EU-domstolen som nøddeknækker: Usikkerhed om nye spilleregler

Man skulle tro at LO ville være kistegad, når lønmodtagernes rettigheder får større juridisk status i EU. Men øget indflydelse til EU's domstol vækker bekymring.
Af Staffan Dahllöf
11. februar 2009

50 grundlæggende rettigheder, herunder ret til høring af arbejdstagere, ret til sunde, sikre og værdige arbejdsforhold og ret til at strejke.

Det lyder umiddelbart godt, men alligevel er det sparsomt med applaus og jubelråb fra dansk LO over en ny EU-traktat med indbyggede rettigheder.

»Vi er ikke trygge ved om EF-domstolen har tilstrækkelig faglig indsigt og forståelse for den nordiske aftalemodel, siger Steven Vallik, konsulent i LO.

LO's skepsis bunder i den gammelkendte problemstilling at den danske, eller nordiske, aftalemodel stort set er ukendt i de andre EU-lande, og at arbejdsmarkedsforhold i øvrigt ikke er noget som EU skal blande sig i.

»Nødderne knækker vi stadig selv« som LO og DA blev enige om at mene helt tilbage i 1972 da EF (senere EU) dukkede op i den danske horisont. Den gang var det et argument for at stemme ja til dansk medlemskab.

De to organisationer lagde vægt på at i den danske model aftales arbejdsforhold mellem parterne – udenom lovgivning, og derfor uden (almindelig) domstolsindblanding.

Uden gehør

Godt 30 år senere, da EU's nu 15 medlemslande var gået i gang med et fremtidskonvent som skulle føre til en ny EU-forfatning, mente de to hovedorganisationer i princippet det samme.

Det lå i kortene at borgernes rettigheder også skulle med ind i en forfatningstekst.

Frygten hos LO og DA gik på at hvis man skriver rettigheder ind i traktaten, bliver det også domstolen der definerer og fortolker rettighederne, altså en praksis fjernt fra den nordiske model.

LO og DA råbte op: »Ansvaret (på det sociale og arbejdsmarkedspolitiske område – red.) må ikke overlades til EF-domstolen. Domstolens dynamiske fortolkninger af EU-retten må ikke underminere den danske aftalemodel, som netop er respekteret af de øvrige EU-institutioner,« skrev de to organisationer i et fælles oplæg til konventet.

Det blev der ikke lyttet til.

Rettighederne, herunder retten til konflikt, kom med i forslaget til forfatning. Siden har forfatningen skiftet navn til reformtraktat, og de enkelte rettighedsartikler optræder ikke længere i selve hovedteksten. Men de står stadig i Charteret som juridisk er knyttet sammen med »reformtraktaten«.

»Hvad er der sket?«

Siden har arbejdsgiverne fået et lidt andet syn på sagen.

Jørgen Rønnest, underdirektør i DA og chef for organisationens Bruxelleskontor, siger at man ikke har problemer med substansen i rettighedskataloget, da der blev tilføjet en række præciseringer af hvordan rettighederne skal fortolkes.

»Man kan sige at vi befinder os i den mellemgruppe som mener at Charteret ikke indebærer så meget nyt, hverken godt eller foruroligende,« siger han.

Jørgen Rønnest er dog lidt forsigtig med den endelige vurdering:

»Hvilken status vil Charteret få i den nye traktat? Vi var trygge og rolige ved forfatningstraktaten efter de præciseringer som blev indført på britisk initiativ. Men nu vil briterne have en undtagelse fra det som de tidligere gik med til. Vi synes det er lidt uklart hvad det er der er sket. Det er også noget Businesseeurope (fællesorgan for de europæiske erhvervs- og arbejdsgiverorganisationer – red.) er ved at få undersøgt.«

Strejker med proportioner

Også LO's Steven Vallik er usikker på charterets kommende status, frem for alt på om det vil føre til at EU's domstol i Luxembourg i sidste ende kommer til at diktere danske aftaleforhold.

Vaxholmsagen om svenske fagforbunds blokade af en arbejdsplads med lettiske overenskomster i Sverige kan blive en afgørende test på hvor grænserne går i dag. Der forventes dom i sagen i slutningen af året.

I en foreløbig udtalelse i foråret sagde Domstolens generaladvokat at de svenske forbund havde ret til at bruge blokade som et konfliktvåben, men at den slags tiltag skal bruges med rimelige proportioner. Det afgørende er her at generaladvokaten ikke vil afvise at domstolen kan indføre begrænsninger på strejkeretten, dvs. at Domstolen skal fortolke strejkeretten – uafhængigt af hvad parterne på arbejdsmarkedet mener. Og så er det at usikkerheden i LO melder sig:

»Generaladvokatens udtalelser tyder på at han ikke har forstået detaljerne i den nordiske model. Så kan man blive utryg ved at domstolen skal fortolke konfliktretten,« siger Steven Vallik.

»Aldrig efter dansk læst«

I et forsøg på at begrænse indflydelsen fra EU-dommerne i Luxembourg har LO lanceret tanken om en særlig europæisk domstol som kun beskæftiger sig med arbejdsmarkedsforhold. Her skulle arbejdsmarkedets parter være med til at dømme, ligesom i den danske Arbejdsret.

Forslaget fik en forsigtig støtte fra det europæiske LO's (EFS eller ETUC) kongres i Spanien i foråret, men bliver hurtigt skudt ned af modparten:

»Det er vildt urealistisk. Og selv om en sådan domstol mod al formodning skulle få støtte, så ville den blive formet efter fransk eller tysk model. Den ville aldrig blive skåret efter den danske læst. LO vil ikke kunne opnå det man selv ønsker på den måde, siger DA's Jørgen Rønnest.

---

Eksempler på rettigheder i EU-charteret som i Danmark helt eller delvist er reguleret i aftaler:

Ret til information og høring af arbejdstagere i virksomheden (Charterets artikel 27 fra 2000, artikel II-87 i forfatningsforslaget)

Forhandlingsret og retten til konflikt (Charterets artikel 28, II-88 i forfatningsforslaget)

Beskyttelse i tilfælde af ubegrundet opsigelse (Charterets artikel 30, II-90 i forfatningsforslaget)

Retfærdige og rimelige arbejdsforhold (Charterets artikel 61, II 91 i forfatningsforslaget)

Familieliv og arbejdsliv – herunder ret til betalt barselsorlov (Charterets artikel 63, II-93 i forfatningsforslaget)

Social sikring og social bistand – herunder ydelser ved arbejdsulykker (Charterets artikel 64, II-94 i forfatningsforslaget)