efter at borgere på egen hånd har søgt behandling i andre lande, og efterfølgende blevet tilkendt ret til erstatning.
Dorte Martinsen, lektor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, er leverancedygtig i begge disse fortolkninger.
Og hun har flere.
»Der er et rettighedsfokus i direktivforslaget. Man ser på individets ret til behandling og erstatning, men man har ikke et systemperspektiv. På et eller andet niveau kolliderer dette rettighedsfokus med de nationale systemer,« sagde hun.
Lovgivning om patientrettigheder indebærer også at det vage og lidt diffuse begreb 'europæisk borgerskab' får indhold.
Det skubber på i retning af øget integration. Selv om det er blevet sagt at kun ganske få borgere i dag vil være interesserede i at søge behandling udenlands, så er det en konstatering med en udløbsdato, mente Dorte Martinsen:
»Hvilken bevægelighed vi vil have om 10-20-30 år, er der ingen som ved. De her regler vil kunne få en meget stor betydning i fremtiden,« sagde hun