NOTAT er lukket som medie. Alle aktiviteter er flyttet over i Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), hvor vi viderefører arbejdet med kritisk folkeoplysning og journalistik om EU, demokrati og Europa.
Hvordan skal EU svare på den finansielle krise? Bør striben af konkurser og skattebetalte redningsplaner i milliardklassen åbne et nyt kapitel med strammere regulering og demokratisk kontrol med bankerne?
Hvis svaret afhænger af hvem man spørger, er der ikke meget tvivl om hvad EU-Kommissionen ønsker. Den 22. oktober 2008 offentliggjorde Kommissionen navnene på den rådgivningsgruppe (High Level Group) som skal komme med indstillinger til EU's topmøde i foråret 2009 om EU's svar på krisen, og persongalleriet skulle hurtigt vise sig kontroversielt. Blandt de otte medlemmer er der nemlig to med en baggrund i de mest omstridte finansvirksomheder, samt en embedsmand og en politiker der begge er kendt som varme tilhængere af »selvregulering« på finansområdet.
Som chef for FSA har han valgt flere af sine højt betroede folk blandt tidligere kolleger i toppen af finansverdenen, såsom Thomas Huertas der leder tilsynet af banksektoren, og som har mange år i Citibank på sit CV.
Callum McCarthy har ofte været hårdt kritiseret for at foretrække »selvregulering«, særligt efter at britiske bankkunder for første gang i 140 år var i stormløb mod en bank for at få deres penge. Det var da Northern Rock var på fallittens rand. En undersøgelse foretaget af det britiske parlament konkluderede siden at Northern Rock-affæren kunne have været undgået hvis finanstilsynet havde grebet ind.
»Jeg bor i Polen som nu er frit, og jeg regner Milton Friedman for at være en af de centrale intellektuelle arkitekter bag mit lands frihed,« sagde Balcerowicz i november 2006 på et tidspunkt hvor han bestred posten som nationalbankdirektør. Han var desuden finansminister og vicepræsident i Polen i perioden 1989-91 og igen fra 1997-2000. I den tid var han hovedmanden bag en barsk liberalistisk økonomisk politik. Han har lagt navn til Balcerowicz-planen fra 1989, som bl.a. førte til en hurtig liberalisering af det finansielle system i Polen.
Den nok vigtigste rådgivningsgruppe i nyere tid på det finansielle område var således stærkt domineret af mænd med tilknytning til den finansielle sektor. Det var den såkaldte Lamfalussy-gruppe som i 2001 kom med forslag til udviklingen af det finansielle marked i EU. Denne gruppe bestod af syv personer hvoraf de fem kom fra den private sektor.
Et af gruppens hovedforslag var en mere effektiv beslutningsprocedure på det finansielle område, den såkaldte Lamfalussy-procedure, som bl.a. betyder at den private sektor har fået en meget direkte rolle i beslutningsprocessen som faste rådgivere for beslutningstagerne.
Om denne debat sætter sit aftryk på medierne må tiden vise. Hvad Kommissionen angår, ser det ikke ud til at den føler trang til at vride sig fri af Bocian-syndromet. På EU-niveau synes den private finansielle sektor stadig at nyde privilegeret adgang til beslutningstagerne.