NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Det blev EU's indsats mod de somaliske pirater som løb med overskrifterne da EU's udenrigsministre holdt møde den 8-9. december 2008. Få måneder senere skulle det vise det sig at et andet og ganske udramatisk punkt på dagsordenen indeholdt konfliktstof nok til at splitte EU-ledelsen ad. Punktet hed 'De bilaterale forbindelser med Middelhavspartnerne', og beslutningen var blandt andet et tilsagn til Israel om at styrke samarbejdet med EU.
Men den 23. april 2009 sagde Benita Ferrero-Waldner, EU-kommissær med ansvar for EU's eksterne forbindelser og naboskabspolitik, at beslutningen om styrkede forbindelser med Israel var lagt på is efter det israelske angreb på Gaza-striben:
»Nu ligger bolden på den israelske banehalvdel.«
Mirek Topolanek, den tjekkiske fungerende EU-formand, var uenig i dette. Han sagde at det er en politisk beslutning som i givet fald skal træffes af Det Europæiske Råd hvor han stadig er formand. Og så tilføjede Topolanek om Ferrero-Waldners udsagn:
»Det er bare en udtalelse fra en kommissær. Hun har overtrådt sine beføjelser.«
»Fra palæstinensisk side var man ulykkelig over beslutningen allerede da den blev truffet. Den blev også kritiseret internt i EU. Det har hele tiden har været et dilemma om EU skal koble de bilaterale forbindelser med Israel sammen med fredsprocessen i Mellemøsten,« siger hun.
Betingelserne for at opgradere forbindelserne gør det vanskeligt at skelne mellem EU's forhold til Israel og EU's holdning i den israelsk-palæstinensiske konflikt.
I beslutningen fra december 2008 står:
»Denne højnelse af niveauet skal bygge på fælles værdier hos de to parter, navnlig vedrørende demokrati, respekt for menneskerettighederne, retsstaten og de grundlæggende frihedsrettigheder, god regeringsførelse og humanitær folkeret.« Efter krigen i Gaza er der ingen problemer ved at finde påstande om israelske brud på folkeretten og menneskerettigheder. Men det er ikke kun 'Operation Støbt Bly' i Gaza som giver problemer.
I en tilbagemelding fra rejsen konstaterede han:
»Gaza gjorde et stærkt indtryk. Tre måneder efter krigen er genopbygningen endnu ikke kommet i gang. Politisk følte jeg en vis opgivenhed fra mange palæstinensere. Man vil se en tydelig EU-rolle med hensyn til det man ser som en trussel mod en to-statsløsning og palæstinensiske liv: bosættelserne, forhindringer for at bevæge sig, nedrivninger af huse i det østlige Jerusalem, og meget andet.« Den svenske diplomats meldinger og hans udtalelser til israelske medier får forskeren Clara Marina O'Donnell til at placere Sverige på linje med Kommissionen, d.v.s. at begivenhederne i Gaza må føre til at EU's beslutninger lægges på is.
Kendetegnende for den vedtagne, men nu afbrudte, opgradering af forholdet til Israel er den stærke fokusering på israelsk deltagelse i EU's sikkerhedspolitiske maskinrum.
Kernen i de ti punkter er at Israel skal inddrages stadig mere i udarbejdelsen af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, og at der så langt som muligt skal sættes lighedstegn mellem EU og Israels synspunkter og optræden i internationale sammenhænge.
Denne gensidige identificering af fælles interesser bidrager til at gøre det udvidede samarbejde kontroversielt.
Ifølge Kommissionen er det en prioritering som Israel har lagt vægt på.
»Nogle af punkterne ville også kunne optræde i samarbejdet med andre lande, men denne liste over samarbejdsområder er unik for forbindelserne med Israel. Det afspejler at EU's naboskabspolitik bliver skræddersyet ud fra de enkelte landes interesser. Dette er hvad der stod på Israels shoppingliste,« lyder forklaringen fra en kilde i EU-Kommissionen som ikke ønsker at blive citeret med navn.
Kommissionens, og altså også det kommende svenske formandskabs holdning er at en udvidelse af forbindelserne mellem EU og Israel vil forblive på køl indtil den nyvalgte israelske regering har demonstreret at man går ind for en to-statsløsning.
»Hvis de her udtalelser bliver ved, kan Europa ikke være en del af den diplomatiske proces, det vil de to parter tabe på,« lyder beskeden.
Udadtil ser det ud som at EU truer Israel med ikke at opfylde den vedtagne beslutning om forstærkede forbindelser. Omvendt truer Israel EU med at blive holdt ude fra de diplomatiske forhandlinger om den grundlæggende konflikt i Mellemøsten. På spørgsmålet om hvem som egentlig truer hvem, og om hvem som står stærkest i det spil, er forskeren Clara Marina O'Donnell ikke i tvivl:
»Israel har overtaget. Forbindelserne med EU vil til hver en tid komme i anden række sammenlignet med hvad man opfatter som sine egne sikkerhedsinteresser. Israel betragter ikke EU som en nøglespiller.«
»Man hører hele tiden at når tingene går skævt, så skal EU nok være der – til at tage hånd om regningen.«
Hun ser ingen tegn på en ændring af den rolle.
»EU var tidligere meget kritisk over for blandt andet de israelske bosættelser på palæstinensisk jord, men det fik ingen betydning. Siden starten af årtusindet har man haft en blødere tilgang over for Israel. Det har heller ikke haft effekt. Ingen af de to fremgangsmåder har virket.«
Selv foreslog hun i et studie sidste år at EU på den ene side skulle arbejde på at bryde isoleringen af Hamas, og på den anden side tilbyde Israel fuld deltagelse i EU's indre marked.
Det var inden den seneste optrapning i Gaza.
»Det der er sket, er forsigtige skift i USA og andre steder. Flere regeringer er parate til at revurdere holdningen til Hamas. Omvendt er nu alle de folk i de palæstinensiske områder, som kunne overveje forhandlinger, væk. Ude i marken er stemningen vendt. Efter Gaza er der næsten bare de militante tilbage at tale med,« siger Clara Marina O'Donnell.
2. Mindst tre faste møder hvert år mellem EU og Israel på udenrigsministerniveau, og ved behov i forbindelser med andre sammensætninger af Ministerrådet.
3. Direktøren for det israelske udenrigsministerium inviteres til EU's forberedende Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske KomitÈ (PSC - Political and Security Committee) hvert halve år.
4. Israelske eksperter inviteres til at deltage i Ministerrådets forberedende arbejdsgrupper om blandt andet fredsprocessen i Mellemøsten, menneskerettigheder og bekæmpelse af terrorisme og organiseret kriminalitet.
5. Det israelske udenrigsministerium og Ministerrådets generalsekretariat afholder uformelle dialogmøder i Bruxelles eller Israel mindst Èn gang om året.
6. Etablering af en fælles komitÈ for undersøgelser om menneskerettigheder som beskyttelse af minoriteter og bekæmpelse af racisme og fremmedfjendskab – herunder islamofobi og antisemitisme.
7. Opfordring fra EU til at Israel fra sag til sag tilslutter sig EU's udenrigs- og sikkerhedspolitiske udspil, erklæringer og holdninger.
8. EU overvejer at invitere Israel til deltagelse i EU's civile udenrigspolitiske missioner (valgobservationer, politiuddannelser, juridisk rådgivning, etc.)
9. Fortsatte bestræbelser på at normalisere Israels stilling indenfor FN, og overvejelser om israelsk stemmedeltagelse i den regionale blok i FN - WEOG (Western European and Others Group).
10. Styrket parlamentarisk dialog, eventuelt ved at nedsætte en interparlamentarisk komitÈ mellem det israelske parlament, Knesset, og Europa-Parlamentet.
Kilde: Rådsdokument 16897/08, bilag til rådsbeslutning 8-9. december 2008.
Forbindelserne til Israel
Aftalen indebærer frihandel for industrivarer og for visse landbrugsprodukter. Desuden er der aftaler om israelsk deltagelse i EU's rammeprogram for forskning og udvikling siden 2007, i forskerudbud, og som eneste naboskabsland deltagelse i rammeprogram for konkurrence og innovation.
I december 2008 indgik EU og Israel aftaler om gensidig anerkendelse af lægemidler og om lufttransport. Aftalen om lægemidler beskrives af Kommissionen som et vigtigt trin hen imod Israels deltagelse i EU's indre marked. En Ministerrådsbeslutning i december 2008 om politisk opgradering blev lagt på køl af Kommissionen.
Kommissionens –fremskridtsrapportì fra april 2009 peger på israelske brud på retsstatsprincipper, på manglende respekt for menneskerettigheder plus kritik af den udvidede bosættelsespolitik, behandling af det arabiske mindretal m.v.
Forbindelserne til de palæstinensiske områder
Indholdet er en lang række støtteprogrammer til blandt andet den palæstinensiske administration i form af lønninger, pensioner, socialbidrag og til brændstof til kraftværker i Gaza. Alt i alt støttede EU det palæstinensiske folk med 486 millioner euro (3,6 milliarder danske kroner) i 2008. Dertil kommer indirekte støtte gennem FN og direkte støtte fra forskellige EU-lande.
EU afbrød samarbejdet med det Palæstinensiske Selvstyre da Hamas vandt det palæstinensiske valg i 2006. Fra 2007 har der igen været kontakt, nu med den Fatah-kontrollerede regering. Samtidig er den økonomiske, politiske og sociale tilstand forværret.
I sin seneste statusrapport opremser EU bl.a. følgende problemer: Adskillelsen af Gaza og Vestbredden, den israelske fængsling af folkevalgte Hamas-politikere, den politiske krise mellem Hamas og Fatah, brug af tortur og dødsstraf fra den palæstinensiske myndighed, korruption, indskrænkelse af pressefrihed og religionsfrihed, og generelt forværrede tilstande for befolkningen i Gaza.